Hjernen er konstant formbar - den ændrer sig efter, hvor du retter "lommelygten", dvs. opmærksomheden, hen. Husker du mon det i din kommunikation med børn og unge? Eller har du for vane at lyse præcis det modsatte op: "Lad nu være med at LARME", "man må ikke SLÅ", "hold nu op med at DRILLE!" Find inspiration her, og i mine bøger "Hjernesmarte Børn", "Hjernesmart Pædagogik" samt "Hjernevenner-serien". ... See MoreSee Less
9 hours ago ·
Vi er SÅ meget i gang, i studiet i Vanløse. Nået til side 96 af FLIP. Lydbogen udkommer samme dag som bogen, 23. oktober ☀️ ... See MoreSee Less
4 days ago ·
SKÆRMFORELSKELSE KRÆVER HEN-IMOD-ALTERNATIVER. Jeg vil på det varmeste anbefale at bruge 45 minutter på at se udsendelsen her, gerne med dine børn. Den handler om en familie, der alle oplever sig skærmafhængige, og hvor det ene barn til eksempel bruger 19 timer om ugen på "sociale" medier. Lægen Imran Rashid flytter ind hos familien i et døgn og får dels klarlagt skærmforbrugets omfang og indhold, dels givet familiens medlemmer nogle rigtig gode opgaver.
Imran giver dem bl.a. udfordringen at låse deres mobiltelefoner inde i en boks i 48 timer, mens de er på ferie i Thailand. På et tidspunkt undervejs i udfordringen, spørger moren familiens to sønner: "Hvordan er det at undvære telefonen?" De svarer:
- "Røvsygt, det er megakedeligt. Og jeg aner ikke, hvad jeg skal lave, andet end at sidde og trippe."
- "Spild af tid, det er kedeligt!"
For mig at se er dette udsendelsens allermest lærerige bid.
For hvis man vil ændre en adfærd succesfuldt, gør man det IKKE ved at tage noget VÆK. Man gør det ved at sætte noget andet, interessant og attraktivt i stedet. Og så ellers "trampe af sted" på disse nye stier, indtil de er trådt hårdere op end før (og den oprindelige vane som følge heraf er groet lidt mere til).
Hvis man succesfuldt vil ændre et skærmforbrug i en familie, er det med andre ord alfa og omega, at man først tænker kreative tanker omkring, hvad man gerne vil sætte i stedet for. Moren har taget et enkelt brætspil med, men tror tydeligvis ikke rigtig selv på idéen - som under alle omstændigheder groet i hendes "have", ikke sønnernes.
Vil man have hjernen med på en vaneændring, kræver det hen-imod-alternativer. Når vi kender og kan lide dem, består optræningen i den nye vane i at omdirigere opmærksomheden og aktiviteten til disse alternativer igen og igen. Dermed hjælper man sin plastiske/formbare hjerne godt på vej.
Til dette formål kan man med fordel identificere en lang række meningsfulde offline-aktiviteter. Jeg har tidligere omtalt vores families offline-kasse, som er tilpasset de aldre, vores børn har p.t. (se evt. her for inspiration: bit.ly/2pNJ7fq). Dertil kommer en række bøger af forskellig længde; nogle man kan læse alene, andre sammen. Kryds-og-tværser, sudokuer og andre hjerne-teasere. Motion af forskellig art. Samtaler med forskelligt fokus. Skrive- eller tegnemuligheder.
"Det gider teenagere da ikke", vil nogen måske indvende. Det gider teenagere næppe, hvis de i årevis har fået lov til at styre deres skærmforbrug selv, og at værdien af disse offline-stier (og dermed også mestringen af dem) er groet til.
Det vil utvivlsomt tage nogle dage, måske uger, at komme ind i en ny god vane, tilpasset familiemedlemmernes interesser. Men der er håb. For som udsendelsen også viser, så baner én lille, ny vane (at de lægger mobilerne fra sig om aftenen, en halv time før sengetid) vej for et andet og mere meningsfuldt nærvær og samvær i familien. Et lille skru kan gøre en stor forskel!
Familiens strategi med at have den låste, gennemsigtige kasse med sig alle vegne - og gå og "tælle ned" - er i al fald den mindst hensigtsmæssige rent hjernemæssigt. Den aktiverer nemlig hjernespillereglen "den ironiske boomerang"; at vi tænker MARKANT mere på det, vi IKKE må tænke på (og det, vi IKKE må gøre). Læs mere dette i Hjernesmart-trilogiens bøger om dette eller i minibogen Gør hjernen til en medspiller.
Med andre ord - en virkelig interessant dokumentar. Og særligt med hjernesmarte briller på. God fornøjelse! ... See MoreSee Less
4 days ago ·
HELTENS GRIMME HÅNDSKRIFT. Perfekthedskultur er hverken forbeholdt unge eller kvinder. Carsten, en mand i slutningen af 40'erne, kontaktede mig for nylig med et sigende eksempel fra sit eget liv. Carsten beskrev, hvordan han med sin kone var kommet kørende igennem en lille by, da de så kraftig røg stige op fra et hus:
"Vi holdt ind til siden, ringede til brandvæsnet, og imens vi ventede på, at de kom, forsøgte vi at få kontakt med boligens beboer. Da dette ikke skete - og vi ikke kunne se liv bag ruderne på grund af den tykke og mørke røg - sparkede vi døren ind og fik reddet beboeren ud. Historien om redningen kan egentlig godt stoppe her, for den er ikke pointen. Min pointe er, at da jeg - efter alle ”heltegerningerne" - skulle give brandvæsnet mine kontaktdetaljer, så var det eneste, jeg kunne tænke på min grimme håndskrift!"
For Carsten blev det en øjenåbnende oplevelse. Som han skrev til mig: "Her blev jeg opmærksom på en frame, som jeg ikke vidste, at jeg havde, førend jeg stod i situationen. En frame jeg kan gøre noget ved nu gennem Framestorm."
Menneskers værste kritiker er desværre ofte ... os selv. Vores indre dialog kan være så hård, uforsonelig og kritisk - og så forblændet af et urealistisk perfekthedsideal - at vi næppe ville have fundet os i det, hvis det havde været en partner eller en kollega, der havde talt sådan til os.
Min egen store vending ift. at gøre hjernen til en medspiller kom, da jeg for år tilbage lærte at omdirigere min opmærksomhed fra "selvkritik-stien" til en vedholdende og tålmodig trampen af sted på stien for konstruktiv og fremadrettet læring; "lærings-stien". En insisterende opmærksomhedskoreografi, som over tid blev til en vane - i al fald det meste af tiden.
Vendingen duer i øvrigt også i samspillet med andre. Her har vi flere gange dagligt valget mellem at møde vores omgivelser med en kritisk, vurderende indstilling - drevet af et urealistisk perfekthedsideal - eller med en nysgerrighed overfor den læring og værdi, der kan skabes af deres bidrag.
Tak for det tankevækkende eksempel, Carsten, som vi utvivlsomt er mange, der kan genkende os selv i! ... See MoreSee Less
5 days ago ·
Interviewet (på dansk) blev bragt i udsendelsen Summarmorgun fra Kringvarp Føroya, 20. august 2018
