FOLLOW ANETTE      Facebook     Twitter

REFLEKSIONSSPØRGSMÅL TIL MENNESKEKENDER-SERIEN

Velkommen til online-siden med refleksionsspørgsmål og eksperimenter i relation til teenage-minibogsserien Menneskekender! 

Refleksionsspørgsmål til minibogen ’Ansvar’ af Anette Prehn

Udgivet på forlaget Dafolo i 2020. Minibogen er på 24 sider og kan ligge i en baglomme. Den fås som klassesæt eller stykvis. ‘Ansvar’ er første bog i serien Menneskekender, der er skrevet med det formål at stimulere en markant etisk refleksion med afsæt i socialpsykologiens forskning og ahaoplevelser. 

Spørgsmålene nedenfor kan bruges i forbindelse med undervisningsforløb i udskolingen, konfirmandforberedelse eller til at stimulere nye tanker hos den enkelte læser.

Alle er velkomne til at sende yderligere idéer til refleksioner eller eksperimenter til Anette Prehn på info@hjernesmart.dk

Refleksion 1

  • Har du oplevet at være i en situation, hvor du reagerede med apati eller flød med strømmen (se f.eks. Ansvar, side 3 eller 22-23) ?
  • Hvad skete der?
  • Hvad gjorde/sagde du?
  • Hvad ville du gerne have gjort/sagt, hvis du kunne gøre det om?

Refleksion 2

  • Tænk på situationer fra dit liv, hvor du er lykkedes med at udvise ansvar. Enten overfor nogle du kendte, eller overfor nogle du ikke kendte (på gaden f.eks.).
  • Hvad skete der?
  • Hvad gjorde/sagde du?
  • Hvordan reagerede de andre, der var en del af situationen?
  • Hvordan føltes det at være dig bagefter, efter du havde taget ansvar?
  • Hvordan vil denne/disse erfaringer fra dit liv kunne inspirere dig fremover?

Refleksion 3

  • Tænk på situationer fra dit liv, hvor en anden (eller nogle andre) har taget ansvar og måske endda er stået op for dig – eller har hjulpet dig – og du har været taknemmelig for, at de gjorde det.
  • Hvad skete der?
  • Hvad gjorde eller sagde vedkommende/de?
  • Hvad gjorde det ved dig, at personen eller personerne valgte at handle i stedet for at være apatiske?

Refleksion 4

I marts 2020 bredte den såkaldte corona-virus sig hurtigt i Danmark. Regeringen og myndighederne opfordrede til at udvise samfundssind, individuelt ansvar og hensyntagen til hinanden, ikke mindst til de med svagt immunsystem, syge og ældre. Man forsøgte først at inddæmme virusset ved at sætte mennesker i karantæne, der havde været i berøring med eller nærheden af smittede. Senere blev samfundet lukket ned – med undtagelse af kritiske funktioner – og grænserne blev lukket.

Det samfundssind, der blev appeleret til, krævede at vi tog ansvar for hinanden og for helheden – også selvom det betød tab for os personligt og begrænsning af vores personlige frihed. Diskuter med hinanden:

  • Hvad ville konsekvenserne være, hvis mennesker ikke var klar til at tage ansvar for at begrænse udbredelsen af corona-virus? Hvad nu, hvis mange (eller bare en del) havde lukket ører og øjne, og undladt at handle ansvarligt … lidt ligesom tilfældet var med Kitty?
  • Kender du nogen, der er/var særligt nervøse for corona-virus, f.eks. fordi de har lavt immunsystem? Hvordan ser/så verden ud med deres øjne i de dage? Hvad frygtede de?
  • Hvordan føltes det for dig at være med til at ’løfte i flok’ og stå sammen om den fælles sag; at passe på hinanden og især på de svageste?
  • Kan vi mon på længere sigt som samfund nyde godt af, at vi på denne måde i 2020 har stået sammen og rettet ind efter myndighedernes instruktioner? Kan det have lært os noget, som vi måske vil kunne få gavn af senere? Drøm gerne stort her.

Refleksionen her giver også muligheder for at trække tråde tilbage i historien:

  • Der findes talrige eksempler fra historiebøgerne på, at det ikke altid ubetinget er godt at adlyde autoriteter: Hvilke overvejelser kan man gøre sig for at finde en fornuftig balance mellem at adlyde autoriteter og bevare sin selvstændige tankevirksomhed, sådan så man rent faktisk agerer mest hensigtsmæssigt?

Refleksion 5

  • Hvad er forskellen på at leve i et samfund, hvor mange forstår, at ’mennesker behøver mennesker’ – i modsætning til at leve i et samfund, hvor man er sig selv nok og lukker sig inde i sin egen lille verden?
  • Hvad kan du gøre allerede i dag for at vise andre mennesker, at du ’er’ der? Og måske ligefrem er klar til at hjælpe? Hvad kan du f.eks. gøre i det offentlige rum, ift. mennesker du ikke kender?
  • Hvordan viser forbundethedsfølelse sig? Hvis et kamerahold gik på gaden og filmede, hvordan mennesker er i forhold til hinanden, hvad ville de så filme, når to, der følte sig menneskeligt forbundet mødtes, talte sammen eller gik forbin hinanden? Og hvad ville blive optaget, når to der var ligeglade med hinanden mødtes eller gik forbi hinanden?

Refleksion 6

  • På side 10-11 i ’Ansvar’ er der et eksempel på en ung kvinde, der havde brug for hjælp i nattelivet, men som – i stedet for at blive hjulpet af nogle andre unge, der kom forbi – blev filmet, ’delt’ og latterliggjort på sociale medier. Har du oplevet en situation, hvor andres (eller din egen) trang til at få likes på sociale medier gjorde, at du handlede på en mindre ansvarlig måde – måske endda en måde, som du fortryder i dag?
  • Hvad skal der egentlig til for at handle ansvarligt på sociale medier? Eller på internettet i det hele taget?

Refleksion 7

  • Hvem opfatter du som en ansvarlig person? Hvad gør/siger vedkommende? Lav gerne en liste med eksempler på forskellige personer, du synes handler ansvarligt.
  • På hvilke måder kan deres adfærd og ord inspirere dit eget liv?
  • Hvis du kunne ’låne’ et eksempel fra personens liv og gøre til dit eget, hvad skulle det så være for et?
  • Gad vide, hvad personen ville sige, hvis du spurgte lidt ind til, hvad der hjælper vedkommende til at handle ansvarligt? Spørg (hvis du tør)!

Refleksion 8 & eksperiment

  • Hvordan kan man tage ansvar som elev?
  • Hvordan kan man tage ansvar som lærer?
  • Udnævn for hver uge i en periode 2-3 ansvarsdetektiver, som har til opgave at opdage ansvarstagen i klassens liv og samspil og fremlægge det, når ugen er omme – og/eller lav en væg, hvor alle kan dele gode eksempler på ansvarstagen i skrift, tegning, collage el.lign.

Refleksion 9

En mand til et selskab – vi kalder ham her Per – beskrev, hvordan han var kommet gående igennem en parkeringskælder. Her så han en mand forsøge at lirke låsen til en bil op vha. ståltråd gennem et åbent vindue. Mange andre så det og gjorde intet, men Per følte sig kaldet til i det mindste at undersøge, om der var tale om bilens ejermand: “Vi har jo alle et personligt Ansvar, og jeg synes, det er for dårligt, at så mange er ligeglade,” sagde han indigneret. Snakken om bordet gik videre. Og kort tid efter skiftede emnet til at handle om ulovlig kopiering af musik fra internettet. “Ja, det har jeg altså ikke spor imod, det gør vi også hjemme hos os,” sagde Per. “De musikere er alligevel så overbetalte, det er kun rimeligt, at vi har adgang til deres musik.”

Han kunne også have fokuseret på de mange musikere, der lever for små penge, og fremhæve det Ansvar, vi forbrugere har for at sikre dem penge for det arbejde, de leverer. Men i Pers verden er den handling “at kopiere musik ulovligt” åbenbart ikke relateret til værdien personligt Ansvar, men til noget helt andet; nemlig Retfærdighed (eller uretfærdighed).

Med andre ord kan to mennesker dele samme værdi – f.eks. Ansvar – men have forskellige opfattelser af, hvordan den leves ud i livet. Diskuter andre lignende situationer. Eller lav/skriv nogle cases, som viser denne pointe.

Refleksion 10 (specifikt til konfirmandundervisningen)

I konfirmandundervisning kan I læse lignelsen om Den barmhjertige samaritan før eller efter at have læst minibogen Ansvar:

  • Hvilke paralleller ser I?
  • Hvad er de forskellige menneskers grunde til at handle, som de gør? Brug gerne begreberne fra minibogens ordforklaring til at forstå lignelsen og dens relevans på nye måder.
  • Skriv jeres egen, nutidige version af Den barmhjertige samaritan.
  • I hvilke andre fortællinger fra Bibelen ser I “ansvar” behandlet?

Eksperiment A

  • På side 13-15 i ’Ansvar’ er der et eksempel fra skolen på, hvordan du kan hjælpe i en situation, hvor en kammerat bliver statustruet. Prøv at lave en længere liste – som foreslået på side 16 – med bud på, hvad man og du kan sige i situationer, hvor en kammerat bliver statustruet.
  • Hvis du skal kunne sige en eller to af disse sætninger i situationer, hvor hjernens alarmklokke amygdala ryger til vejrs, skal du øve dig på dem en del gange. Måske 20-30. Prøv det! Hjernen består af et kæmpe netværk af stier, og hver gang du repeterer en sætning vil den ’sti’ blive bredere og lettere at gå på, også i mere kritiske situationer. I kan også i grupper eller i klassen lave en liste og øve jer på sætningerne som en slags rollespil.

Eksperiment B

  • Når du er i skole prøv da at lægge mærke til, hvordan din lærer reagerer, hvis du giver øjenkontakt til ham/hende, nikker og smiler indimellem og rækker hånden op, når du har noget på hjerte.
  • Prøv også at lægge mærke til, hvor lang en skoledag kan føles, når du ikke engagerer dig men bare handler ret så ligegyldigt.
  • Prøv på tilsvarende vis at lægge mærke til, hvordan dine kammerater reagerer, når du tager ansvar for at være i rummet med dem på en god måde. vil Når du vil forstå en andens reaktion, kan du særligt kigge på deres øjne og deres ansigtsmimik – disse fortæller rigtig meget.

Eksperiment C

  • Som du måske allerede ved fra minibøgerne ’Gør hjernen til en medspiller’ og ’Stierne i hjernen’, som er en del af Hjernevenner-serien, så har hjernen brug for et hen-imod fokus for at opøve nye stier. Hvad betyder det? Det betyder, at hvis du vil undgå at være en lemming, der løber med flokken eller strømmen, så skal du f.eks. tilvælge en sti som ansvar, selvstændighed eller kritisk sans. Og hvis du vil undgå at blive apatisk og gøre ingenting i kritiske situationer, så skal du øve dig på at gå på stier som f.eks. ansvar, hjælpsomhed og handlekraft.
  • Prøv som et eksperiment at lave en brainstorm på hverdagssituationer, hvor der kan være brug for at tilvælge Ansvars-stien, og hvor det vil kunne gøre noget godt for menneskene i situationen.

Diverse refleksioner

  • Har du nogensinde haft brug for at sige fra men er blevet grebet af frygt for, hvad andre mon vil tænke?
  • Har du indimellem følt tilskuertrang, dvs. lyst til – i overført betydning – at tage popkornene frem som på side 4 i ’Ansvar’ og ’bare kigge på’, når der foregik noget, du syntes var forkert?
  • Har du prøvet at lade være med at gøre noget, fordi du mente, at det nok ville være pinligt? Hvad er egentlig det ’farlige’ ved, at noget er pinligt? Hvad er det værste, der kan ske, når noget i nogle sekunder virker ’pinligt’? Er noget man har gjort/øvet sig på nogle gange mon også ’pinligt’?
  • Hvilke stier er vigtige for dig at trampe op? På side 22 fortæller Anette Prehn om en sti, der betyder noget for hende; Loyalitetsstien. Det betyder konkret, at hun undgår at opsøge grupper og miljøer, hvor bagtalelse er en central del af måden, man er sammen på. Har du endnu oplevet en lignende værdikonflikt i dit liv; at du står for nogle andre værdier end dem, du er sammen med for tiden? Har du prøvet at træffe valg i en anden retning end dem? At vælge en anden sti til? Eller opsøge mennesker, der står for noget andet?
  • Har du haft oplevelser, hvor du selv har lavet social pejling, som beskrevet på side 22-23 i ’Ansvar’? Social pejling kan f.eks. være, at I er i teatret eller til en koncert med klassen, og du egentlig har lyst til at klappe men lader være, fordi andre ikke gør det? Eller hvor du lige venter med at klappe, indtil andre tager initiativet? Hvad er mon forskellen på at stå på en scene og have et publikum, som viser respekt for ens arbejde og de mange timers øvelse – sammenlignet med at have et publikum, der er generte over eller tilbageholdende med at klappe?

Der er lavet tankevækkende film om Kitty-mordet. For eksempel den amerikanske dokumentar “The Witness” fra 2015 (på dansk: “37 tavse vidner”) og spillefilmen “37” fra 2016 lavet af den danske instruktør Puk Grasten. Vær opmærksom på, at når Kitty-mordet omtales forskellige steder, fremstilles det jævnligt som om INGEN hjalp hende. Dette – har man fundet ud af – passer dog ikke (se Ansvar, side 1-3).

Hvis du/I har gode eksempler, som I tænker kunne inspirere andre, er I velkomne til at sende dem til Anette Prehn på info@hjernesmart.dk

I er også velkomne til at følge hende og #hjernesmart på Instagram, Facebook eller LinkedIn.

Er du voksen, der gerne vil arbejde med Menneskekender-serien og de reflekterende spørgsmål sammen med unge, anbefaler Anette Prehn, at du laver en personlig værdiudforskning først og bliver mere bevidst om, hvilket værdimæssigt fundament, du selv står på. Det gør din formidling mere relevant, nuanceret og troværdig. Mange voksne omtaler deres værdiudforskning som en milepæl i livet. God vind!

Refleksionsspørgsmål til minibogen ’Mod’ af Anette Prehn

Udgivet på forlaget Dafolo i november 2020. Minibogen er på 24 sider og kan ligge i en baglomme. Den fås som klassesæt eller stykvis. ‘Mod’ er anden bog i teenage-serien Menneskekender, der er skrevet med det formål at stimulere en markant etisk refleksion med afsæt i socialpsykologiens forskning og ahaoplevelser. 

Spørgsmålene nedenfor kan bruges i forbindelse med undervisningsforløb i udskolingen, konfirmandforberedelse eller til at stimulere nye tanker hos den enkelte læser.

Alle er velkomne til at sende yderligere idéer til refleksioner eller eksperimenter til Anette Prehn på info@hjernesmart.dk

Refleksion 1

Se dig omkring i verden af i dag: Kan du finde eksempler på mennesker, der er meget autoritetstro – og som er klar til at skade andre, fordi “chefen” siger det?

Refleksion 2

Se dig omkring i verden af i dag: Kan du finde eksempler på “flydende ansvar”, hvor der i et system – f.eks. et uddannelsessted eller en arbejdsplads – foregår ubehagelige, uetiske ting, men hvor ingen synes at det er deres ansvar (eller inden for deres Indflydelsescirkel) at gøre noget ved det? Og ingen er modige nok til at sige fra eller indrapportere problemerne?

Refleksion 3

Har du personligt oplevet, at “når man har sagt lille a, må man også sige store A?” Altså at bordet på en måde “fanger” adfærdsmæssigt, når man er gået i gang med noget? Det kan være, at du måske engang har været med til at drille en kammerat lidt … og at det hen ad vejen udviklede sig til decideret mobning. Den lille drillesti blev til en tresporet motorvej – og hjernen kunne let gentage og udbygge, hvordan du ’plejede’ at opføre sig i en sådan situation. Derfor blev din adfærd (måske) mere og mere hånlig og nedværdigende og decideret mobbende og statustruende.

Refleksion 4

På side 10 står der, at vi mennesker i overraskende grad kan komme til at acceptere og adlyde en autoritets ordrer – selv når det åbenlyst skader. Hvad kan det skyldes? Skyldes det mon lydighed? At man er bange for autoriteten – eller gruppen? Eller kan det mon skyldes manglende erfaringer med at gå afsted på ”Mod-stien”?

“Flertalsmisforståelser” er, at man tror, de fleste mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør det. Hvis sammen med en gruppe – og lederen/autoriteten lægger op til noget – og ingen reagerer ved at gå imod det, så er det let at tro, at “den, der tier samtykker”, det vil sige, at alle de andre synes det er o.k. En sådan situation kræver, at én tør være den første og “sige fra” eller minde om de værdier, vedkommende hellere synes, at gruppen skal stå for. Selvom det umiddelbart kan virke skræmmende at skulle være “den første”, kan man vænne sig til at mærke sine værdier – om noget er rigtigt eller forkert – og handle på dem, blande sig eller sige “stop”.

Refleksion 5

I efteråret 2020 stod tv-vært Sofie Linde frem og fortalte, at en chef engang havde forsøgt at få hende til at have sex med ham – og at han ville skade hendes karriere, hvis hun ikke gad. Det gad Sofie ikke, og hendes karriere er jo (heldigvis for både os og hende) gået ret så godt alligevel. Hendes mod inspirerede kvinder i mange andre miljøer til at gå op imod det, de kalder en sexistisk kultur, dvs. én, hvor kvinder bliver behandlet nedværdigende og måske endda oplever deres kropslige grænser overtrådt af nogle med mere magt end dem.

Det er ikke nyt, at kvinder kan opleve sådan en behandling – og mænd kan såmænd også. Men det er nyt, at der er mange, der står sammen om at sige ”stop”, som jeg beskriver det på bogens side 12. Det er også nyt, at arbejdspladser over en bred kam – ligesom mange foreninger og uddannelsessteder – nu siger, at de har forstået alvoren og vil lave klare retningslinjer for, at man kan anmelde en sådan adfærd, og hvordan en sådan sag håndteres.

Reflekter over, hvad man kan gøre, når man handler i fællesskab. Når man i stedet for at gå alene med sine tanker, oplevelser eller ked-af-det-hed rækker ud til andre og får deres perspektiv – og måske endda lignende oplevelser. 

Refleksion 6

For tiden diskuteres det, hvor let tavshedskulturer kan opstå: At man ser kolleger eller kammerater gøre noget, som tydeligt overskrider andres grænser, og at man alligevel tier stille om det. I “Mod” beskriver jeg, hvordan det fik store konsekvenser for mig som ung at gå “op imod” grænseoverskridende adfærd fra en cheftræners side. Men det gav mig også livslæring, og det rustede mig til at sige fra i senere livssituationer, når det var nødvendigt. Som f.eks. i situationen beskrevet i kronikken “Kvinder er da til salg”, der vakte en vis debat, da jeg skrev den i 1999, som 24-årig. 

Mennesker har – som jeg gjorde det i kronikken – forsøgt at sige fra og gå op imod magtmisbrug og sexistisk adfærd gennem historien. De har også påpeget de strukturelle og kulturelle aspekter af det … men uden at det rigtigt battede noget. Det nye er, at “tiden” nu er til, at der bliver lyttet. At det bliver taget alvorligt. At der bliver handlet anderledes på det. Og stillet nye krav og forventninger til hinanden. 

Reflekter sammen i klassen/gruppen over, hvad “tid” betyder her. Kan I finde andre eksempler på, at man i dag ser HELT anderledes på noget, der før var mere almindeligt? Lav gerne en længere liste. Find gerne ud af, hvornår det “vendte”, og hvad der gjorde, at det vendte. 

Refleksion 7

Filosoffen Hannah Arendt advarede os mod ureflekteret at følge samfundets normer. Det kan være direkte farligt, påpegede hun med henvisning til erfaringer fra Anden Verdenskrig og retssagen mod den tyske SS-officer Adolf Eichmann. Eichmann – og mange andre med ham – havde fulgt ordrer, men glemt at tænke selv. Han og de havde suspenderet deres egen dømmekraft og samvittighed, og i stedet for at tro, at vi andre aldrig ville kunne finde på det, er Arendts pointe, at det kunne vi netop. Med andre ord er det at kunne betragte sin nutid med kritiske briller en vigtig evne. Frem for at lade os føre med strømmen kan vi opbygge evnen til at stå stærkt på centrale værdier, opbygge modvindskompetence og turde råbe vagt i gevær, når det er nødvendigt. Samfundets normer er ikke altid ”gode” eller ”rigtige”. De er nogle gange undergravende for det, mennesker har brug for.

Tænk jer godt og grundigt om: Hvilke af samfundets nuværende normer – dvs. forventninger til, hvad man gør, og idéer om, hvad der er rigtigt og forkert – er I kritiske over for? Hvilke er I glade for findes?

Refleksion 8

I Det Ny Testamente beskrives de sidste dage, inden Jesus blev korsfæstet. Her havde disciplen Judas sagt ja til at forråde Jesus ved at afsløre for magthaverne, hvem han var. Jesus havde forudset, at selv Peter – som var én af hans allernærmeste disciple – ville fornægte ham tre gange, inden hanen galede. Det kunne Peter slet ikke forestille sig ville ske, men da det kom til stykket og Jesus var blevet arresteret, svigtede modet ham, og han kunne alligevel ikke få sig selv til at stå op for Jesus og den sag, han repræsenterede. Tre gange blev Peter direkte spurgt, om han kendte Jesus. Tre gange løj han og sagde, at det gjorde han ikke. Giv eksempler fra dit eget liv på, at modet svigtede dig.

Refleksion 9

  • Hvilke erfaringer har du selv med personligt mod?
  • I hvilke af de hverdagssituationer, som du oplever jævnligt, kunne du godt drømme om at udvise et større mod?

Husk på, at uanset dine erfaringer kan du nå det endnu. Resten af dit liv ligger nemlig foran dig.

Refleksion 10

Kender du Bjarne Reuters bog Zappa – og den film, der efterfølgende blev lavet? Det er den, hvor drengen Mulle bliver presset til at spise en skovsnegl af sine “venner”. Prøv at læse bogen eller se filmen med din viden fra minibøgerne “Ansvar” og “Mod” in mente. Hvilke socialpsykologiske mekanismer er på spil? Brug f.eks. ordforklaringerne forrest i de to minibøger som en slags tjekliste. Noter gerne specifikke tidspunkter i bogen (dvs. sidetal) eller i filmen (minuttal), hvor de forskellige socialpsykologiske mekanismer er i spil. 

Refleksion 11

Se videoer på YouTube om Milgrams eksperiment: f.eks. denne korte eller denne længere dokumentar om forsøget. Bemærk f.eks. hvad de Lærere, der siger fra, rent faktisk gør: Hvad siger de, der hjælper dem med at stå fast på deres “nej” til at køre eksperimentet videre? Lav gerne en liste over strategier, der kan hjælpe. 

Nervøs latter kan forekomme, når mennesker er er i en værdikonflikt eller synes en situation virker paradoksal. Det ser I også i dokumentaren. Diskuter, om I genkender det fra jer selv (endnu), og hvad der kunne ske i jeres liv, hvor I måske kommer til at grine i stedet for at lægge afstand og sige fra ved at vælge stærkere værdier til. 

Eksperiment A

En filosof ved navn Immanuel Kant sagde engang, at vi som mennesker skal spørge os selv: ”Vil det være godt, hvis alle andre handler på samme måde, som jeg overvejer at gøre lige nu? Kan min handling her tåle at blive en slags skabelon for andre?” Kants pointe er, at hvis dit svar til disse spørgsmål er ”nej” – så vælg noget andet!

Prøv at overveje i nogle timer – eller en dag – om de valg, du træffer egentlig ville kunne “tåle” at blive skabelonen for alle andre. Hvordan ville samfundet f.eks. se ud, hvis alle smed affald i naturen eller på gaden? Eller hvis alle gik over for rødt? Hvad ville f.eks. små børn lære (de lærer gennem kopiering og mere af det andre gør end af det andre siger)?

Eksperiment B

Lav en værdiudforskning! Hvad står du egentlig for? Hvilke værdier vil du vælge til i livet og bruge som ledestjerner? Hvilke stier vil du trampe op, skridt for skridt?

Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Nedenfor finder du i forskellige øvelser, som vil hjælpe dig til at udforske dine værdier fra flere vinkler. Nogle øvelser vil appellere mere til dig end andre. Du vælger selv, hvor mange du vil lave. Vær opmærksom på, hvad du lægger i dine værdier. Det kan være noget andet end det, ordbogen eller en anden person lægger i ordene. Din liste kan sagtens udvikle sig over tid. Betragt den som en slags arbejdspapir i konstant udvikling, som du kan raffinere og bruge igen og igen. Tag gerne noter for hver øvelse, lav en logbog, eller påbegynd et værdi-mindmap, hvor du tager et blankt stykke papir, skriver dine vigtige værdier ned, efterhånden som du erkender dem, og forbinder ordene ved hjælp af linjer. Til sidst vil du samlet set have en masse indhold til din værdiliste, og du vil derfra kunne prioritere, hvad der nok er vigtigst for dig (for tiden).

Der er ingen facitliste for værdiudforskningen her. Der er i det hjernesmarte univers heller ikke værdier, der er ‘finere’ end andre. Vi mennesker er forskellige og kan have særdeles forskellige værdier som guidende principper i livet.

Øvelse 1: Værdikataloget

Her kan du se det, jeg kalder for et værdikatalog. Det er en samlet oversigt over nogle af de værdier, mennesker har som kerneværdier. Listen er ikke komplet. Der findes naturligvis flere. Men disse er nogle af dem, jeg tilbagevendende oplever hos mennesker. Du kan bruge listen til inspiration, eller supplere med øvrige. Måske er der vigtige værdier, som ikke står på listen? Værdierne kan være på spil i forskellig grad i forskellige livsarenaer; for eksempel i vores familie, i børnenes institutioner og skoler, på jobbet, til fritidsaktiviteterne, i lokalsamfundet. Man kan bruge værdibevidsthed på flere måder, i sit eget liv og i forhold til andres.

  • Accept
  • Ambition
  • Anerkendelse
  • Ansvar
  • Balance
  • Bidrag/indflydelse
  • Bæredygtighed
  • Diskretion
  • Dybde
  • Effektivitet
  • Eftertænksomhed/refleksion
  • Empati
  • Energi/engagement
  • Fleksibilitet
  • Fokus/koncentration
  • Frihed
  • Fællesskab
  • Gavmildhed/generøsitet
  • Glæde
  • Handlekraft/initiativ
  • Harmoni
  • Hensynsfuldhed
  • Humor
  • Impulskontrol/behovsudsættelse
  • Inddragelse
  • Integritet
  • Kompetence
  • Konstruktivitet
  • Kreativitet
  • Ligeværdighed
  • Loyalitet
  • Læring
  • Mod
  • Munterhed
  • Nysgerrighed
  • Nærvær
  • Omsorg
  • Opfindsomhed
  • Optimisme
  • Orden/struktur
  • Ordentlighed
  • Overblik
  • Passion
  • Perspektivskift
  • Præcision
  • Punktlighed
  • Resiliens, robusthed
  • Respekt
  • Retfærdighed
  • Risikovillighed
  • Ro/indre ro
  • Rummelighed
  • Samarbejde
  • Selvstændighed
  • Sikkerhed
  • Spontanitet
  • Stabilitet
  • Status/ære
  • Støtte
  • Solidaritet
  • Sundhed
  • Synergi
  • Taknemmelighed
  • Tillid
  • Tryghed
  • Udtryksfuldhed
  • Variation
  • Varme
  • Venlighed
  • Visdom/indsigt
  • Vitalitet/livskraft
  • Vækst/udvikling
  • Ydmyghed
  • Ærlighed
  • Åbenhed

Øvelse 2: Største kompliment

Et kompliment er en rosende eller en smigrende bemærkning. Det kan være udtryk for en anerkendelse; en bemærkning om, hvad man særligt værdsætter ved andre.

  • Hvad er de største komplimenter, du nogensinde har fået, der har relateret til den, du er, eller det, du kan? Hvilke fik dig til at smile mest?
  • Hvilke egenskaber bliver du mest begejstret for hos andre? Hvad giver dig lyst til at give andre et kompliment?
  • Hvilke værdier står frem her?

Øvelse 3: Værdimæssig smitte

  • Hvilke værdier vil du helst give videre til andre, som du holder af? Hvad håber du at smitte med?
  • Hvis du skal skære ind til benet, hvilken konkret forskel vil du så allerhelst gøre i verden?
  • Hvilke spor vil du gerne sætte i andre mennesker?
  • Hvilke værdier sætter du allerhøjest?

Øvelse 4: Inderste værdier

Mennesket er ikke en ø, men en halvø; vi hænger sammen med noget værdifuldt andet, men hvad er det?

  • Hvad giver dig en oplevelse af virkelig at være Dig? Hvad gør du? Hvor er du? Hvem er du (eventuelt) sammen med?

Øvelse 5: Hvad kan gøre dig vred eller frustreret?

Værdier handler om at værdsætte noget og i det øjeblik, man virkelig ved, hvad man foretrækker, vender man sig ofte væk fra dets modsætning. Værdsætter man frihed, bliver man frustreret eller vred, når man oplever, at den indskrænkes. Når du er i en situation, som gør dig vred eller frustreret, er der måske noget i situationen – eller noget, som personerne i situationen gør – der overskrider én eller flere af dine værdier.

Tænk tilbage på en række situationer, hvor du er blevet rasende, dybt frustreret eller gal. Skriv dem ned som korte sætninger i punktform.

Kig herefter på hver af dine sætninger, og vurder:

  • Hvilke værdier oplevede du var truet eller blev trådt på?
  • Hvilken handling blev der spændt ben for?
  • Hvad kunne du ikke leve med i situationen, hvis du fortsat skulle kunne se dig selv i spejlet?

Skriv gerne værdien i parentes efter hvert punkt.

Øvelse 6: Usynlige værdier

Hvad er det, som er så meget Dig, helt og fuldt, at du tager det for givet – og som du endnu ikke er kommet i tanke om i denne værdiproces? Det kan være, at du er dybt humoristisk, men at du indtil nu har glemt at skrive værdien ‘humor’ ned. Eller at du er struktureret uden endnu at have tænkt på, at det er en værdi for dig. Det kan også være dét, som andre mennesker ville fremhæve som dine typiske karaktertræk. Hvad er altid sandt om dig? Hvad kan de regne de med, når de regner med dig? Gæt selv først, og spørg dem eventuelt bagefter; det giver normalt overraskende ny indsigt.

Sammendrag: Dine værdier

Nu, hvor du har arbejdet med de foregående værdiøvelser, gennemlæs da dine noter. Du kan forestille dig, at du flyver i en helikopter og kigger på noterne oppefra og lægger mærke til, hvilke mønstre, ord eller sætninger der viser sig på tværs. Bemærk også, hvad du føler særligt stærkt for. Skriv herefter løs … og prioriter!

For yderligere perspektivering af minibogen “Mod”:

Close

Lær at bruge hjernens spilleregler. Abonner her på nyheder fra HJERNESMART.DK og modtag en ugentlig email, der er skræddersyet til dine ønsker:

Interesserer

Du modtager én ugentlig email pr. kategori, du vælger (såfremt der er lagt nyheder op den uge).

Ønsker du nyheder inden for flere interesseområder, vil det muligvis være lettest for dig at tilvælge "Alle nyheder" og alene modtage én email, der dækker flere områder.