JEG TOG FEJL! 😷 Igennem det seneste års tid har jeg "samlet" på væk fra-udtryk. Dvs. nogle af de mange ord, vi bruger på dansk til at kommunikere, at vi vil bekæmpe, udrydde eller komme af med noget.
Listen er blevet lang og består nu af mere end 125 udtryk. Den blev sendt ud ifm. med kursusgang 2 af mit igangværende onlinekursus.
Jeg vil være ærlig og sige, at jeg tidligere troede, der var relativt få udtryk på dansk til at vise en hen imod-intention, men der tog jeg dog fejl. Heldigvis!! Jeg gik fra ca. 25, doblede det op henad vejen og er foreløbig på 70.
På den spritnye plakat - du som kursusdeltager får med i morgen kl. 16-17 - har jeg med andre ord samlet hele 70 hen imod-udtryk, der kan hjælpe dig til et mere hjernesmart samspil med børn. Ud fra den kan du vælge dit helt eget yndlingsrepertoire - eller eksperimentere med, hvilke udtryk der virker bedst i hvilke situationer. For ja, at ord findes er som bekendt én sag. Om vi er fortrolige med deres brug og anvender dem flydende er en anden.
Til kursusgang 3 i morgen har vi i øvrigt særligt fokus på situationer, hvor vi kan have lyst til at sige "ikke skubbe!" eller "ikke bide!"
Kærlig hilsen, Anette
PS: Din investering er 149 kr. pr. kursusgang, men i Facebook-begivenheden ser det (af en eller anden ukendt grund) ud til, at det er gratis. Beklager forvirringen - det er desværre ude af mine hænder ⭐ ... See MoreSee Less
21 hours ago ·
"Ugh!" Vi er SÅ klar til episode 5 i LYS I MØRKET. Dagens tema er "empati" og her er både generationsmødet og kærlighedsmødet i fokus ⭐ Kristian og jeg glæder os over, at det netop i dag er meldt ud i medierne, at de første ældre medborgere er fuldt vaccineret mod corona. De kan nu se frem til snarlige kram og fysisk samvær med deres nære og kære igen 🍀
Generationsmøder er vigtige og empatifremmende - og de kan have en sporsættende kraft. Se med uanset om du er den ældre eller den yngre i et generationsmøde - og fortæl os meget gerne bagefter, hvad sangene gjorde ved dig. Du kan stadig nå at tilmelde dig eller at invitere mennesker med, som sidder lige lovlig meget alene for tiden. Vi går på om godt tre timer. Kh Anette 🌱
PS: Flere af de hidtidige udsendelser ligger her: www.hjernesmart.dk/lys-i-moerket ☀️ ... See MoreSee Less
2 days ago ·
HJÆLP SØGES!! ⭐ Det er en trist, mørk og ensom tid for mange lige nu. Pandemien er krøbet ind under huden på os – og særligt de mest ensomme ligger mig på sinde.
Sammen med Helse og komponist Kristian Bisgaard har jeg derfor taget initiativ til online-udsendelserne ”Lys i mørket”. Med dem håber vi at styrke håbet, livsmodet og forbundethedsfølelsen hen over coronavinteren. Det er coronasikker fællessang med mening, og udsendelserne gør allerede godt. “I har reddet min dag”, “Jeg kan skubbe bekymringerne væk igennem disse udsendelser” og “En smuk og berigende stund” skriver tre forskellige seere.
Spørgsmålet er, om vi i samlet flok her på Facebook kan nå dem, der vil kunne have allermest glæde af udsendelserne. Det er lidt af et eksperiment – men jeg vil sige dig et stort ”tak”, hvis du vil hjælpe ved at fortælle om initiativet til mennesker, der sidder lovlig meget alene for tiden. Lad os vise, at digital forbundethed rent faktisk kan fremme menneskelig forbundethed! 🌱 Kærlig hilsen Anette ... See MoreSee Less
5 days ago ·
KONKURRENCE - VIND EN BOG TIL DIT BARN 🌱 I dag modtog jeg en kasse med min nye bog "Lille Stens rejse". Den viser - gennem en dramatisk historie - børnehavebørn og indskolingsbørn, at en situation kan ses fra ret så forskellige vinkler. Og at det er muligt at "reframe", det vil sige omfortolke.
I videoen her fortæller jeg om mine tanker bag denne rimende billedbog, og du har mulighed for at vinde et eksemplar med en personlig hilsen til dit barn, hvis du i tråden besvarer spørgsmålet: "Hvilken hverdagssituation vil mit barn kunne have glæde af at se fra nye og anderledes vinkler?" Vinderen får direkte besked søndag aften. Mange hilsner, Anette ⭐ ... See MoreSee Less
6 days ago ·
JOBNYT! Fra årsskiftet er jeg begyndt som klummeskribent på Helse, der er Danmarks ældste og mest læste sundhedsmagasin med 338.000 læsere. Jeg husker Helse helt tilbage fra min allertidligste barndom. Magasinet tændte min nysgerrighed på både fysisk og mental sundhed, og jeg elskede, når min mor havde det med hjem i tasken 🤩
Min klumme hedder BLIV HJERNESMART, og måned for måned vil jeg her indvie læserne i hjernens spilleregler. Hvis du vil med på rejsen, så snup Helse med næste gang du kommer på apoteket, i helsekostbutikken el.lign. Og fortæl mig meget gerne - f.eks. i tråden herunder - hvad du særligt gerne vil have belyst i mine kommende klummer. Kærlig hilsen, Anette 🌱 ... See MoreSee Less
7 days ago ·