Her er min families offline-kasse. Den har boet hos os i et par år og har senest rejst med os på forældreorlov til Sydamerika. Lidt slidt i kanten er den efterhånden blevet – men den har et indhold af guld. Over årene har vi bemærket, at mange familier hurtigt ender på tablet, mobil el.lign., når de sidder og venter på mad på en restaurant. Og det kan måske også virke som et ret “naturligt” valg i vore dage, fordi det er så let at gribe ud efter de digitale dingenoter. Man misser bare tre ting ved tit og ofte at “gå digitalt hver for sig”: Følelsen af fællesskab og hygge, værdifuld samtale med hinanden og et engagerende måske endda lærerigt “fælles tredje”, som man kan gå op i og grine af sammen.

Hjernemæssigt er det utilstrækkeligt at tage noget VÆK FRA mennesker. Det giver os bare ENDNU mere lyst til dét, som tages væk; til det, som vi ikke “må”. Hjernelogikken hedder “den ironiske boomerang”, og jeg har bl.a. beskrevet den i bogen “Hjernesmarte børn” og i minibogen “Gør hjernen til medspiller”.

Vil vi tænke hjernesmart, skal vi sætte noget andet i stedet: et værdifuldt, attraktivt alternativ til mobilen eller tabletten. Hos os er det Offline-kassen, som vi har fyldt med alsidig stimulation. Vores Offline-kasse rummer for tiden:
– Spillekort
– “Set”, som er et spil, der træner mønstergenkendelse og giver intens hjernegymnastik, og som er lige udfordrende for familiens yngste og ældste
– “Yatzy”
– Et vendespil i børneversion med farvestrålende motiver af nuttede dyr ??
– Et vendespil i almen version med motiver af smukke træsnit, der ligner hinanden ret meget, hvorfor dette vendespil er mere udfordrende end børneversionen
– Gangespil, som træner multiplikation

Kassen er populær hos alle fire børn på 21, 19, 10 og 7. Og hos familiens voksne. Nogle gange har vi hele kassen med os ud. Den kan snildt ligge i en rygsæk med andre pakkenelliker. Nogle gange tager vi et eller to spil med os i en lille plastikpose. Noget af af gode ved spillene er, at ventetiden på restauranten går hurtigt, når man på den måde har det sjovt sammen. Faktisk har vi fundet ud af, at Offline-kassen gør ventetiden til en vind-vind-situation. De sultne maver vinder, hvis maden kommer hurtigt. Men vi vinder også i hygge, hvis maden tager lidt tid, før den bliver serveret, for så når vi at spille mere. Uanset ventetidens længde, føler vi altså, at vi har vundet!!

Enten er vi i gang med det første eller andet spil, når maden bliver serveret. Derfor når vi aldrig at “spille færdig”, når vi har Offline-kassen med os ud. Men det rummer sådan set også god læring: At nyde øjeblikket, mens vi har det. At spille, fordi det er sjovt (og ikke for at kåre en vinder). Og at få det bedste ud af det, der nu engang er

☀Anette Prehn