DIGITALE STRUKTURER, der bruges på en måde, som kræver menneskers obligatoriske opmærksomhed i tide og i utide, er i centrum for Stresspanelets første handlingsanbefaling. Den diskuteres også i Radio 24SYV’s program “ForældreIntra” i denne uge.

Læs solointerviewet i Politiken, der begyndte medieomtalen, nederst på denne side

De af jer, der følger mit arbejde med hjernens spilleregler, vil vide, at jeg er meget optaget af akkumulerede effekter og afledte effekter. Det er de akkumulerede effekter af ForældreIntra (og andre digitale, “obligatoriske” platforme), der adresseres i vores første anbefaling, som i øvrigt både rummer en Plan A og en Plan B (se nedenfor).

Mht. de afledte effekter må jeg sige, at jeg som formand for Stresspanelet er stærkt tilfreds med, at vores første forslag har slagtet en hellig ko og bl.a. skabt:

  • Engagerede samtaler over hele landet, om hvorvidt vi bruger digitale systemer (bl.a. i skolen) hensigtsmæssigt.
  • En besinden sig på balancen mellem menneskers krav og ressourcer.
  • En udfordring af antagelsen om, at fordi noget er godt (skole-forældre-samarbejdet), så er mere bedre.
  • En udfordring af den grundlæggende præmis ved ForældreIntra/Aula: At man skal hæftes digitalt og socialt op på ca. 50 andre individer pr. klasse med 1-2 håndfulde arrangementer pr. klasse pr. år. Og at børn dels fratages et vigtigt ansvar for egen læring (ved at skolen via ugeplanen kommunikerer til forældrene, hvad eleverne har for, hvad forældrene så forventes at viderekommunikere til barnet) – dels skrives bag om ryggen ved den digitale kommunikation, der finder sted mellem skole og hjem.
  • En aftabuisering og hjælp til de mange, der føler sig klemt af aktivitetsforventningen (både offline og online), og som nu kan henvise til Stresspanelets guideline “2 om ugen, 2 om året”.
  • En bevidsthed om Stresspanelets virke og 10 medlemmers frivillige indsats.

 

Spørgsmål og svar om Stresspanelet

Jeg må sige, at som formand for Stresspanelet er jeg her ikke for at glæde mig over de forældre, der synes, at det fungerer godt hos dem. Med afsæt i “vægtskålen” (med ressourcer på den ene side og krav på den anden side) står jeg her for at være en konkret hjælp til de, der finder, at systemet og “logikkerne” er blevet alt for overvældende. Stresspanelet har kigget bredt ud over samfundet for at identificere handlinger, der ville kunne batte noget i forhold til stressorer i livet anno 2019. Udspillet her var det første af 12. Som panel har vi valgt helhedstænkning i den samlede vifte af handlingsanbefalinger – og drypvis lancering.

Lippert med Anette Prehn (kræver TV2 Play abonnement)

 

Her er solointerviewet, jeg gav til Politiken, og som blev lanceret mandag aften, den 21. januar 2019:

Luk det!

Sådan lyder stresspanelets dom over forældreintra, som i dag er den digitale platform, forældre og skoler kommunikerer på. Det siger panelets formand, sociolog og forfatter, Anette Prehn. Platformen er nemlig præget af meddelelsesforurening, som stresser alle omkring skolen.

»Problemet er, at forældreintra i dag stresser både forældre, lærere og elever, fordi det er præget af meddelelsesforurening. Vi anbefaler derfor, at lukke ForældreIntra og aflyse Aula, som er den kommende erstatning af ForældreIntra.«, siger Anette Prehn.

Hvad mener du med meddelelsesforurening?

»Det er at forældre, skoleledelse og lærere er koblet op i et system, hvor alle kan skrive. Beskeder som “Er der nogen som har set Mathildes gummistøvler?”;, kommer sammen med diskussioner om “Hvad synes I om det, læreren sagde i går?” Det skader mere, end det gavner, selv om intentionen har været den bedste fra starten«.

Handler det ikke bare om at sætte grænser for brugen?

»Det har vist sig svært at sætte grænser, fordi vi tager vores kommunikationsmønstre ind i en sådan relation. Hvis jeg er en mor, som normalt SMS’er til mit barn fire til fem gange om dagen, vil det smitte af på min måde at kommunikere på forældreintra på – både med lærere og andre forældre. Desuden betyder det en lind strøm af meddelelser fra skolen, og presser forældre ind i en kultur, hvor de er nødt til at tjekke forældreintra flere gange om dagen for at sikre sig, at deres børn ikke kommer galt afsted«.

Tjekker forældre virkeligt intranettet flere gange om dagen?

»Ja, mange steder tjekker forældre flere gange dagligt. Der kan være ændringer, der bliver lagt ind af en lærer om aftenen, som man lige skal tjekke, før man går ud af døren om morgenen. Vores forslag handler også om at beskytte lærere mod stress i stedet for at udsætte dem for et frit informationsflow, hvor forældre kan skrive i tid og i utide og forstyrre lærernes mere langsigtede prioriteter. Der er brug for at vise en større tillid til lærerens og skolens faglighed. Skolerne skal have det rum, uden at forældre konstant skal blandes ind i det«.

Anette Prehn peger på, at forældreintra også har konsekvenser for eleverne.

»Der er noget fundamentalt på spil, som handler om barnets selvstændighed. I mange hjem er det forældrene som modtager en ugeplan på intra. Det vil sige, at forældrene nærmest skal gennem en daglig andagt, hvor de sidder og messer ugeplanen og uddelegerer lektier til børnene. Forældrene bliver en slags hjælpelærere. Her kan man kan spørge sig selv, hvor den idé egentlig kommer fra? En fysisk lektiebog vænner børn til stille og roligt at tage ansvar for aftaler og egen læring«.

Hvad var afgørende for jeres anbefaling?

»Det gjorde indtryk på alle i panelet, at børn beretter om, at der bliver skrevet bag om ryggen på dem. Da du og jeg var børn havde vi en kontaktbog. Det var tydeligt for enhver, når der var blevet skrevet i den. Det var barnets ansvar at vise meddelelsen på et tidspunkt, hvor man vurderede, at forældrene var i humør til at kunne magte beskeden. Barnet var selv en aktør. Nu ved børnene ikke, hvornår der bliver skrevet, og hvornår forældrene læser det. Det samme gælder lærerne. De aner ikke, hvornår der bliver skrevet om dem«.

Det lyder lidt som maskinstormeri?

»Nej. Digitale løsninger har bibragt os mange fantastiske ting – også i uddannelsessystemet. Men vi skal altid spørge, om det bibringer noget bedre, og om der er afledte effekter, som undergraver noget vigtigt«.

Er samarbejdet skole og mellem forældre er ikke vigtig for børns trivsel i skolen?

»Jo. Men hvem siger, at mere gør det bedre? Der skal findes en øvre grænse, for skolen er ikke eneste institution, som kræver forældres opmærksomhed. Der er også holdsport, arbejde og fritidsaktiviteter. Når samspilskravene hele tiden udbygges, er der forældre der står af«.

Hvordan det?

»Det kan virke socialt ekskluderende, hvis man ikke læser og skriver så godt og ikke i sit arbejde har computeren åben hele tiden. Desuden er vi nogen, som har andet at lave«.

Intranettet er jo en mulighed. Det skal vel bare bruges rigtigt og mindre?

»Det argument hører vi i forbindelse med udviklingen af ForældreIntras afløser, som hedder Aula. Aula vil justere anvendelsen af den digitale struktur. Men stresspanelet sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved præmissen for den digitale struktur: at omkring 50 forældre skal bindes op på hinanden og lærerne på den måde. Men hvis man vil fastholde en digital platform, har vi også en plan B«.

Hvordan lyder plan B?

»Den hedder “2 om ugen, 2 om året”. Hvis skolen fastholder en digital platform anbefaler vi, at det kun forventes at forældre læser to gange om ugen. For eksempel på to angivne cirka tidspunkter, så det er klart, at forældre ikke skal læse ustandseligt. To gange om året er i forhold til forældrearrangementer per elev. Vi har som stresspanel ønsket at komme med en markant guideline og sige, at det skal være muligt at have flere skolesøgende børn samtidig uden at skulle gå på deltid for at klare forventningerne. Det er helt uoverskueligt i familier med mange børn, med de 6-7-8 arrangementer pr. barn om året, der er blevet normen mange steder. Og man skal ikke påduttes en ny familie, bare fordi ens barn går i grundskole i Danmark«.

Kan forældrene ikke bare sige nej?

»Jo det kan de. Men hvis det skal være fællesskabsopbyggende, så skal der være færre og mere velgennemtænkte arrangementer. Ideen om at man styrker samarbejde alene af at stimle mennesker sammen beror på manglende kendskab til sociale dynamikker. Faren til fem kan sagtens sidde og tygge i sit rundstykke alene i hjørnet, mens kliken, der alligevel drikker rødvin sammen lørdag aften, hænger ud sammen til forældrearrangementet«.

Hvem skal sikre “2 om ugen, 2 om året”?

»Det bliver en guideline. Stresspanelet kan og skal ikke diktere noget. Men vi håber, at aktørerne omkring skolerne vil henvise til den og tage anbefalingen alvorligt. Det handler om, at alle skal være med, og at aktivitetsgraden både skal bidrage til klassens liv og til familiernes ro og nærvær derhjemme«.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn