Hvis samfundet skal forebygge stress, bør miljøet i daginstitutioner og skoler prioriteres gennem en særlig børnemiljølovgivning, lyder et nyt forslag fra Det Nationale Stresspanel. Læs artiklen fra dagens Kristeligt Dagblad her.

Når smeden eller sygeplejersken går på arbejde, er der regler for støj, kemiske stoffer, tunge løft og psykisk arbejdsmiljø. Men i børnehaver og vuggestuer er der ingen regler for ro, nærvær og et godt fysisk arbejdsmiljø, selvom stress i børns første leveår kan få store konsekvenser senere i livet. Den skævhed bør politikerne rette op på ved at indføre en særlig børnemiljølovgivning, som skal sikre børns trivsel og behov for ro, nærvær og omsorg. Overholdes loven ikke, bør det medføre sanktioner i forhold til kommunerne.

Sådan lyder et forslag fra regeringens stresspanel, der på den måde vil forebygge stress og mistrivsel i børns senere liv. Forslaget kommer samtidig med, at forældre under sloganet ”Omsorg til vores børn nu” i dag går på gaden i godt 50 danske byer for at protestere mod pressede normeringer i landets daginstitutioner. Demonstrationen er kulminationen på flere ugers debat om forholdene i børnehaver og vuggestuer.

”Børn er de voksnes betroede ansvar. Derfor er det åbenlyst vigtigt, at vi i de kommende år indhenter efterslæbet i forhold til deres børnemiljø i daginstitutioner og på skoler. Trivslen i de tidlige børneår er afgørende for, hvordan hjernen og nerve- systemet formes og fungerer senere i livet. Hjernen er formbar, og allermest i de første leveår, hvor de afgørende spor til trivsel bliver lagt. Derfor er det vigtigt, at vi får en diskussion om, hvordan bedre hverdagsmiljøer for børn kan understøtte den kommende generations mentale sundhed på kort og lang sigt,” siger formanden for Det Nationale Stresspanel, sociolog Anette Prehn.

Hun understreger, at samfundet er meget opmærksom på at vaccinere børn for at undgå fysisk sygdom. ”Men på den anden side har vi tilsyneladende ikke forstået vigtigheden af at ”vaccinere” gennem et miljø, der understøtter mental trivsel,” siger Anette Prehn.

Læs artiklen fra dagens Kristeligt Dagblad her.

Stresspanelet har hermed “dryppet” fem anbefalinger. Læs her om den:


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn