Reframing rykker!

af | Events, Ledelse, Vaneændring

Dette efterår står på mange måder i reframingens tegn. Dels omfortolker jeg selv på en række nøgleområder af livet. Dels efterspørger kunder i høj grad at få reframing ind under huden, så det kan styrke dem i at begå sig indenfor konstant omskiftelige rammer og med opgaver, der hyppigt ændrer karakter.

Indsigt i reframing = ugens bedste timer

I den forløbne uge havde jeg fornøjelsen af at bidrage med en workshop om reframing hos Danske Bank i én af de afdelinger, der i den grad oplever (og skal kunne få kolleger i banken med på) forandringer. “100% inspirerende og brugbart. Min uges to bedste timer”, skrev en deltager på LinkedIn bagefter.

På fredag flyver jeg til Bali og senere Yogyakarta i Indonesien for at være keynote speaker på Bank of Indonesia Instituttets lederkonference. Jeg taler over temaet “How to Nurture Cognitive Flexibility in a VUCA Environment” og glæder mig helt vildt! VUCA står i øvrigt for “Volatility, Uncertainty, Complexity and Ambiguity” og refererer til omgivelser, der er præget af flygtighed, usikkerhed, kompleksitet og flertydighed.

Forleden delte jeg på min blog et indlæg om, hvordan man kan bruge reframing kraftfuldt til bedre at kunne rumme og få det bedste ud af andres måde at være på. Også når andres adfærd irriterer én. Se evt: www.hjernesmart.dk/gamle-dage/

100% afklaret og topmotiveret trods degradering

En læser har netop delt med mig, hvordan han har tacklet en nedjustering af sin rolle i virksomheden ved at bruge min reframingsmetode Framestorm, og at han nu oplever sig “100% afklaret med situationen og topmotiveret til at lære og udforske” i sin nye rolle. Samtidig glæder han sig over fremover at have mere plads til sin familie. “Det, jeg har gjort, har virket meget effektivt”, skriver han. Og det er præcis dét, reframing er, når man kan: Meget effektivt til at regulere følelser og tilpasse sine tanker og adfærd til situationen, som den nu engang er p.t. Og til løbende at justere sit mindset, så man både kan præstere og trives i omgivelser, der er særdeles foranderlige.

Endnu få pladser tilbage på efterårets sidste reframingskursus

Den 6. til 7. november afholder jeg så efterårets allersidste reframingskursus i Fredensborg. Der er få ledige pladser tilbage: www.hjernesmart.dk/framestorm-grundkursus/ Hvis du kan mærke, at ovenstående reframings-kompetence kunne være relevant i dit liv, så skriv endelig og tilmeld dig/jer på anette@anetteprehn.com (først til mølle).

PODCAST

Podcasten Hjernesmart hjælper dig med at få hjernen på dit hold – både din egen hjerne og andres.

Du lærer bl.a. at vende overspringshandlinger til indsigter, tage følelser med et gran salt, bedrive ledelse og selvledelse med hjernen in mente og få glæde af jordnære værktøjer i din familie og din organisation.


FRAMESTORM KURSUS

Tag det populære Framestorm-kursus med Anette Prehn. Skab mening. Opdag skjulte gaver. Sænk skuldrene. Få det bedste ud af det, livet nu engang kaster i din retning. Styrk din “rygrad” i svære situationer. Framestorm-metoden er som en droneflyvning hen over en situation: En 360 graders udforskning af nye måder at betragte på. Du gør dermed reframing – dvs. omfortolkning – til en kernekompetence.


Hvis I ønsker jer et hverdagsrelevant, engagerende og sporsættende foredrag om hjernens spilleregler – skræddersyet til jer – så ræk ud efter Anette Prehn. Hendes kunder spænder fra Maersk, Grundfos og Novo over Finansforbundet og Copenhagen Business School til hundredevis af skoler og daginstitutioner og mere end 40 kommuner i hele landet.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.