Kender du til, at kolleger refererer til gamle dage igen og igen? Og at dette får dig til at føle dig enten udenfor eller ”bare” godt og grundigt irriteret? Måske var du slet ikke med dengang? Måske synes, at temaet afsporer samtalen? På mit seneste reframings-kursus lavede vi en Framestorm om netop dette. Den kan du læse om her.

Charlotte er relativt ny på sin arbejdsplads og mærker, at hun bliver irriteret, hver gang kolleger refererer til, hvordan det var at arbejde der for år tilbage (underforstået: meget bedre). Hun oplever sig fanget af fortolkningen: ”Gamle erfaringer” = irritationsmoment” og kan føle både vrede, hidsighed og afmagt i situationerne. Fortolkningen sætter sig også i hendes adfærd. Hun har et afvisende kropssprog i situationerne, undlader at lytte og har masser af tankemylder, hvorfor hun misser eventuelt gode pointer. Hvad gør hun?

FRAMESTORM – EN MÅDE AT TAGE ANSVAR FOR DIN EGEN REAKTION PÅ

Ved at igangsætte en ”mindset-brainstorm”, som Framestorm-metoden er, tager Charlotte ansvar for, at situationen godt kan ses fra andre vinkler, end den hun tilfældigvis lige har ”forelsket” sig i p.t. Nedenfor kan du se hendes Framestorm og fornemme, hvordan den stille og roligt øger hendes empati, rummelighed og evne til at få noget konstruktivt ud af kollegernes kommentarer:

”Gamle erfaringer” er:
1. Værdifulde for den, der har erfaret dem
2. Dyrebar viden
3. Udtryk for et langt arbejdsliv
4. Udtryk for et savn
5. Et muligt udgangspunkt for fremtiden
6. En reaktion på fremtidståge/for store mål/statustrussel/fuld arbejdshukommelse (dvs. en amygdala-trigger)
7. Måske trygge at bringe i spil, når man ikke ved, hvad man ellers skal byde ind med
8. Noget, man kan vælge at være nysgerrig på
9. En meningsfuld fortælling for nogen
10. En tryg vane
11. Camouflerede værdier (… hvilke?)
12. Evt. en mulighed for at undgå fejl
13. Måske et svar på noget af det, vi leder efter
14. Et forsøg på at spille på Succestangenten (jf. Hjernesmart-trilogien)
15. Et råb om anerkendelse
16. Gode at have i baghånden

Tidsrejse:
17. Uden erfaringer – ingen (praktisk) viden
18. Uden erfaringer kommer vi til at savne nogen, der kender nogen
19. Uden erfaringer kommer vi til at savne nogen, der ved noget, som strækker tilbage i tiden
20. Uden erfaringer skulle vi opfinde den dybe tallerken igen og igen
21. Det ville være langt værre, hvis der ikke var tryghed til at dele gamle erfaringer
22. Det ville være langt være, hvis der ingen gode, gamle erfaringer var at tale om
23. Det ville være langt værre, hvis de omtalte gamle erfaringer havde været dårlige erfaringer
24. Det ville være langt værre, hvis de gamle erfaringer blev bragt op i ALLE samtaler
25. Manglende erfaring = rodløshed
26. Gamle erfaringer kan forebygge fremtidige fiaskoer
27. Gamle erfaringer = et udtryk for et ønske om noget bedre
28. Gamle erfaringer = et udtryk for engagement
29. Jeg håber, at jeg om 5 år vil mindes den nuværende tid med lige stor glæde – og få lov at bruge/dele erfaringerne konstruktivt
30. Jeg håber, at mine omgivelser om 5-10 år har lyst til at høre/lære af alt det, jeg lærer pt.
31. Mangfoldighed er vigtigt i et team

Humor:
32. Gamle erfaringer … bliver bedre med alderen
33. Dejligt, at vi har nogen i teamet, der kan huske
34. Gamle erfaringer = teamets hukommelse
35. Er det egentligt finere, at længes væk-fra noget end tilbage-til noget?
36. Måske er de på flugt fra virkeligheden lige nu, men er jeg egentligt ikke også det?
37. Underkendelse af gamle erfaringer får fx mennesker til at bygge byer alt for tæt på havet …
38. ”Gammel og grå” – men til at bygge på
39. Kommer innovation nogle gange til at spise gamle erfaringer?
40. Gamle erfaringer … vil os det godt!
41. Gamle erfaringer forebygger lemmingeeffekt
42. Alle erfaringer er ”pyt”, hvis der er krav om, at alt hele tiden skal være nyt
43. Du risikerer at blive snydt, hvis du kun husker det, der er nyt!

Mon denne Framestorm gjorde en forskel for Charlottes ”mindset”? I høj grad! Og det kan du formentlig fint fornemme i løbet af Charlottes Framestorm. Enhver Framestorm-proces runder af med, at personen vælger 1-2 favoritter at give særlig opmærksomhed til. Hvis du var i Charlottes sko, hvad ville så være dine favoritter?

På www.hjernesmart.dk/events kan du finde det Framestorm-kursus, der passer dig. Det næste foregår 6. – 7. november på Store Kro i Fredensborg. Der er stadig enkelte, ledige pladser.

DET SÆRLIGE VED EN FRAMESTORM

Noget af det, der er så fantastisk ved en Framestorm, er at:
1. Det enkelte menneske erkender de følelsesmæssige og adfærdsmæssige effekter af sin fortolkning og vælger at gøre noget ved fortolkningen (fordi den på nuværende tidspunkt dræner, spænder ben eller giver uhensigtsmæssige ”systemiske” effekter). Det er eksistentialisme i en nøddeskal: At tage sit liv på sig!
2. Det enkelte menneske forstår, jf. hjernens spilleregler, at vores udlægninger/fortolkninger/frames som mennesker er temmelig vilkårlige og vanebaserede – og i øvrigt resultatet af en kraftig beskæring af sanseindtryk, som hjernen konstant foretager, og som kunne være anderledes. I Framestormen pauser vi blidt vores nuværende fortolkning ved at placere den i periferien af vores blik – og så går vi ellers i gang med at tage nye billeder af situationen.
3. Når Framestormen har fundet sted ender man ofte i en vind-vind situation: Man er klædt på til at tackle den irriterende situation på nye måder – og kan nogle gange næsten håbe, at den kommer igen. Og hvis ikke den gør det, er det også OK.

Hvad der mere konkret foregår i en Framestorm, hvilke spørgsmål man stiller og hvilke centrale neurologiske principper, metoden baserer sig på, kan du læse om i min Hjernesmart trilogi: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Pædagogik og Hjernesmart Ledelse. Ses vi til november?


Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til 12 bøger og minibøger på syv sprog om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 12 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker; Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første hedder Stierne i hjernen og anbefales blandt andre varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales bl.a. af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales bl.a. af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales bl.a. af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer. Du kan læse om alle Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her