Reducer optional line – og styrk nærvær, læring og effektivitet
I de seneste uger har jeg været i medierne en række gange for at forklare, hvad “optional line” (dvs. zombie-tilstanden mellem online og offline) er, og hvorfor det både socialt og hjernemæssigt giver god mening at reducere omfanget af denne tilstand.
Skoler er ved at finde ud af dette … og sætter rammer for elevernes adgang til mobiltelefonen. Det styrker elevernes læring og sociale samspil. Virksomheder er ved at finde ud af dette … og rammesætter f.eks. et kursus som “offline, hvorfor computere og telefoner forbliver slukkede i tasken”. Eller også inviterer de til offline møder, hvilket styrker både nærvær, resultater og effektiv afvikling. Mennesker er mere alment ved at finde ud af dette … og inviterer f.eks. til offline jul.
Jeg taler for, at vi udviser en lignende respekt for det sociale rum, som vi i dag, helt naturligt, udviser for det fysiske rum. Når det er sagt, er jeg en varm fortaler for både “online” og “offline”. Faktisk følger mere end 50.000 mennesker fra hele verden mit online-kursus The Neuroscience of Reframing – and How to Do it. For mange af disse studerende er mobilen en helt afgørende vej til læring. De ejer ikke en computer og har hverken fysisk eller økonomisk adgang til at tage på (offline) kurser. Så for denne enorme gruppe er mobilen en læringsmæssig gave, ligesom den kan være det for de af os, der tager online-kurser. Men hvis de studerende på online-kurser reelt er “optional line” og multitasker, mens de tager kurset over mobilen, vil de også mindske deres læring pga. denne vandrende og utilstrækkelige opmærksomhed. Når vi taler det fysiske læringsrum – som i dag er rammen omkring Folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser (og som i øvrigt optræner andre væsentlige (sociale) færdigheder end “emnet” eller “redskabet”, man p.t. er i gang med at tilegne sig) – spiller det grænseløse, mobil-dominerede rum altså en særdeles uheldig rolle.
Læs, hør eller se mere om mobilens indflydelse på vores sociale liv her:
Politiken, 20. december 2016, “Du viser kærlighed med flytilstand”
Kristeligt Dagblad, 14. januar 2017, “Mobiler udfordrer samværet i familien”.
Uddrag af Go’ Morgen Danmark, TV2, 20. december 2016. 60% af danskerne er åbenbart enige i min pointe med at være nærværende – og pause mobilen – juleaften: Test på TV2, 22. december 2016
Podcast om Nærvær og måltidet fra Heartbeats serie “Før vi spiser”
Hør mere om mobilens indflydelse på læring her:
Jeg var også i Radio 24/7 Morgen den 17. januar 2017. Her var fokus på mobilers indflydelse på læring, og undersøgelsen, der bliver refereret, finder du omtalt her på DRs hjemmeside. Originalartiklen findes her.
Jeg blev i september 2015 interviewet til magasinet Folkeskolen om dette emne også. Du finder interviewet – Tag magten over elevernes mobil – for læringens skyld – her.
Du kan læse flere kronikker om mobilfri skoler fra min hånd her.
Den vigtige impulskontrol:
Hvis du vil vide mere om betydningen af impulskontrol, som jeg nævner i alle tre interview, kan du f.eks. kigge med her: The Daily Mail, 17. marts 2016 Artiklen handler om, hvordan de, der tjekker mobiler oftest er mest udfordrede på deres impulskontrol og har svært ved at træffe valg, der gavner dem på længere sigt.
Læs også her interview med psykolog Niels Peter Rygaard og forsker i omsorgssvigt af børn, der taler om, at vi er i gang med at tabe en hel generation af børn på gulvet. Fra 23. januar 2017.
Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.
Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”
Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes.
Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart Ledelse, Hjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.
Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:
- Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
- Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
- Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
- Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
- Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
- Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
- Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer
Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.
Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.
