Jobnyt: Ny klummeskribent på Helse

af | Mental sundhed, Vaneændring

Fra årsskiftet er jeg begyndt som klummeskribent på Helse, der er Danmarks ældste og mest læste sundhedsmagasin med 338.000 læsere. Jeg husker Helse fra min allertidligste barndom. Magasinet tændte min nysgerrighed på både fysisk og mental sundhed, og jeg elskede, når min mor havde det med hjem i tasken ????

Min klumme hedder BLIV HJERNESMART, og måned for måned vil jeg her indvie læserne i hjernens spilleregler. Du kan læse min første Helse-klumme her. Den hedder “Vil du med en tur i skoven?” og introducerer hjerneprincippet “Brug det eller mist det”.

Hvis du vil med på rejsen, så snup Helse med næste gang du kommer på apoteket, i helsekostbutikken el.lign. Og fortæl mig meget gerne, hvad du særligt gerne vil have belyst i mine kommende klummer.

Kærlig hilsen, Anette ????

Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring, Kristian Bisgaard og Erik Sommer. Det er blevet til mere end 80 gennem årene - og du kan finde dem på www.anetteprehn.dk