Et af de første nye udtryk, min ældste datter i sin tid lærte i 0. klasse var: ”jeg bli’r stresset”. Da hun sagde det første gang herhjemme, blev jeg helt overrasket. ”Hvor har du hørt det udtryk henne?” ”Det siger de ovre i skolen”, lød det tilbage.

Her til aften spurgte min yngste datter på otte år mig så: ”Mor, hvad vil det sige at være stresset?” Jeg var lige ved at bevæge mig ud i at forklare, hvordan vi har brug for en balance mellem ressourcer og krav. Men hun kender på nuværende tidspunkt ikke de ord, så jeg valgte at bruge en metafor i stedet.

”Du ved, hvordan en bil for eksempel kan køre på batteri? Man skal sørge for at have nok strøm på batteriet. Hvis man løber tør for strøm – eller hvis nogen beder én om at køre alt for mange kilometer uden at kunne lade batteriet op – så kan bilen pludselig ikke bevæge sig ud af stedet.”

Så langt var min datter med.

”Mennesker har på en måde også sådan et batteri. Vi skal sørge for, at lade batteriet op igen og igen. Det er også vigtigt at vi opdager, hvis alt dét vi skal – eller føler, at vi skal – tømmer batteriet helt for strøm. Hvis det sker igen og igen, og igennem længere tid, kan vi opleve stress.”

”Så man er ikke stresset, hvis man skal HELT vildt meget på én gang i to minutter?”

”Nej, så bruger man ordet på en lidt forkert måde. Men det er der vist mange, der gør i dag.”

“I dag ville Coco og Laura vide, hvad jeg havde skrevet i min krydsogtværs i dansk. De spurgte på samme tid, og jeg blev helt forvirret. Men det var ikke stress??”

“Det var nok mere forvirring, som du selv så fint siger det.”

”Hvad kan man ellers sige i stedet for stress, Mor?” spurgte min yngste mig nu. Og det lovede jeg så at brainstorme på i sofaen, mens hun faldt til ro. Det endte med, at jeg sad i stuen og skrev en række ord ned, som vi med fordel kan bruge lidt oftere, til at udtrykke flere nuancer, i stedet for at putte alle mulige tilstande og oplevelser direkte ind på ”Stresshylden”.

Man kan for eksempel sige:

Jeg føler mig:

  1. Overvældet
  2. Forvirret
  3. Presset
  4. Tidspresset
  5. Trukket/hevet i fra flere sider samtidig – under krydspres
  6. Travl
  7. Fortravlet
  8. Forjaget
  9. Lidt rigeligt følsom
  10. Urolig
  11. Utilstrækkelig
  12. Lige lovlig belastet
  13. Overstimuleret
  14. Overbebyrdet
  15. Overanstrengt
  16. Anspændt
  17. (Lidt) ”i alarm”
  18. Ramt af mange opgaver på én gang
  19. Handlingslammet
  20. Udfordret over evne
  21. Splittet
  22. Frustreret
  23. På nippet til at …

En række af disse ord giver mening for både børn og voksne. Nogle nok mest for de voksne. Min aftensamtale med min datter fik mig til at tænke på, at det nok vil tjene os alle – og ikke mindst de, der rent faktisk oplever voldsomme stressbelastninger eller stresssygemeldinger – at vi generelt i vores kultur gør os mere umage med at udtrykke os nuanceret. I stedet for at gøre ”jeg bli’r stresset” til et hverdagsudtryk på linje med ”jeg er tørstig” eller ”nu bliver jeg helt sulten”.

Med andre ord kan vores ureflekterede brug af ordet “stress” reelt være en fejlkilde, når menneskers oplevede stressniveau bliver målt. For anvender vi udtryk som: “jeg blev helt stresset” eller “nu går der stress i den” igen og igen i vores hverdag, vil vi naturligvis også svare, at vi oplever stress i vores hverdag, når vi bliver spurgt om det. Den øgede forekomst af oplevet stress skyldes næppe alene vores sproglige italesættelse – men hvem ved? Vi bør i al fald have et skarp blik for dette og stedet at starte kunne være, at du tager dig selv i det, næste gang du er liiiige ved at bruge ordet “stress” eller “stresset”, hvor du ligeså udmærket dækkende kunne bruge ét af ovenstående ord i stedet.

 


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn