En vidunderlig del af min hverdag er indimellem at modtage mails som denne. Som forfatter ved man kun, hvad ens ord betyder for mennesker, når de bliver udtrykt. TAK for udtryksfuldheden! Hermed videregivet med tilladelse – til inspiration for forældre og professionelle med børn på “specialområdet”:

“Kære kloge Anette Prehn. Jeg bliver nødt til at skrive til dig, fordi din viden har gjort så stor en forskel i mit liv.

Jeg er mor til tre børn mellem 11 og 16. For fire år siden kom min yngste datter, Karla, i udredning for autisme. Hun havde været i mistrivsel længe. Børnenes far blev syg, og jeg gik ned med stress. De næste år blev en sand ørkenvandring. Skolesystemets forsøg på (såkaldt) inklusion mislykkedes i en sådan grad, at Karla for to år siden blev sygemeldt med alvorlig stress, og jeg søgte orlov fra mit job. Siden har jeg gået herhjemme med min datter, som fortsat slet ikke er i skole.

De første måneder var meget hårde, fordi hun havde det så skidt, at hun havde svært ved at spise, finde en døgnrytme og bare “være i verden” uden at den blev alt for overvældende. Ofte fik hun nedsmeltninger, var udadreagerende, og vi andre var nødsaget til at være i hjemmet fuld tid, da eksempelvis arrangementer på skolen eller i familien var helt udelukket. Du kan som mor sikkert alt for godt forestille dig, hvilken dysfunktionel familie med alt for lidt overskud vi var lige der, og hvor ondt det gjorde :´(

Imidlertid er jeg en videbegærlig person og var på flere forskellige kurser om at håndtere autisme og fra min tid som leder havde jeg udviklet evner til at implementere rigtig mange forskellige tiltag, MEN intet virkede hensigtmæssigt på min datter. Fagfolkene omkring mig var undrende, og det samme var jeg. Det blev tydeligt for os, at et hvilket som helst krav blev opfattet som en trussel for hendes hjerne og forårsagede angst og manglende evne til at udføre selv dagligdags aktiviteter.

Almindelige autismepædagogikker, som pictogrammer, time-timere blev alle opfattet som krav og forværrede ofte angsten, men hvad gør man så? Færre/ingen krav og low-arousal tilgang, konfliktdæmpende tilgang, ja, men jeg har manglet et sprog – og det var her jeg faldt over “Hjernesmarte børn”. Da jeg havde læst den, slugte jeg også lige “Hjernesmart pædagogik”. Jeg har lyttet til dit gratis foredrag på Udemy og er i gang med at lytte til ”Coach dig selv” på Bookmate. Og jeg må bare sige, at jeg er begejstret! Jeg har læst megen litteratur inden for autismeområdet gennem tiden, men “Hjernesmarte børn” og “Hjernesmart pædagogik” er simpelthen de bøger, der har givet mest mening i mit liv i meget lang tid!

Dine bøger er jo slet ikke skrevet til specialområdet, men jeg kan bruge rigtig meget af din viden – ikke mindst til mig selv. De forgangne år har været slidsomme. Jeg har knoklet og knoklet men har ikke kunnet se, at jeg rigtig kom videre, men pludselig forstår jeg det hele bedre! Jeg har jo stort set været udsat for samtlige amygdala-triggere og i rigelige mængder og på flere planer, og jeg var gået hen og blevet vred og altid i kampmode, det sidste fordi det har været nødvendigt for at skabe vilkår for min datters overlevelse i systemet.

Så vendepunktet startede med dine bøger og er blevet fulgt op af et forløb hos en psykolog med speciale indenfor autismeområdet. Karla har det væsentligt bedre i dag. Hun har fået bevilget en støttekontaktperson to gange om ugen og går også til sport to gange om ugen. Hun går fortsat ikke i skole, da det er forbundet med så mange traumer, at hun slet ikke overkommer den form endnu.

Næste skridt er at få min datters støttekontaktperson til at implementere hjernesmart pædagogik. Hun har allerede købt bogen, og det er jo første skridt.

Det, der især virker, er at indføre hen-imod sprog UDEN krav, da kravene på nuværende tidspunkt trigger Karlas angst. Jeg flytter mig rigtig meget og som skrevet, så har den største øjenåbner for mig været at få styr på min egen amygdala. Med viden fra dine bøger har jeg fået redskaber til at berolige min amygdala og styrke de hensigtsmæssige stier i hjernen. Dette har også givet mig adgang til viden, jeg allerede havde, men som ikke var tilgængelig på grund af amygdalakapring. Det er fantastisk!! Tak igen tak for din fantastiske måde at formidle viden på.”

Læs flere vidnesbyrd om brug af hjernens spilleregler ift. børn og unge inden for det autistiske spektrum her: “Sænk skuldrene!”