Som nævnt i mit opslag “Hjernesmart i skolen” vurderer jeg, at den primære gavn af det hjernesmarte univers handler om Læring, Følelsesregulering og Relationskompetence.

Jeg vil her give tre praktikere ordet for at eksemplificere, hvordan børn og unge inden for autismespektret mere konkret hjælpes til en bedre følelsesregulering – og indsigt i, hvad der er på spil i hverdagens situationer – gennem det hjernesmarte univers.

Børn og unge – også mere generelt – føler sig lettet for skyld og skam ifm. følelsesudbrud, når de forstår hjernens spilleregler, og at det er amygdala (hjernens alarmklokke), der spiller dem et puds.

Lad os give ordet til de tre praktikere, der her nævner, hvilken værdi de oplever, at det de hjernesmarte indsigter og værktøjer giver børn og unge inden for autismespektret:

—

”Pixi-bøgerne er meget anvendelige (også) for børn/unge med autisme. Når de får viden om hjernen og de automatiske reaktioner, bliver de lettede. De lytter og bliver nysgerrige på hjernen som helhed. For enkelte kan det endda blive en særinteresse for en periode. Det tager noget skyldfølelse fra dem, for de får ellers ofte at vide, at de har en dårlig opførsel. Bøgerne har fine illustrationer, som gør det let for os at tale ud fra, og ikke mindst gode værktøjer for et fælles sprog, som går fint hånd i hånd med autisme/ADHD-venlig pædagogik.

Jeg vil gerne lige tilbage til skyldfølelsen, som jeg finder yderst vigtigt. Jeg tænker her konkret på dreng i 4. klasse, som kommer til at være verbal og fysisk voldsom. At opleve ham tale om sin amygdala – og via det give mig en vej til tale om de konkrete nedsmeltninger han har haft – er bare fantastisk. Vi taler om en lille del af ham; en del som lidt kan have sit eget liv. Han går fra at se sig selv som en dreng, der kommer til at slå og råbe grimme ting, til at forstå, at amygdala er gået i alarm, og når den er i alarm, lukker den pandelapperne. Det giver så god mening for ham.

Jeg har også flere eksempler på forældre, der har glæde af at forstå deres barns her og nu-situation, og hvornår de selv bliver fanget af amygdalas alarm. Jeg har tilbagemeldinger på, at børn, derhjemme har sagt: ’Jeg går lige lidt for mig selv, jeg vil ikke ind på den sti i hjernen (en sti de øver at få til at gro til)’”.

Anne-Mette Hahn, Dronninggårdskolen (leder af SFO/specialafdeling & koordinator af ressourceteamet)

—

“Jeg har trawlet markedet igennem og må konstatere, at Hjernesmart- og Hjernevenner-bøgerne er de eneste på markedet, der relevant, enkelt og tilgængeligt forklarer, hvad der foregår i hjernen i forbindelse med socialt samspil og styrker børn og unges relationskompetence.

Samtidig giver de konkret hjælp til at komme godt videre fra en fastlåst fortælling om alt det, de ikke kan. De små pixibøger bruger vi til at hjælpe vores elever med at tackle en ellers ret så udfordrende hverdag. De eksternaliserer de udfordringer, hjernen kan give dig. Du lærer, at du er mere end din amygdala, og at du nogle gange kommer til at reagere på en måde, som er anderledes, end den måde du gerne ville reagere på, hvis du kunne gøre det om igen. Jeg anbefaler også forældrene at læse Hjernesmart pædagogik; den formidler praksisteorien.

Jeg glæder mig over, at der med pixibøgerne for første gang er skabt grobund for, at børn og voksne kan træde nye, gode hjernestier sammen og dermed også forstærke deres indbyrdes relation, som er så afgørende vigtig for læring.”

Axel Duckert, afdelingsleder, Hummeltofteskolen (fra en gruppeordning for højtfungerende børn fra 6. til 10. klasse inden for autismespektret)

—

”Jeg har introduceret de hjernesmarte værktøjer for elever i 4. klasse. Specielt når de rammer puberteten, får de en identitetskrise, fordi de higer efter at være som andre. Samtidig forstår de ikke, hvad der sker inden i dem. Når voksne forsøger at beskrive det, bliver det hurtigt for komplekst; forklaringerne bliver for lange.

Men når amygdala i stedet bliver forklaret jordnært – og hvilke reaktioner, den kan give i kroppen – så giver det mening for dem. De sænker skuldrene. De får en logisk forklaring på de udfordringer og fysiologiske forandringer, de står i. Samtidig opfatter de, at ‘Det er helt o.k. Du er helt o.k. Det sker for mange mennesker.’ Børnene opfatter dermed, at ‘Der er en god forklaring på det. Det er o.k. at være den, jeg er.’ Det giver dem ro.

Min erfaring er, at hjernens spilleregler taler sig godt ind i et konkret tænkende barn. De præsenteres for noget dokumenterbart, fakta og ‘forskning viser’. De skal ikke analysere, fortolke eller læse mellem linjerne. Du kan nå rigtig langt på denne måde og ad den indirekte vej styrke deres følelsesmæssige kompetencer.

Der eksisterer en uoplysthed om, at man kan gå dén vej, når man arbejder med børn med autisme. Vi fokuserer typisk på struktur, forudsigelighed og forberedelse, og på de sociale og kognitive vanskeligheder, der er knyttet til autismespektret. Det læser du om i ALLE bøger. Men man kan også gå den hjernesmarte vej: Hvor de forstår og accepterer sig selv.”

Lise Abild, pædagogisk konsulent i Vejen kommune, tidligere lærer på Kløverskolen for børn med ADHD, autisme, generelle indlæringsvanskeligheder og socioemotionelle vanskeligheder

Læs også her en mors vidunderlige vidnesbyrd om “et hjernesmart vendepunkt i livet” isæt til gavn for hendes datter Karlas håndtering af autisme og angst: 

ET HJERNESMART VENDEPUNKT

“PLUDSELIG FORSTÅR JEG DET HELE BEDRE!”

Kære kloge Anette Prehn

Jeg bliver nødt til at skrive til dig, fordi din viden har gjort så stor en forskel i mit liv. 

Jeg er mor til tre børn mellem 11 og 16. For fire år siden kom min yngste datter, Karla, i udredning for autisme. Hun havde været i mistrivsel længe. Børnenes far blev syg, og jeg gik ned med stress. De næste år blev en sand ørkenvandring. Skolesystemets forsøg på (såkaldt) inklusion mislykkedes i en sådan grad, at Karla for to år siden blev sygemeldt med alvorlig stress, og jeg søgte orlov fra mit job. Siden har jeg gået herhjemme med min datter, som fortsat slet ikke er i skole. 

De første måneder var meget hårde, fordi hun havde det så skidt, at hun havde svært ved at spise, finde en døgnrytme og bare “være i verden” uden at den blev alt for overvældende. Ofte fik hun nedsmeltninger, var udadreagerende, og vi andre var nødsaget til at være i hjemmet fuld tid, da eksempelvis arrangementer på skolen eller i familien var helt udelukket. Du kan som mor sikkert alt for godt forestille dig, hvilken dysfunktionel familie med alt for lidt overskud vi var lige der, og hvor ondt det gjorde :´( Imidlertid er jeg en videbegærlig person og var på flere forskellige kurser om at håndtere autisme og fra min tid som leder havde jeg udviklet evner til at implementere rigtig mange forskellige tiltag, MEN intet virkede hensigtmæssigt på min datter. Fagfolkene omkring mig var undrende, og det samme var jeg. Det blev tydeligt for os, at et hvilket som helst krav blev opfattet som en trussel for hendes hjerne og forårsagede angst og manglende evne til at udføre selv dagligdags aktiviteter.

Almindelige autismepædagogikker, som pictogrammer, time-timere blev alle opfattet som krav og forværrede ofte angsten, men hvad gør man så? Færre/ingen krav og low-arousal tilgang, konfliktdæmpende tilgang, ja, men jeg har manglet et sprog – og det var her jeg faldt over “Hjernesmarte børn”. Da jeg havde læst den, slugte jeg også lige “Hjernesmart pædagogik”. Jeg har lyttet til dit gratis foredrag på Udemy og er i gang med at lytte til ”Coach dig selv” på Bookmate. Og jeg må bare sige, at jeg er begejstret! Jeg har læst megen litteratur inden for autismeområdet gennem tiden, men “Hjernesmarte børn” og “Hjernesmart pædagogik” er simpelthen de bøger, der har givet mest mening i mit liv i meget lang tid! Dine bøger er jo slet ikke skrevet til specialområdet, men jeg kan bruge rigtig meget af din viden – ikke mindst til mig selv.

De forgangne år har været slidsomme. Jeg har knoklet og knoklet men har ikke kunnet se, at jeg rigtig kom videre, men pludselig forstår jeg det hele bedre!

Jeg har jo stort set været udsat for samtlige amygdala-triggere og i rigelige mængder og på flere planer, og jeg var gået hen og blevet vred og altid i kampmode, det sidste fordi det har været nødvendigt for at skabe vilkår for min datters overlevelse i systemet. Så vendepunktet startede med dine bøger og er blevet fulgt op af et forløb hos en psykolog med speciale indenfor autismeområdet.

Karla har det væsentligt bedre i dag. Hun har fået bevilget en støttekontaktperson to gange om ugen og går også til sport to gange om ugen. Hun går fortsat ikke i skole, da det er forbundet med så mange traumer, at hun slet ikke overkommer den form endnu. Næste skridt er at få min datters støttekontaktperson til at implementere hjernesmart pædagogik. Hun har allerede købt bogen, og det er jo første skridt. Det, der især virker, er at indføre hen-imod sprog UDEN krav, da kravene på nuværende tidspunkt trigger Karlas angst.

Jeg flytter mig rigtig meget og som skrevet, så har den største øjenåbner for mig været at få styr på min egen amygdala. Med viden fra dine bøger har jeg fået redskaber til at berolige min amygdala og styrke de hensigtsmæssige stier i hjernen. Dette har også givet mig adgang til viden, jeg allerede havde, men som ikke var tilgængelig på grund af amygdalakapring. Det er fantastisk!! Tak igen tak for din fantastiske måde at formidle viden på.”