Englystskolen i Børkop har kontaktet mig for at fortælle, om en event, de havde arrangeret 18. maj. Du kan læse en artikel om eventen i Vejle Amts Folkeblad her.

Her var samtlige af skolens elever ude at gå på stier sammen. Forud for eventen havde indskolingen lavet en 9-minutters film, hvor elever fint forklarer, hvordan de har øvet sig i at gå på gode stier i hjernen, når de f.eks. bliver kapret af deres amygdala.

På gåturen rundt i Børkop for alle skolens elever blev de mindet om, hvad det er for stier, der er vigtige at trampe ekstra hårdt op for at opretholde det forpligtende fællesskab på skolen. F.eks. respektstien, empatistien, tolerancestien, omsorgsstien og tryghedsstien blandt andre.

Eleverne gik turen med deres venskabsklasse og på vejen stod elever fra 3. klasse med skilte med det pågældende stinavn på. Bravo, Englystskolen ??? Jeg er begejstret over jeres initiativ, der på en og samme tid er visionært og jordnært – og som giver et fælles sprog og konstruktive handlemuligheder gennem taktile erfaringer. Helt i den hjernesmarte ånd

Du kan her læse mere om den video, der er blevet optaget af mig mhp. en mulig udsendelsesrække for børn. Og om, hvilke tanker, det satte i gang, da jeg et par uger efter genfandt mit stispor i det høje græs.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, videnskabsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler, og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første minibog hedder Stierne i hjernen og anbefales varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer.Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her.