Børsen bringer i dag historien om, hvordan en afdeling i Danske Bank har brugt mine hjernesmarte værktøjer til et gennemgribende forandringsprojekt. Det er afdelingen for portefølje- og risikostyring, som jeg har fornøjelsen af at være i samspil med (læs: ph.d.’er i kvantefysik og matematik mm.). Deres leder, Executive Vice President Vibeke Bak Solok, fortæller i artiklen her, hvordan de i afdelingen i dag skaber mere holistiske løsninger, kan se sig selv udefra og justere deres adfærd hensigtsmæssigt, så de giver organisationen mod på forandringer i stedet for at diktere dem.

Faktisk siger Vibeke selv, dog ikke i artiklen her men til mig, at hun vil anbefale alle organisationer at starte med at tilegne sig de hjernesmarte værktøjer gennem bogen, Hjernesmarte Børn. Og hvorfor dog det? Er det ikke nærmest “majestætsfornærmelse” for seriøse mennesker? Næh, det er hjernesmart. Vibekes erkendelse ligger helt i tråd med hjernens funktionsmåde og dét, jeg i bogen kalder den indirekte vej:

  • Når nye værktøjer skal tilegnes, skal amygdala (hjernens trusselsrespons) være i ro. Derfor skal man tilegne sig og excellere i værktøjerne, FØREND man begynder at anvende dem ift. noget så følsomt som forandringsledelse. Og gerne opbygge denne erfaring via et mindre farligt (men alligevel dybt relevant og engagerende) område a la børn og familie.
  • En begavet hjerne er udmærket i stand til at skabe broer på tværs af siloer, som det også fremgår af artiklen (her er siloerne “børn/familie” henh. “forandringsledelse/arbejdsplads”). Aha-oplevelser aktiverer belønningssystemet, så det er kun at anbefale at læse Hjernesmarte Børn og DERIGENNEM få aha-oplevelser omkring sin ledelsespraksis eller måde at arbejde professionelt på.
  • Desuden trigger diktater Fejlfindingscentret i hjernen. Dermed misser man som “diktator” muligheden for at aktivere et rigt netværk i menneskers hjerner. Dét alene at sende medarbejderne ad den direkte vej – det vil sige at sætte dem i gang med at læse alskens bøger om forandringsledelse og tage kurser kun med dette særlige fokus – sjældent fører til et særligt rigt kognitivt repertoire. Kunsten i læring, der batter og varer ved ligger i at arbejde på kryds og tværs af hjernen.

Du kan læse artiklen online her. Jeg har også lagt den som pdf her.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, videnskabsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler, og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første minibog hedder Stierne i hjernen og anbefales varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer. Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her.