“Et rigtig godt redskab til at styrke børns robusthed” – hvad læserne siger om ny bog

Jeg er glad for at kunne fortælle, at professor Per Schultz Jørgensen anbefaler amygdala-bogen ved at kalde den “et rigtig godt redskab til at styrke børns robusthed”. Bogen er skrevet, så den kan forstås fra 10 år og opefter. Per Schultz Jørgensen skriver videre:

”Anette Prehn omsætter i ’Bliv ven med hjernens amygdala’ kompliceret fysiologisk viden til meget brugbare mentale øvelser for børn – og fortalt til børn. De er lige til at gå til, ikke mindst fordi bogen giver børn et sprog, så de kan bygge bro mellem deres følelser i udfordrende sociale situationer og en sund, konstruktiv håndtering af dem. Børn lærer gennem bogen at forstå, acceptere og regulere følelser og udvikle en sund indrestyring. Ved at placere angst, frygt og stress i amygdala får barnet overskud til at reflektere og handle mere frit som sig selv. Et rigtig godt redskab til at styrke børns robusthed.” Per Schultz Jørgensen, professor i socialpsykologi, forfatter til bl.a. bogen “Robuste Børn” (2017)

Bogen er skrevet med hjerteblod – og hvor ville jeg dog gerne have haft sådan en 24-siders guide til min egen amygdala, da jeg var barn og teenager. Men nu er den her lige om lidt … til glæde for vor tids dejlige børn og unge. Og med en særlig, kærlig tanke til dem, der behøver lidt ekstra for at kunne trives.

Læs mere om Hjernevenner-serien her – syv minibøger skrevet til børn og unge om hjernens spilleregler.  

Pressemeddelelse – Bliv ven med hjernens amygdala.

Anmeldelse af “Bliv ven med hjernens amygdala” fra Paedagogen.dk

HVAD SIGER BØRNE-LÆSERNE?

Malte Neuber, 10 år, Esbjerg: “Jeg har lært af “Bliv ven med hjernens amygdala”, at det er svært at lære noget nyt, hvis amygdala er i rød eller sort. Jeg kender godt den følelse – når jeg laver lektier, og opgaverne er for svære, så bliver jeg stresset og kan slet ikke tage mig sammen. Hjernen smelter sammen! Amygdala kan reagere på mange ting. Jeg kan godt lide, at jeg ved hjælp af min fantasi kan jeg se amygdala for mig – og tale med den. Bogen giver gode fif til at bringe amygdala i ro. Både skoleelever og voksne vil have glæde af bogen. Skoleelever, der har svært ved at styre deres temperament, kan få glæde af bogen. Og voksne, så de bedre kan forstå os børn.”

Christopher James, 10 år, Endrup: “Bogen lærer mig om amygdala og om hvordan man kan tænke på nye måder for bedre at kunne håndtere sin hverdag. Man lærer også om hvordan man kan træne sin amygdala til ikke at reagere så voldsomt i forskellige situationer. F.eks. hvis du har været sur på nogen, og de så kommer til at gå ind i dig, så kan man f.eks. få sin amygdala til at blive mere rolig, ved at trække vejret dybt flere gange i stedet for at blive endnu mere sur og måske starte en slåskamp. Jeg tror, at alle børn kan have glæde af at læse bogen. Måske især børn som har haft det svært eller som nemt bliver sure, fordi de kan lære, at holde deres amygdala i ro, så de ikke bliver så sure. Voksne kan nok også godt lære lidt af at læse bogen.”

Clara Larsen, 14 år, Greve: “Bogen ‘Bliv ven med hjernens amygdala” beskriver rigtig godt situationer, jeg selv er i i hverdagen, og den beskriver flere forskellige, gode måder at hjælpe mig på fx. under prøver, hvor jeg så kan begynde at “tale” med min amygdala. Specielt i forhold til at styre mit temperament har jeg haft meget stor glæde af at lære om amygdala. Da jeg var lidt yngre fortalte min mor mig om amygdalaflasken, som bogen beskriver, og vi lavede en flaske sammen. Da jeg fik forklaringen og så flasken, klikkede min hjerne næsten, det var som om min hjerne bare sagde “Baum”, og så kunne jeg kontrollere, når jeg blev sur. Bl.a. fordi jeg ikke ville have, at min amygdala skulle vokse. Jeg følte mig meget hjulpet og blev helt lykkelig indeni, når jeg kiggede på min amygdala flaske. Ud fra hvad jeg nu ved om, hvordan jeg kan styre min hjernes amygdala, må jeg sige, at alle burde kende til den. Hvis jeg f.eks. sidder og diskuterer med nogen, kunne jeg før blive rigtig sur. Men nu kan jeg bare grine af tingene eller ignorere det – uden at min amygdala går op i det røde felt. Førhen troede jeg det var min personlighed, at jeg ofte blev så sur. Nu ved jeg, at det er min amygdala, der tager over, og at jeg kan kontrollere den. Jeg synes ærlig taget jeg har fået flere venner, nu hvor jeg ikke så ofte bliver sur. Mit forhold til min far er også blevet bedre. Nu kan vi snakke sammen og lave ting sammen uden at mit hoved eksploderer af surhed. Før kom jeg nogen gange til at forlade måltiderne, fordi jeg blev rigtig sur. Når jeg så var gået ned på mit værelse, syntes jeg. det var rigtig ærgerligt, for jeg ville jo rigtig gerne være sammen med min familie. Nu sidder vi længe sammen og snakker og diskuterer – på den gode måde. Jeg synes f.eks., at alle lærere kunne have godt af at lære om amygdala, så de ikke bliver så sure på eleverne. For når læreren bliver sure på eleverne, så bliver eleverne også sure på lærerne. Og så fortsætter det på den måde. Jeg synes faktisk, at alle børn og voksne med stort temperament kan have stor glæde af at læse denne bog.”

Sarah Thrane Jakobsen, mor til søn på 10 år: “De er så gode de nye pixibøger. Vores søn elsker dem og kan relatere til dem. “Det er jo mig, bogen handler om”, siger han (10 år). Fem stjerner får de herfra.”