Sund fornuft på skoler & stresspanelet i cirkusrevyen 2019
Det gør mig glad, at mange skoler har benyttet rejsen mod Aula til at lave en selvransagelsesproces mht. skolens kommunikationsforventninger til familierne.
Camilla Hoffmann fra Gladsaxe Skole fortæller for eksempel til dr.dk, hvordan skolen har ændret praksis i sin digitale kontakt til forældrene, så der er “mindre stress” forbundet med dét at følge med i sine børns skolegang: “Vi har prøvet at gøre det muligt kun at gå på Aula én gang om ugen ved ikke at lave løbende opdateringer, men derimod samle beskeder om fredagen, så man som forældre er godt med, hvis man kun ser på Aula i weekenden.”
BRAVO ???????? Som formand for Stresspanelet glæder jeg mig over den massive debat og refleksion, som panelets første handlingsforslag af 12 førte med sig. Vi foreslog, at man enten lukkede den digitale platform – eller stillede væsentligt færre digitale og sociale krav til familierne. Vi knæsatte princippet “2 om ugen, 2 om året”, som ville skaffe mere ro, restitutionstid og forudsigelighed hjem til børnefamilier.
Princippet indebærer, at man som familie maksimalt er forpligtet på at orientere sig 2 gange ugentligt på den digitale skolekommunikationsplatform, og at antallet af familieinvolverende arrangementer pr. klasse bliver nedbragt til 2 pr. år, således at også de med flere skolesøgende børn i hjemmet kan “være med”.
Debatten kogte i Danmark over flere dage i januar og februar. Og for nylig opdagede jeg så, at selveste Cirkusrevyens tekstforfattere havde fundet den vigtig. I årets forestilling relaterede to ud af 26 numre sig faktisk til Stresspanelets arbejde. Den ene hed “Intra” – og handlede om den uoverskuelige digitale kommunikation til overvældede familier. Den anden hed “Ingen stress” og var en sjov parodi på Stresspanelets formand (ups!), som udviste alle tegn på stress i et komisk kaos men uden nogen som helst selverkendelse omkring det ???? ????
Det var både skægt og hyggeligt at hilse på “Cirkusrevyens Stresspanelformand”, Henrik Lykkegaard, backstage bagefter ☀️
Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.
Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”
Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes.
Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart Ledelse, Hjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.
Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:
- Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
- Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
- Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
- Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
- Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
- Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
- Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer
Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.
Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.
