… er eksempler på kommandoer fra hverdagen, der kan tåle en tur igennem den hjernesmarte si. Det er der to gode grunde til. Når vi bliver dikteret noget i den vestlige kulturkreds, lyser Fejlfindings-centret i hjernen typisk op. Det får os til at begynde at lede efter svagheder, fejl og mangler i diktatet; efter gode grunde til IKKE at adlyde. Selve formuleringen forplumrer dermed modtagelsen.

Måske endnu mere vigtigere er det, at begge disse kommandoer skaber fremtidståge hos modtageren. Ved et barn, der får at vide, at det skal spise pænt, overhovedet, hvordan man spiser ”pænt”? Får det klare, indre billeder af aktiviteten? Har det konkret opøvet denne evne? Er stierne trampet op i hjernen, så de nu kan aktiveres?

Uden at vi tænker nærmere over det, kommer vi tit til at udstikke kommandoer til hinanden (og os selv), som er hjerneklodsede og utilstrækkelige. Nogle gange leder de direkte i den modsatte retning: Sætninger som til eksempel ”stop så med at drille” eller ”du må ikke slå” – der har til hensigt at regulere adfærd – forstærker i stedet ”drille” og ”slå” i hjernen. Andre gange er vores sætninger snarere præget af god intention og dårlig eksekvering. Som i overskriftens to kommandoer.

HVAD DUER I STEDET?

Det gode spørgsmål er selvfølgelig: Hvad kan man sige i stedet? I stedet for den diffuse kommentar ”Spis pænt” kan vi f.eks. sige ”Vi spiser aftensmad med kniv og gaffel” eller ”Her i huset gør vi os umage med at holde læberne sammen, når vi tygger”. Dermed markerer vi en værdi, lyser lommelygten (dvs. opmærksomheden) på en konkret adfærd og giver tilmed – underforstået – plads til, at andre måltider kan spises på anden vis, og at man andre steder kan spise anderledes. Denne tilgang fremmer over tid børnenes forståelse for, at kulturer, normer og værdier varierer fra sted til sted, og at dét at lykkes i forskellige sociale rum indebærer evnen til at kunne afkode, hvilke normer der er i spil det pågældende sted.

Hvad kan man sige i stedet for ”Tænk positivt!” Man kan f.eks. stille et spørgsmål, hvis afsmittende virkning er en højere grad af optimisme i udsynet. F.eks. ”hvad ville vi egentlig blive snydt for, hvis den her situation IKKE var opstået?” (underforstået: at situationen p.t. opleves som irriterende). Eller ”Gad vide hvilke fordele, der vil kunne blomstre af dette?” I begge eksempler leder vi vores opmærksomhed på en anden rejse end den manisk påtvungne: ”Tænk positivt!”

Sidstnævnte positivitets-tvang fører i øvrigt ofte til, at mennesker kommer til at undertrykke negative tanker, hvilket virker kontraproduktivt. Hjernespillereglen ”den ironiske boomerang” indebærer, at dét man forsøger at undertrykke, slette eller fjerne fra sin hjerne, i stedet svirper tilbage i hovedet på én og reelt bliver forstærket. ”Tænk positivt bølgen”, der har hærget Danmark i årtier, er for mig at se udtryk for en cocktail af intellektuelt dovenskab og manglende kendskab til hjernens logikker: let at spytte ud, sjældent virksomt. Når mennesker forsøger at ”tvangsvende” en negativ opfattelse til en positiv – dvs. at gå fra én yderpol til den anden – smitter denne undertrykkelse tilmed i de sociale systemer, de er i. Blodtrykket forhøjes ganske enkelt hos de mennesker, som ”undertrykkeren” omgås. Der er altså mange gode grunde til at omdirigere opmærksomhed relevant i stedet for at undertrykke. Og gode grunde til at optrampe konkrete stier i hjernen frem for at udstikke diffuse og abstrakte ordrer, som fører til “sort skærm” hos modtageren

Vil du vide mere om, hvilke hjernelogikker, der er værd at kende til – og hvordan du får dem integreret i din hjernesmarte si – er du velkommen til at læse Hjernesmart ledelse, Hjernesmarte Børn eller Play Your Brain.