Pia har kontaktet Sara & Monopolet på P4, fordi hendes mand for 20 år siden har bygget en dobbeltseng sammen med sin nu afdøde far. Pia bryder sig ikke om, at den har været brugt af manden og hans ekskone.

Casen er en fantastisk anledning til at “skifte briller, når noget driller” – eller at “flippe perspektivet” – som jeg lærer læserne at gøre det i bogen “FLIP”. Det er et rigtig godt alternativt til at være slave af sine nuværende associationer og de følelser, de vækker. Udsendelsen blev sendt 22. maj, ligger nu tilgængelig som podcast og er værd at lytte til.

Selvfølgelig kan man i Pias situation vælge at spille hende den hårde og insistere på en ny seng (det vil dog skabe en lignende ambivalens hos manden, kan jeg afsløre). Ligesom man – som panelet foreslår det – kan lægge op til et nyt gør-det-selv-sengeprojekt (men mandens afdøde far kommer jo ikke til at være knyttet til det), eller forsøge at omplacere sengen til et andet sted i boligen eller sommerhuset (her antager vi, at der findes et sådant sted, der bare kalder på en hjemmesnedkeret dobbeltseng).

MEN man kan også vælge at gå en anden vej. I situationen kan man – hvis man har opnået FLIP-kompetence – f.eks. spørge: “Hvor kan jeg rette min opmærksomhed hen, der gør, at ‘problemet’ fremstår langt mindre, måske endda tilhørende pyt-kategorien?

Da jeg forestillede mig at være Pia, fik jeg association til de mange gange, jeg overnatter på hotel ifm. et foredrag. Jævnligt kan jeg blive ramt af tanken om, hvem der har lavet hvad på eller under de dyner – og det slår mig, hvor intimt det i grunden er at sove i sådanne fællesdyner, selvom det yderste lag, sengelinnedet, naturligvis er udskiftet og rent.

Omvendt ved jeg, at hvis jeg går for langt ud af den tankesti, så besværliggør – måske endda umuliggør – jeg min egen bevægelsesfrihed som foredragsholder. Så jeg vælger at sige noget i stil med “det går nok endda!” til mig selv – hvorefter jeg lægger mig til at sove.

I mit eget liv har jeg “overlevet” at sove i en ekskone-seng, have ekskone-kunst på væggen og endda have fået to børn ind i mit liv, som er ekskone-født. Jeg kunne have valgt de destruktive associationer – men det ville have ødelagt meget.

I stedet for at lade sig friste af overfølsomhed i en sådan sag – og negative associationer, som giver knuder i maven – er det godt at vide, at vores hjerne konstant og hele tiden laver såkaldte associationstræer, og at disse formes og omformes af vores opmærksomhed. Så nej, vejen frem er hverken at undertrykke, at tvangsvende i forsøget på at fremtvinge et positivt syn eller at gøre sig selv forkert i de følelser, man har p.t.

Vejen frem er snarere at lege med perspektiverne og så stille og roligt gøre sig erfaringer med, hvilke der åbner ens øjne for et bredere og mere beroligende blik. Det kunne være ved at gå humorens vej – eller ved at anvende nogle af de 50 perspektivskiftende spørgsmål i Framestorm-metoden:

  1. Hvis mennesker skulle udskifte seng i samme takt, som de udskifter kærester, ville dobbeltsengene hobe sig op derude. (evt. kan man tegne nogle af disse genbrugsstationsscenarier for sit indre øje).
  2. Måske nok lettere brugt – men også til noget vigtigt (hvis mandens børn med ekskonen f.eks. blev lavet i den).
  3. Måske nok lettere brugt, men derfor også helt i tråd med tiden.
  4. Hvis en sengs historie skulle genere alle, der lå i den, ville hotelgæster have konstante mareridt.
  5. En invitation til at gøre mit til, at dét der sker i sengen i dag er så langt mere mindeværdigt, end det der foregik dengang.
  6. Hvis jeg skulle udskifte alt, hvad ekskonen har rørt ved, skulle jeg også udskifte min mands krop, arme og mund.
  7. Giv sengen vidnebeskyttelse! (det er som om, jeg har trang til at dræbe et vidne i en retsag, fordi det kender til hemmelighederne).
  8. Skal sengen mon gå under jorden og have nyt navn for at overleve?
  9. En forbindelse til min mands fortid men i en anden retning, end jeg indimellem kan gribes af at tro (forbindelse til faren, snarere end til eks-konen)
  10. En anledning til, at jeg træner at skille tingene ad … hvis det hele var “let” i livet, ville jeg totalt misse denne mulighed.
  11. Jeg har da vist også selv noget ekskæreste hist og her i vores bolig.
  12. Min lettelse – min mands tab??
  13. Hvornår har en følelse nogensinde været en sandhed?
  14. Og når jeg så en dag har fået fjernet alt det, jeg ikke bryder mig om fra hans fortid …
  15. Er det egentlig finere at ville af med påmindelser om fortiden, end at lade dem være en afslappet del af ens liv?
  16. Er det mon et ilands- eller et ulands-problem? Hvad ville en kvinde i et tredjeverdensland mene om mit dilemma?
  17. Man sover faktisk skidegodt i den seng. Det håber jeg også, at hun gjorde.
  18. Min svigerfar er her desværre ikke længere, men heldigvis har vi stadig spor af ham rundt omkring.
  19. Hvis man VIL besværliggøre sit forhold til den seng, er det så ikke også lidt underligt/upassende/klamt, at det er svigerfars hænder, der har bygget den? Vores fortolkninger kan gøre mange situationer RIGTIG svære.
  20. Tænk, hvad andre mennesker lever med af ekskoneminder (f.eks. ifa. komplicerede følelsesmæssige mønstre hos manden/nødvendige samarbejder/stedbørns handlemønstre osv.).
  21. Tænk, hvis han ikke havde haft hende i den seng – men i stedet hundrede one-night-stands. Havde det været bedre?
  22. Måske skulle jeg komme ind i kampen og selv lære at bygge/skabe/forme noget af blivende værdi – i stedet for at se med kritiske øjne på det andre har skabt og taget med sig i livet.
  23. Der findes vist større sengekantsdramaer end dette.
  24. “Han, hun og genfærdet fra gamle dage”.
  25. Tænk hvad den seng ville synge om, hvis den kunne synge!
  26. Min logik er et argument for ALDRIG mere at købe brugt nogensinde (Hurra for klima og miljø – eller??).
  27. “Brugt = fascination” eller “Brugt = ulækkert”?
  28. Et argument for at etablere den “ekskonemotiverede-byttecentral” (se det for dig!)
  29. Sengen har i mange år taget sig kærligt at den dejlige mand, jeg har i dag.
  30. Det er muligt at jeg forbinder sengen med ekskonen. Men hvad vil han forbinde MIG med, hvis jeg tvinger/nøder/opfordrer ham til at skille sig af med den?

Sikke der kom gang i omfortolkningerne af bare én case fra én udsendelse af Sara og Monopolet!

Det er metoden Framestorm, som har faciliteret de 30 ovenstående omfortolkninger. Jeg underviser i den – læs mere om Framestorm-kurserne her.

☀ Anette

PODCAST

Podcasten Hjernesmart hjælper dig med at få hjernen på dit hold – både din egen hjerne og andres.

Du lærer bl.a. at vende overspringshandlinger til indsigter, tage følelser med et gran salt, bedrive ledelse og selvledelse med hjernen in mente og få glæde af jordnære værktøjer i din familie og din organisation.


FRAMESTORM KURSUS

Tag det populære Framestorm-kursus med Anette Prehn. Skab mening. Opdag skjulte gaver. Sænk skuldrene. Få det bedste ud af det, livet nu engang kaster i din retning. Styrk din “rygrad” i svære situationer. Framestorm-metoden er som en droneflyvning hen over en situation: En 360 graders udforskning af nye måder at betragte på. Du gør dermed reframing – dvs. omfortolkning – til en kernekompetence.


Hvis I ønsker jer et hverdagsrelevant, engagerende og sporsættende foredrag om hjernens spilleregler – skræddersyet til jer – så ræk ud efter Anette Prehn. Hendes kunder spænder fra Maersk, Grundfos og Novo over Finansforbundet og Copenhagen Business School til hundredevis af skoler og daginstitutioner og mere end 40 kommuner i hele landet.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.