Sådan lærer du at reframe!

Reframing er en livskompetence, som nogle har hørt om, men få har optrænet systematisk. Indlægget her hjælper dig på vej. Dog ikke helt fra scratch. Denne artikel er nemlig skrevet til dig, der

1) har læst en/flere af mine bøger fra det hjernesmarte univers, f.eks. “Hjernesmart ledelse” eller “Hjernesmarte børn” og

2) er blevet nysgerrig på, hvordan du går fra erkendelse af reframingens kraft til at kunne mestre det selv og få kompetencen ind ”under huden”.

HVAD VIL DET SIGE AT REFRAME?

At reframe vil sige at indramme en situation på nye måde. Det er en måde at omfortolke på; at lave perspektivskift. Du kan også kalde det at betragte en situation fra en række forskellige vinkler og derigennem påvirke dine følelser og din adfærd på konstruktiv vis. Du ved, at du er lykkedes med at reframe, når du føler dig mere ressourcefuld (måske endda forløst) indeni.

Reframing er ikke lig med tvangsvending, det vil sige at forsøge at tvinge en ny og positiv opfattelse igennem. Reframing er snarere evnen til at lave aktiv meningsskabelse i situationer, der ellers umiddelbart synes irriterende, fastlåsende, angstprovokerende el.lign.

Evnen til reframing er blandt andet blevet studeret af forskere inden for feltet “Post Traumatisk Vækst”. Mennesker, der oplever at komme styrkede ud af selv særdeles udfordrende livsoplevelser, synes at kunne trække på evnen til at reframe i deres ”coping”, dvs. håndtering af det svære. Professor James Gross fra Stanford Universitet taler om, at reframing “burde være i vandet, vi drikker”.

HVAD ER EN “FRAMESTORM”?

At reframe/omfortolke er en evne, man kan træne op. Jeg har udviklet – og fået registreret – metoden Framestorm® for at hjælpe mennesker med at optræne evnen til reframing på legende og kreativ men også systematisk og metodisk vis. Den er også kendt som en 360 graders “mindset-brainstorm” under mottoet: “Skift briller, når noget driller!”

Den mest detaljerede indføring i Framestorm-metoden finder du i min bog “FLIP – hjælp din hjerne med at håndtere det 21. århundrede”. Det er metodebogen, der hjælper dig med at mestre omfortolkningens kunst. Bl.a. bliver du klogere på Framestorm-metodens tre trin, spørgerammen ”Framestormens Fem Fingre” samt de 10 neurologiske principper, som man trækker på, når man framestormer. Bogen rummer også en etisk refleksion om, hvornår reframing er egnet og mindre egnet. Du er også velkommen til at sikre dig en plads på et af mine populære kurser i Framestorm.

Gennem din læsning af enten “Hjernesmarte børn” eller “Hjernesmart ledelse” har du muligvis allerede fået aha-oplevelser om, hvordan Framestorm® har gavnet andre. Og du kan muligvis også se, hvordan dét at have optrænet sin reframingsevne særligt kan gavne, når livet er svært, eller situationer udfordrer.

Spørgsmålet er nu: Er du selv kommet i gang med at reframe? Hvis nej, kommer der her lidt inspiration fra mig til dig.

Hvordan kommer du i gang?

“Start med de ufarlige temaer, tag så de lidt mere følsomme og VENT med skeletterne i skabet.” Så kort kan min anbefaling opsummeres, hvis du gerne vil i gang med at opbygge en stor og stærk “reframingsmuskel”.

Til en start er det vigtigt, at du øver dig på ufarlige fortolkninger. Hvis du kaster dig ud i at reframe på et meget følsomt emne, risikerer du at spænde ben for din egen læring. Meget følsomme emner får nemlig hjernens alarmklokke, amygdala, til at ryge højt til vejrs, hvilket stækker dine pandelapper og din hippocampus: din evne til at tænke og indlære.

Får du vakt din amygdala – ved at vælge for stor en mundfuld – låses du let fast i din eksisterende fortolkning, oplever minimale resultater og får formentlig lyst til at smide reframing ud med badevandet. Du bliver typisk enten sur på dig selv, metoden og/eller metodeudvikleren. 

Det er essentielt, når vi vil lære nyt, at vi evner at holde amygdala tilpas meget i ro, mens vi indlærer. Dermed lærer amygdala “at være i stue” med den nye praksis: at forblive rolig og åben. Det er essentielt, fordi dine metodeerfaringer lagres i hjernen sammen med de følelser, du havde, da du høstede dem. Så er du frustreret eller føler dig statustruet, når du øver dig i en nye metode, lagres de sammen: “Neurons that fire together, wire together”, hedder hjerneprincippet. Ved at formå at bevare amygdala i ro og åben, lagrer du til gengæld et langt mere gavnligt følelsesmønster sammen med din nyoptrænede reframingsmuskel. Og derfor kan du med fordel begynde med at reframe på ufarlige emner.

De ufarlige
Her er mine bud på nogle fortolkninger, som mange mennesker kan genkende fra deres hverdag, og som kan tåle en omgang reframing. Hvor som helst vi færdes, er vores adfærd og følelser indlejret i vores opfattelse/frame af en situation. Fortolkningen betyder al verden for, hvad vi tænker, føler og levendegør. Prøv at reframe på mindst et par af disse, før du bevæger dig videre til lidt mere følsomme emner:

• Det blæser altid i Danmark
• Andres forsigtige kørsel = idioti
• Rengøring = en pestilens
• Dårligt vejr = dårligt humør
• Madlavning = en daglig byrde
• Søvn … hvis der er tid

De, der går lidt tættere på

• Andres ”gode råd” indre pres
• Undervisningen = kedelig
• Børn skal altid gives valg
• Læring opstår, hvis læreren er god
• Opgaven = svær
• Person X = besværlig
• At udtrykke min mening/utilfredshed = brok

Skeletterne i skabet

• Jeg = utilstrækkelig
• Alkohol = mit frikvarter
• Grædende børn = dårlig mor/far
• Jeg duer ikke til at …
• Min søn svigter mig
• Parforhold = evig attraktion
• Min stress-sygemelding = en skamplet

Ligesom du næppe vil kaste dit barn ud på det dybe vand, uden at have lært det visse svømmetag først – og ligesom du næppe heller vil starte med at læse Shakespeares skuespil få timer, efter at du har haft din første engelsktime – så giver det mening stille og roligt at optræne din reframingsevne på de ufarlige emner.

Vi begynder med andre ord indlæringen et helt andet sted, end de fleste forventer. Mange tror, at man skal kaste sig over tematikker, man har trukket rundt på i årtier, så snart man snuser til en ny metode: “Ej, lad os få ændret på den her dårlige vane, jeg har haft, siden jeg var teenager.” Men det er hjerneklodset.

Med hjernens spilleregler in mente bygger vi i stedet kompetencen op ved at kigge legende i en anden retning, øve os på noget overskueligt, som vi er klar til at beskæftige os med. Dermed opbygges kompetencen uforstyrret af amygdala og understøttet af pandelapperne og hippocampus.

PREHNS PRAKTISKE PRINCIPPER for at … lære at reframe:

1. Det, du håber at trække på i krigstid skal optrænes grundigt i fredstid. Reframings-musklen skal optrænes i hverdagen, for at du har adgang til den i mere kritiske situationer.
2. Reframing skal indlæres via ”ufarlige temaer”, for at hjernen spiller med (kompetencen opbygges dermed uforstyrret af amygdala og understøttet af pandelapperne og hippocampus). Lad med andre ord skeletterne blive i skabet, indtil du er køreklar. 
3. Du ved, at du er lykkedes med at reframe, når du føler dig mere ressourcefuld (måske endda forløst) indeni. Opleves følelsen stadig lige betændt, har du (endnu) ikke ændret dit syn på situationen eller personen.

Med denne trin-for-trin hjælp vil jeg ønske dig rigtig god vind med at reframe. Hvis du alligevel kan mærke, at du gerne vil optræne evnen i et trygt og stimulerende miljø, er du velkommen på et af mine grundkurser i Framestorm i Fredensborg.

Tidligere kursister siger bl.a.:

• ”Dette kursus bør være alle forundt! På kurset fik jeg hjælp til at forandre en fortolkning, som har været enormt begrænsende og hæmmende i mit liv.”
• “Efter Framestorm-kurset med Anette Prehn føler jeg mig vaccineret mod forstokkethed. Jeg kan drille min hjerne på en ny måde, så den bliver ved med at udvikle sig.”
• ”Vanvittigt godt kursus. Det er livsnødvendigt at lære at framestorme. Så enkelt er det.”
• ”Efter Framestorm-kurset har jeg haft det, som om jeg er begyndt at vinterbade. Mine sanser og celler er blevet vækket af dvale, og jeg kan nu se muligheder, hvor jeg før var låst i vanetænkning og til tider blev fanget i negative spiraler.”

Du kan læse øvrige deltagerudtalelser her.