Ved juletid blev jeg ringet op af Politiken. De ville gerne lave en artikel om nytårsforsætter, og hvad man skal tage højde for, hvis man vil have succes med dem. “Nytårsforsæt er som at fri til sin kæreste, når man er fuld,” svarede jeg. “Intentionen kan være god nok. Timingen er dårlig.”

Jeg fortsatte med at fortælle, at otte ud af 10 nytårsforsæt strander, og at det letteste i verden er kækt at formulere dem. Problemet er bare, at for hver gang man overoptimistisk har formuleret et vaneændringsønske og IKKE overholder det, så mister man stille og roligt (men sikkert) troen på, at man rent faktisk evner at ændre vaner.

“Artiklen her skal handle om, hvilke råd man kan følge, hvis man vælger at lave nytårsforsæt,” sagde journalisten. Og da jeg også for et år siden blev interviewet om det samme – og sikkert også om et år vil blive interviewet om det igen – gav jeg fem opmærksomhedspunkter, man bør tænke ind i sit nytårsforsæt, hvis man laver sådan et. Du kan læse de fem råd her: Del 1 og Del 2.politiken-1

politiken-2

PS: Personligt undlader jeg at lave nytårsforsæt men tager initiativ til vaneændring, når jeg vurderer, at det er hensigtsmæssigt og realistisk. Rådene er da essentielle … hvis hjernen skal gøres til en medspiller.

PPS: PS: Du har også mulighed for at se dette indslag fra TV2 – og artiklen på TV2’s hjemmeside – fra januar 2016.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, videnskabsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler, og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første minibog hedder Stierne i hjernen og anbefales varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer.Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her.