Mobilbørnehaven i bryggeriet giver ro

af | Børn og unge, Vaneændring

I mine bøger Hjernesmarte Børn og Hjernesmart Pædagogik, der begge fejrer 3-års fødselsdag i år, præsenterer jeg idéen om at bruge “mobilbørnehaver”, hvor mobilen opbevares (slukket, på lydløs eller i flytilstand), mens vi tilvælger nærvær, hygge, nysgerrighed, fokus, leg, læring og/eller respekt for hinanden. Siden har jeg løbende fået søde henvendelser fra skoler og familier, som har implementeret idéen. Jeg har netop modtaget dette fine billede af Tina Kronborg Vallentin fra Horsens. Hun skriver:

“Her er vores mobil-børnehave. Den holder til i vores bryggers. Den har faste åbningstider i hverdagen og ved alle festlige lejligheder, hvor gæster og husets beboere afleverer al elektronik og i stedet nyder øjeblikket og nærværet med hinanden. Vi kan til enhver tid søge om udvidede åbningstider, når vi føler behov for det. Mobilbørnehaven er så populær, at vores børn ofte efterspørger udvidet åbningstid. For som vores søn siger: ‘Det giver mig ro, at den er dér, og jeg ved, den har pause.’ Både vores venner og vores kusiner efterspørger tit, at vi tager mobilbørnehaven med, når vi skal være sammen. Jeg har hørt din bog Hjernesmarte Børn på lydbog 4-5 gange, så den begynder at komme under huden. Og jeg kan ved samme lejlighed sige, at både mine forældre og søskende er blevet sat til at læse Hjernesmarte Børn, da den ene af mine niecer er diagnostiseret med Aspergers. Med den hjernesmarte tilgang er der næsten ingen konflikter med hende mere – den har en stor effekt på alle!”

Hermed givet videre til inspiration med det fine billede af den flotte mobilbørnehave.

TAK at du delte med os Tina!

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.

 

Styrk dit barns livsmestring – bliv i stand til at spotte de afledte effekter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt et uddrag af bogen Afledte effekter - helt gratis.

Samtykke

You have Successfully Subscribed!