Hvor langt er du villig til at gå i din kundes sko?

af | Ledelse

I går talte jeg først hos en kunde i Odense, hvorefter jeg skulle med tog til Herning. I toget opdagede jeg, at strømforsyningen til min Mac lå i Odense. Foran mig ventede togtur, forberedelse af tirsdagens oplæg, artikelskrivning, oplægget her til formiddag samt togturen hjem i dag. Med andre ord: Et betragteligt strømbehov, og jeg ville først ankomme til Herning efter lukketid.

Gode råd var dyre. Jeg valgte at ringe til Hotel Eyde, hvor jeg skulle overnatte. Kunne de på nogen måde købe en strømforsyning til mig (til 800 kr.)? Den unge receptionist skulle lige tjekke. Jo, det ville de gerne. Hotel Eyde havde kun min e-mail, og ingen kreditkortdetaljer, men de forstod mit behov. Selvfølgelig kunne de have byttet ledningen, hvis jeg ikke var dukket op, så ”risikoen” var begrænset. Men ulejligheden var den samme! Og jeg følte mig i den grad hjulpet og respekteret. De sparede min arbejdshukommelse for usikkerheden omkring, hvorvidt det ville kunne lykkes mig at skaffe strøm fra andre Mac-brugere i Herning. Jeg kunne på togturen og om aftenen koncentrere mig om mit arbejde. Bravo Hotel Eyde! Meget passende hed mit oplæg i dag ”I den andens sko” – og jeg havde et aktuelt eksempel at dele!

Hvis du vil læse mere om mit foredrag “I en andens sko” eller andre af mine bidrag, klik her.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.