Hjernesmart hjemmeskole – gratis videolæring til børn

af | Børn og unge, Vaneændring

Da jeg luftede idéen om en HJERNESMART HJEMMESKOLE for børn, der er hjemsendt fra skole pga. coronavirus, kom reaktionen prompte og var både varm og overvældende.

‘Ja tak’, lød den klare melding fra mine Facebook-følgere – og så måtte vi herhjemme ellers i gang med at trampe nye stier op: at optage og klippe videoer sammen, lægge lyd på osv. Det hele var meget nyt i begyndelsen. Lidt efter lidt blev vi dog mere trygge ved situationen og havde det både sjovt og skørt undervejs, som du kan fornemme.

HJERNESMART HJEMMESKOLE er håndholdte videoer lavet til de 9-13 årige – men alle må selvfølgelig kigge med. De har fokus på, hvordan man får hjernen som medspiller og holdkammerat, når ny læring og svære situationer driller. Hjemmeskolen baserer sig på minibøgerne fra Hjernevenner-serien, særligt ‘Stierne i hjernen’ og ‘Sov dig til en bedre hjerne’. Hver video rummer en “dagens opgave”; en øvelse der enten engagerer kroppen, refleksionen eller kreativiteten.

LEKTION 1

Den første lektion, som du finder her, varer 5 minutter. Den handler om din fantastiske hjerne, der ændrer sig hele tiden – og hvordan du kan bruge alle mulige situationer, fra dit livs “rygsæk”, når du sidder fast i en svær opgave.

KØB HJERNEVENNER-SERIEN HER.

LEKTION 2

Bliv klogere på læring. Hvorfor kan ny læring frustrere? Hvor kan du rette dit fokus hen, når det sker? Hvad er vigtigt at vide om hjernen – for at kunne gøre den til en medspiller; en holdkammerat? Dagens video er ca. 10 minutter lang.

Du er meget velkommen til i tråden at fortælle om (eller dele billeder af), hvad hjemmeskolen giver af samtaler, refleksioner og øvelser hos jer. Det er også feedback til mig. Min relativt spontane idé om at tilbyde hjemmeskole i denne uge har vist sig at være et fuldtidsarbejde ☀️ Jeg tramper i den grad nye stier!

LEKTION 3

HJERNESMART HJEMMESKOLE – LEKTION 3 ☀️ I dag skal du finde farveblyanterne frem – og også gerne din sangstemme. På kreative måder finder du ud af, hvilke “stier”, du har i din hjerne, og hvor vigtigt det er at turde prøve, fejle og øve for at skabe gode, brede stier i livet.

Hvis du kan lide Hjernesmart hjemmeskole, så fortæl meget gerne dit netværk om den. Så kan de også bruge corona-tiden på at blive “ven” med deres hjerne. Rigtig god fornøjelse!

Skabelonen til dagens øvelse finder du under videoen til lektion 3.

KØB HJERNEVENNER-SERIEN HER.

LEKTION 4

LÆR OM SØVN I HJERNESMART HJEMMESKOLE. Lektion 4 – og hjemmeskolens næstsidste – handler om, hvordan du kan sove dig til en bedre hjerne.

Du finder ud af, hvad søvn har med en opvaskemaskine at gøre, og hvorfor den er så vigtig for din trivsel og læring.

Du kan læse et uddrag af Sov dig til en bedre hjerne ganske gratis her.

 

LEKTION 5

HJERNESMART HJEMMESKOLE – LEKTION 5. Så er vi nået til den sidste lektion i hjemmeskolen. I dag handler det om at anvende din nye læring på anderledes måder, så den sætter sig endnu bedre fast.

Videoen handler bl.a. om, hvordan vi er sammen med andre på gode måder – f.eks. i klasserummet. Samt hvordan du kan bruge evner fra nogle dele af dit liv i svære situationer i andre dele af dit liv. 

Jeg er nysgerrig på, hvad hjemmeskolen har givet hos jer. Del gerne din/jeres værdi ☀️

Bedste hilsner Anette

KØB HJERNEVENNER-SERIEN HER.

EFTERTANKE

I HJERNESMART HJEMMESKOLE valgte jeg at tage udgangspunkt i “Stierne i hjernen”, fordi den rummer den mest grundlæggende forståelse af den konstant formbare hjerne samt i “Sov dig til en bedre hjerne”, fordi den er den biologiske forudsætning for børn i trivsel og læring.

Det er vigtigere for mig at behandle dette plasticitets-tema grundigt – og fra mange forskelligartede vinkler, så læringen sætter sig bedre fast – end at skøjte henover 5-7 minibøger på en uge.

Desuden vil jeg gerne med lektionerne sætte et eksempel til mulig efterfølgelse, omkring hvor vigtigt det er at få kroppen med i læring. Det er derfor, vi har trampet, sjippet, sunget, tegnet og “sovet” os igennem ugen.

En af mine centrale pointer, når jeg underviser, er netop at stimulere bevægelsen fra “Projekt Hist & Pist” (og stier, som gror hurtigt til igen) til “Gentagelsens Pædagogik” med en rig, alsidig og engagerende sansestimulation, som sætter sig fast og bliver til reel læring.

Så udstyret med Hjernevenner-minibøgerne og de fem videolektioner, er der mange vigtige aha-oplevelser at høste for både børn, unge og voksne – også omkring nogle af Hjernevenner-seriens øvrige minibøger – om f.eks. hjernens alarmklokke amygdala (minibogen “Bliv ven med hjernens amygdala”), om midlertidighedens sprog (fra minibogen “Giv hjernen plads til udvikling”) samt betydningen af og praksissen med et henimod-fokus, når vi håndterer svære situationer (minibogen “Gør hjernen til en medspiller”). Desuden skulle hjemmeskolen gerne bidrage til, at børn ser på læring fra nye og motiverende vinkler, dvs. reframer/omfortolker læringssituationer (minibogen “Tag nye billeder med hjernen”).

RELEVANTE MATERIALER FOR BØRN OM HJERNENS SPILLEREGLER

  • Fem hjernesmarte plakater. Farverige A2-plakater til elever i indskolingen, skolens fællesvægge, lærerværelset eller børnehavens forskellige rum, hvis institutionen i forvejen arbejder med de hjernesmarte indsigter og værktøjer. Plakaterne kan bestilles her.
  • Udbryderkongen og indbrudstyven er en billedbog skrevet til indskolingen og de ældste børnehavebørn. Den handler om to mælkebøtter, der bryder frem i to nabohaver men modtages vidt forskelligt af Maj henh. Hr. Munk. På legende og rimende vis indfører billedbogen børn i omfortolkning; hvordan det er muligt at se noget andet i situationer end dét, der ligger lige for. Udbryderkongen og indbrudstyven anbefales af fagfolk og kan købes her.
  • Lille Stens rejse er er en billedbog skrevet til indskolingen og de ældste børnehavebørn. Den handler om pigen Liva, der får en stenen Lille Sten op i sit knæ og må på skadestuen for at få den ud. På turen skifter perspektiverne fra Lille Sten til Liva til Lille Sten osv. På legende og rimende vis indfører billedbogen børn i omfortolkning; hvordan det er muligt at se noget andet i situationer end dét, der ligger lige for. Lille Stens rejse kan købes her.
  • Hjernevenner-serien består af syv minibøger på hver 24 sider, skrevet til børn og unge. Egnet til selvlæsning fra 10 år og opefter. Minibøgerne benyttes dog også i indskolingen og ift. de ældste børnehavebørn som højtlæsning. Enkelt og jordnært indfører serien læseren i hjernens spilleregler. Minibøgerne anbefales af fagfolk, du kan læse deres anbefalinger her eller bestille Hjernevenner-serien her.
  • Menneskekender-serien er en ny serie af minibøger til teenagere. De er skrevet med det formål at stimulere en markant etisk refleksion med afsæt i socialpsykologiens forskning og ahaoplevelser. Foreløbig er minibøgerne ‘Ansvar‘ og ‘Mod‘ udkommet – tilfældigvis under henholdsvis corona-nedlukningen i foråret 2020 og magtmisbrugs-/sexismedebatten i efteråret 2020. De egner sig til fælles refleksion og læring i udskolingen, konfirmandundervisningen og spejdergrupper.

PODCAST

Podcasten Hjernesmart hjælper dig med at få hjernen på dit hold – både din egen hjerne og andres.

Du lærer bl.a. at vende overspringshandlinger til indsigter, tage følelser med et gran salt, bedrive ledelse og selvledelse med hjernen in mente og få glæde af jordnære værktøjer i din familie og din organisation.


FRAMESTORM KURSUS

Tag det populære Framestorm-kursus med Anette Prehn. Skab mening. Opdag skjulte gaver. Sænk skuldrene. Få det bedste ud af det, livet nu engang kaster i din retning. Styrk din “rygrad” i svære situationer. Framestorm-metoden er som en droneflyvning hen over en situation: En 360 graders udforskning af nye måder at betragte på. Du gør dermed reframing – dvs. omfortolkning – til en kernekompetence.


Hvis I ønsker jer et hverdagsrelevant, engagerende og sporsættende foredrag om hjernens spilleregler – skræddersyet til jer – så ræk ud efter Anette Prehn. Hendes kunder spænder fra Maersk, Grundfos og Novo over Finansforbundet og Copenhagen Business School til hundredevis af skoler og daginstitutioner og mere end 40 kommuner i hele landet.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.

 

Styrk dit barns livsmestring – bliv i stand til at spotte de afledte effekter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt et uddrag af bogen Afledte effekter - helt gratis.

Samtykke

You have Successfully Subscribed!