INSPIRERET OG RØRT TIL TÅRER. Disse vidunderlige ord landede i min indbakke i går fra Lotte, der jonglerer at være mor til fire, samtidig med at hun har kræft i hjernen og en hjerneskade. Min dybeste respekt til dig, Lotte!

”Jeg har læst ’Hjernesmarte børn’ og endelig fundet en bog, hvor jeg IKKE sidder tilbage med følelsen af, at være en helt uduelig forælder, der fuldstændig har ødelagt mine børn (og jeg har altså læst mange bøger om børneopdragelse og hjernens funktioner).

Jeg prøver jo netop at blive klogere og dygtigere til at forstå mine børn ved at søge information – og så er det altså ikke særlig rart at føle, at man nærmest får skældud af eksperterne. Men i ’Hjernesmarte børn’ får jeg rent faktisk nogle redskaber til at ændre situationen, når den er ved at løbe af sporet.

ANSVARET FOR FIRE BØRN – TRODS SYGDOM

Jeg har kræft i hjernen og hjerneskade efter to hjerneoperationer, strålebehandling samt en lille hjerneblødning. Derfor bliver jeg nemt træt, stresset, frustreret og mister fuldstændig overblikket.

Jeg har ansvaret for, at få mine fire børn ud af døren hver morgen, og dag efter dag ender det med, at jeg råber, og børnene skændes, så alle bare løber forvirrede rundt og får en rigtig dårlig dag. Jeg går hjemme, så mit eneste job er jo at sørge for børnene, men ikke engang det kan lykkedes.

Min dreng på 10 år har netop fået konstateret ADHD, og hvis jeg hæver stemmen eller skynder på ham om morgenen, kan jeg være helt sikker på, at bomben springer. Hans egen forklaring er:

‘Når man har ADHD er det lidt ligesom at have superkræfter; at have to hjerner. Den ene er normal. Den anden er en slags ekstra hjerne, som vi slet ikke kender til. Den tænker meget hurtigere end andre hjerner og giver masser af energi og kan altid finde på sjove og kreative ting, men den er også lidt som en støvsuger og bliver hurtigt fyldt op af for mange indtryk og larm, og så overtager den den anden hjerne.’

Når han bliver vred – fortæller han – er det faktisk, fordi den ene hjerne er ked af det, og så reagerer superhjernen med vrede. Derfor må jeg ikke blive sur på ham om morgenen, for han bliver så ked af det.

MON OMFORTOLKNING KUNNE HJÆLPE?

Jeg har forsøgt at omfortolke og tænkte egentlig, at det da lød lidt for “nemt”, at det lille trick virkelig skulle kunne gøre en forskel. MEN DET VIRKER JO!! Det er nu en uge siden, at jeg læste din bog, og alle morgener på nær én har været stille og rolige og med glade børn.

Min 10-åriges lunte er blevet meget længere, og han eksploderer ikke så nemt på sine søskende, som ellers må tage imod en del. Han har mere overskud til ikke at lade sig provokere og kommer hen til mig og beder om et kram i stedet. Din bog kommer helt sikkert til at gøre en forskel i vores familie og for min skønne lille superhelt. Tak for det!”

Lotte Svendsen, Sønderjylland

___

Tak til dig, Lotte, at andre må finde inspiration gennem jeres erfaringer. Det er helt tydeligt for mig, at du gør en ekstraordinær stor indsats ift. dine fire børn – de svære betingelser på trods.

Jeg synes, det er SÅ vigtigt at finde ro i, at vi er mennesker, der hver især gør det BEDSTE vi kan, med de ressourcer vi har. “Tillykke – du er et menneske” og “Velkommen i klubben!” får jeg lyst til at skrive til dig. Jeg har bestemt heller ikke groet vinger selv, men kendskabet til hjernens spilleregler hjælper mig med at navigere, tilgive (både andre og mig selv) og vende tilbage til indre ro igen og igen.

Det glæder mig, at du og I så hurtigt begynder at få værdi af bogen. Faktisk sidder jeg her med tårer i øjnene og ønsker jer ALT det bedste – og dig en fortsat god bedring! Anette