Med en sjældent set indre kraft, indignation og stålsat vilje til at lykkes inkarnerer Selina Juul de helt særlige karakteristika, som er en FLIP-prismodtager værdig.
 
Med etableringen af Bevægelsen Stop Spild Af Mad i 2008 flippede Selina Juul manges opfattelse af deres egen adfærd. Hendes livserfaring blev dermed en gave for os: At hun blev født i Moskva i en tid, hvor butikkerne ofte var gabende tomme. At hun – da hun flyttede til Danmark som 13-årig – fik et chok over at opleve, hvor skødesløst vi behandlede mad og rester. Selina Juul kom med blikket udefra og friske øjne og ville på én og samme tid styrke respekten for maden og mindske spildet; i den enkelte husholdning og i supermarkeder, virksomheder og samfund.
 
Nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at danske husholdninger i årene 2011 til 2017 har reduceret deres madspild med 14.000 tons. Selina Juul har spillet en nøglerolle i dette. Det globale madspild giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor til sammen, så der er med andre ord essentielt vigtige afledte effekter af Selina Juuls arbejde.
Tillykke 🇩🇰 til Selina og TAK for dig!
Se her presseomtaler af, at FLIP-prisen blev givet til Selina Juul, f.eks. Altinget og Fødevarefokus.
 
FLIP-PRISEN på 25.000 kr. uddeles årligt af Anette Prehn “til en eller flere personer, som via deres handling får andre til at se en situation fra helt nye vinkler og på eksemplarisk vis minder os om, at mennesker behøver mennesker.” I 2018 blev den givet til TeamTvilling. Du kan se begrundelsen for, at Selina Juul modtog FLIP Prisen 2019 her.

Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Bisgaard. Du kan se/synge alle hendes offentliggjorte sange her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn