Dit barn vil elske dette spørgsmål
Mit yngste barn betroede mig for et års tid siden, da hun var 8 år, at det “altid” var hende, der skulle spørge, om storesøster ville lege. Der blev “aldrig” spurgt den anden vej. Yngstepigen havde tårer i øjnene, da hun fortalte mig om det. Det betød tydeligvis noget.
Hendes opfattelse gav mig et sæt nye briller at kigge igennem, som jeg er taknemmelig for i dag. For da jeg begyndte at iagttage fra dette perspektiv, kunne jeg jo egentlig godt se, at leg ofte var på den yngstes initiativ. At den store jævnligt afviste invitationen til leg eller endte med modstræbende at gå med til det, selvom hun tydeligvis ikke gad (hvor fedt er det med sådan en “legekammerat”?).
Det fik mig til at tænke over, hvordan det mon må føles at være den, som igen og igen oplever at skulle bede/tigge om andres (legende) nærvær. Helt konkret kan man der opleve at være “den lille” i relationen – måske endda den “fravalgte” eller “uvigtige”. Amygdala, hjernens alarmklokke, er meget følsom over for status-ubalancer, og her var tydeligvis én af slagsen. Det fik mig til at lave en ret bevidst ændring i mit moderskab.
Jeg har også talt sammen med min ældste om at huske jævnligt at opsøge lillesøster og række ud efter hendes selskab på samme måde (så det ikke “altid” er lillesøster, der oplever, at hun står “med hatten i hånden”). Nogle gange lyser lillesøster op i et smil og siger “ja”. Andre gange er hun selv optaget af noget, hun faktisk hellere vil fortsætte med selv.
Hvis jeg i sidstnævnte tilfælde er i nærheden, får det mig til at “gå meta” (dvs. metaforisk at tage en tur op i helikopteren og se situationen fra oven) og minde yngstebarnet om, at storesøster lige har spurgt hende, om hun vil lege, at det er helt o.k., at hun hellere vil noget andet, men at jeg bare lige vil minde hende om, at hun dér rent faktisk blev inviteret ind i legen. Det har over tid opblødt lillesøsters opfattelse af, hvad der “altid” eller “aldrig” sker imellem dem. Det har fået storesøster til oftere at tage initiativ til leg. Og det har fået dem begge til at blive lidt bedre til at sætte sig i den andens sted. God weekend!
Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.
Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”
Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes.
Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart Ledelse, Hjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.
Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:
- Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
- Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
- Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
- Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
- Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
- Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
- Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer
Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.
Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.
