Dejlig feedback fra en far – “Tusind tak for hjernesmarte børn ❤️”
Jeg fik denne dejlige feedback fra en far på bogen ‘Hjernesmarte børn’:
“Kære Anette. Jeg har benyttet mig af dine super interessante øvelser, som ligger i slutningen af din bog Hjernesmarte Børn, til at udforske mine kerneværdier. Jeg kom frem til at en af mine kerneværdier er taknemmelighed. Derfor har jeg valgt at skrive denne besked til dig. Jeg skriver til dig for at sige tusind tak for at berige os forældre med din meget værdifulde bog Hjernesmarte Børn. Det var en sand fornøjelse at læse bogen og lære alle dine guldkorn omkring børneopdragelse. Kæmpe ros til dig for at skrive en bog, der er så pædagogisk, praksisnær og lærerig til os forældre. Min kone og jeg føler, at vi er meget klogere på vores børns hjerner (og vores egne) efter at have læst bogen. Jeg glæder mig utroligt meget til at læse dine andre bøger. Min næste bog på listen er Coach Dig Selv. Jeg ønsker dig al held og lykke og glæder mig til at møde dig in real life til et af dine foredrag. Bedste hilsner Omar Jarkas – en taknemmelig forælder og en af dine nye superfans.“
Tak for ordene, Omar, og for at tage dig tid til at dele dem. Tak også for at minde os om, hvor kraftfuldt det er at kende til sine værdier og bruge hjernens spilleregler som inspiration i forældreskab.

Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, mental sundhed, læring og ledelse.
Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”
Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes.
Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "Afledte effekter. Tag skyklapperne af - styrk børn og unges livsmestring", "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:
- Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
- Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
- Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
- Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
- Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
- Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
- Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer
Anette Prehn er også en flittig skaber af sange til Danmark, primært i samspil med komponisterne Rasmus Skov Borring, Kristian Bisgaard og Erik Sommer. Det er blevet til mere end 80 gennem årene - og du kan finde dem på www.anetteprehn.dk