En læser gjorde mig opmærksom på denne nyhedsartikel, der på skræmmende og tragisk vis illustrerer pointen om at bruge hen-imod sprog i videst muligt omfang (og i særdeleshed når vi er i gang med at instruere, undervise, lede eller vejlede).

En 17-årig hollandsk bungeejumper, Vera Moel, sprang ud fra en bro i Spanien, selvom linen endnu kun var fastgjort til hende og ikke til broen. Artiklen beskriver, hvordan hun hørte instruktørens gebrokne engelsk som “Now jump”, mens han i virkeligheden sagde “No jump” og intenderede at sige “Don’t jump”. Han bedrev dermed hjerneklodset ledelse med tragisk udgang.

Nyhedsartiklerne i både ind- og udland retter søgelyset mod instruktørens “poor English”. Men gebrokkent sprog eller ej, hvis instruktøren havde holdt sig til hen-imod sprog, ville situationen kunne være undgået.

Hvad kunne han i stedet have råbt? For eksempel:

  • Stop!
  • Wait!
  • Freeze!
  • Stand still!
  • Sit! (ville sikkert også have virket)

Han kunne med fordel have understøttet sin handleanvisning med et markant kropssprog: En tydelig “stop-skilt-markering” med hånden måske endda samtidig med, at han trampede på broen med sin ene fod og spærrede øjenene op.

Dermed ville han have lyst relevante handlestier op i Veras hjerne (ligesom det nok også havde været hensigtsmæssigt at fæstne linen til broen, førend den blev fæstnet på bungeejumperen). Nu står instruktøren og hans firma i stedet til at blive retsforfulgt blandt andet på grund af denne vildledende ordre.

Jeg har skrevet mangt og meget om væk-fra sprog og hen-imod sprog, blandt andet i Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik samt på bloggen her.

Som nævnt flere steder er væk-fra sprog stærkt indlejret i vores samfund, kultur og menneskelige samspil: Vi sætter tit og ofte ord på (og styrker dermed) dét, vi reelt ønsker mindre af. Som jeg også skriver om i smørblomst-eksemplet i Hjernesmart Pædagogik er væk-fra sprog nogle gange et vigtigt element i en grænsesætning eller en værdimæssig præcisering. Men når det handler om de tre arenaer:

  • følelsesmæssig regulering
  • adfærdsændring og
  • vaneændring

er det afgørende, at vi primært bruger vores kræfter på at omtale, forfølge, udforske og styrke de “stier”, vi ønsker at gøre bredere og tydeligere.

Vera Moels bungeejump er en tragisk påmindelse om at arbejde hen-imod sprog “ind under huden”.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn