En læser gjorde mig opmærksom på denne nyhedsartikel, der på skræmmende og tragisk vis illustrerer pointen om at bruge hen imod-sprog i videst muligt omfang (og i særdeleshed når vi er i gang med at instruere, undervise, lede eller vejlede).

En 17-årig hollandsk bungeejumper, Vera Moel, sprang ud fra en bro i Spanien, selvom linen endnu kun var fastgjort til hende og ikke til broen. Artiklen beskriver, hvordan Vera formentlig hørte instruktørens gebrokne engelsk som “Now jump”, mens han i virkeligheden sagde “No jump” (og intenderede at sige “Don’t jump”). Han bedrev dermed hjerneklodset ledelse med tragisk udgang. Hendes krop adlød hans hjerneklodsede sprog. 

Nyhedsartiklerne i både ind- og udland retter søgelyset mod instruktørens “poor English”. Det samme gør den efterfølgende dom, som gør ham ansvarlig. Men gebrokkent sprog eller ej, hvis instruktøren havde holdt sig til hen-imod sprog, ville situationen kunne være undgået.

Hvad kunne han i stedet have råbt? For eksempel:

• Stop!
• Wait!
• Freeze!
• Stand still!
• Sit! (ville sikkert også have virket, omend et mere aparte valg)

Han kunne med fordel have understøttet sin handleanvisning med et markant kropssprog: En tydelig “stop-skilt-markering” med hånden måske endda samtidig med, at han trampede på broen med sin ene fod og spærrede øjenene vidt op.

Dermed ville han have lyst relevante handlestier op i Veras hjerne (ligesom det også havde været hensigtsmæssigt at fæstne linen til broen, førend den blev fæstnet på bungeejumperen). Instruktøren og hans firma blev i stedet retsforfulgt blandt andet på grund af denne vildledende ordre.

Jeg har skrevet mangt og meget om væk fra-sprog og hen imod-sprog, blandt andet i Hjernesmarte Børn, Hjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Jeg har også lavet et onlinekursus, som hjælper dig med at vende væk fra til hen imod: at bevæge dig fra hjerneklodset til mere hjernesmart. 

Som nævnt flere steder er væk fra-sprog stærkt indlejret i vores samfund, kultur og menneskelige samspil: Vi sætter tit og ofte ord på (og styrker dermed) dét, vi reelt ønsker mindre af. Som jeg også skriver om i smørblomst-eksemplet i Hjernesmart Pædagogik er væk fra-sprog nogle gange et vigtigt element i en grænsesætning eller en værdimæssig præcisering.

Men når det handler om de fem arenaer (“VLAFF”):

• vaneændring
• læring
• adfærdsjustering 
• følelsesregulering og
• forestillingsevne

er det afgørende, at vi primært bruger vores kræfter på at omtale, forfølge, udforske og styrke de “stier”, vi ønsker at gøre bredere og tydeligere.

Vera Moels bungeejump er en tragisk påmindelse om at arbejde hen imod-sprog “ind under huden”. Hendes krop lystrede instruktørens hjerneklodsede sprog. Den udførte instruktionen, som hjernen opfattede. Mon der f.eks. er børn omkring dig, som er i fuld gang med at gøre deres bedste for at adlyde en voksens hjerneklodsede sprog – “stop så med at slå”, “du må ikke drille” osv.? Men som via denne kommunikation ene og alene mindes om den adfærd, der er uhensigtsmæssig. Børn fortjener hjernesmarte omgivelser.