Dreng på 17 måneder hjælpes af hen-imod-sprog

af | Børn og unge, Vaneændring

Hen-imod-sprog virker på både de helt små børn og de større. Det hjælper os med at træde opbyggelige stier i hjernen. Lad os se på et eksempel med et helt lille barn, som stammer fra min bog Hjernesmarte Børn.

Aksel er 17 måneder gammel og går i vuggestue. Siden han begyndte i vuggestuen for seks måneder siden, har hans adfærd været klæbende og skrøbelig. Han holder sig konstant til et voksent ben, og han græder og klynker ofte. Aksel har meget svært ved at finde ro, når han skal sove til middag. Hvis han endelig falder i søvn, sover han overfladisk og vågner let. Vuggestuen går på listefødder i den tid for ikke at vække ham, for Aksel trænger virkelig til sin søvn.

Da Aksels kontaktpædagog, Hanne, hører om Lommelygten i hjernen og Hjernens viskekæder, går hun tilbage til institutionen og fortæller om metoden. De ændrer forsøgsvist – men fluks – deres tilgang til Aksel. Her er Hannes historie:

”Det er normalt mig, der putter Aksel. Jeg står ved hans barnevogn og siger til ham: ’Du skal ikke være ked af det. Der er ikke noget at være bange for. Kan du nu holde op med at græde, Aksel?’ Da jeg lærte om hjernesmart samspil, forstod jeg pludselig, at de følelser og det fokus, jeg såede i Aksel, var: ’Ked af det’, ’bange, ’græde’. Jeg valgte derfor en ny kommunikationsform: ’Jeg er hos dig, Aksel. Du kan være tryg hos mig. Din krop bliver stille og roligt mere rolig. Det er o.k. Du klarer det flot.’

Hermed begyndte jeg at så nogle nye frø – ’hos dig’, ’tryg’, ’stille og roligt’, ’rolig’, ’o.k.’, ’flot’ – og jeg blev virkelig overrasket over at se, hvor hurtigt det hjalp. Allerede første gang, jeg begyndte at tale sådan til Aksel, lå han i sin lille vogn og kiggede op på mig med store øjne, mens han bappede på sin sut og nikkede, når jeg talte. Og fra første dag havde mit nye hen-imod-sprog en kæmpe effekt. Aksel faldt til ro og sov tre timer i streg. Vi var paf – ganske enkelt!

Siden har vi alle ændret tilgang, ikke bare til Aksel, men til de øvrige børn også. Vi er blevet gode til at tænke: ’Hvad vil jeg gerne fremme i barnet lige nu?’ og så fremhæve det i stedet for bevidstløst at repetere alt dét, vi synes, at barnet ikke skal gøre. Og Aksel? Han er blevet en helt anden dreng. Han er tillidsfuld og modig og trives med at få små opgaver væk fra det voksne ben, han altid klamrede sig til før. Han har fået langt mere overskud af at få en god søvn. Og han er begyndt at lege mere med de andre børn.”

Hannes vidnesbyrd er bare ét blandt mange, som er blevet delt med mig. Og det er – synes jeg – sigende for, hvor lidt der skal til for at skabe en betragtelig forskel i socialt samspil og i vores børns indre tilstand.

Børn fortjener at være omgivet af voksne, der forstår sig på hjernens spilleregler. Faktisk mener jeg, at vi inden vi overhovedet overvejer at sætte et stempel eller en diagnose på et barn – og inden vi overvejer at udskrive medicin til dem – skal sikre os, at systemet omkring dem er “hjernesmart”: Dvs. har erkendt hjernens grundlæggende logikker og trækker på disse i samspillet og kommunikationen med barnet. Alt for mange børn hører væk-fra-sprog mere eller mindre hele tiden: “Stop så med at drille”, “Jeg har sagt, du ikke må slå”, “Lad så være med at drille”, “Ikke mere iPad”. Det eneste disse sætninger lyser op og styrker, er den adfærd, som børnene ikke må udvise. Børnene er med andre ord chanceløse ift. at bygge et anderledes og mere hensigtsmæssigt repertoire op.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.

 

Styrk dit barns livsmestring – bliv i stand til at spotte de afledte effekter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt et uddrag af bogen Afledte effekter - helt gratis.

Samtykke

You have Successfully Subscribed!