Åh, hvor blev jeg glad for den mail, jeg modtog i dag: “Hej Anette. Jeg vil gerne sige dig stor tak. Du og din bog har haft en utrolig betydning for vores datter, Louise, som nu er kommet i trivsel efter en meget lang og hård periode. Louise har deltaget i et kursusforløb hos dig, læst “Hjernesmarte Børn” og er vendt på en tallerken.

I dag fortæller hun os om, hvordan man kan arbejde med sine tanker og mønstre. Jeg har selv læst bogen og forstår godt Louises begejstring. Bogen går nu på omgang i familien: for at hjælpe nevøen, der har eksamensangst, og barnebarnet på fem år, der har brug for at blive mødt i sine vredesudbrud. Du har givet os alle så meget. Tak! Venlig hilsen Hanne M.”

Kender du også en, der kan have glæde af at blive ven med sin hjerne? Hjernesmarte Børn er jordnært skrevet, giver indsigt i hjernens spilleregler og rummer masser af genkendelige og sjove eksempler fra hverdagen med 0-18 årige.
Du kan finde den her:

https://www.saxo.com/dk/hjernesmarte-boern_anette-prehn_indbundet_9788771592474


Anette Prehn (1975) er iværksætter, videnskabsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler, og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første minibog hedder Stierne i hjernen og anbefales varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer. Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her.