“Du skal ikke være nervøs” og ”Pas på du ikke falder”. Hvis du har læst mine bøger i HJERNESMART-serien, vil du vide, at sætninger af denne art forstærker netop det, vi reelt ønsker at svække (her: nervøs og falder), hvorfor vi med fordel kan vende sproget 360 grader. MEN, MEN, MEN. Der er faktisk situationer, hvor man kan bruge negationer snedigt – og med et glimt i øjet. Her får du et par tips.

Min datter Celina på ni år skulle spille håndboldkamp igen. Hun havde prøvet det seks gange før og havde mildest talt endnu til god at få ”hul igennem”. Hver gang hun modtog bolden derude på fløjen, skød hun den fluks tilbage til afsenderen. Jeg har tidligere talt med hende om, at pigerne på holdet er forskellige steder i deres udvikling. ”Nogle på holdet har brug for at trampe stier op, der får dem til at spille bolden videre til andre (i stedet for at skyde på mål selv). Dér hvor du er lige nu, har du nok mest brug for at øve hjernen og kroppen i at skyde på mål, når du får bolden.” Det gav mening for hende men endnu ingen skud på mål. Men i den forløbne uge skulle hun så til kamp igen. Jeg havde et ærinde andetsteds og sagde, inden jeg gik hjemmefra:

”Du scorer IKKE dit første håndboldmål i dag, det siger jeg bare!”

Allerede her fik Celina et gavtyveglimt i øjet.

Jeg fortsætte: ”Kan du huske den aften, du tabte din første tand – og jeg var PÅ ARBEJDE?

Ej altså. Det er bare SÅ FORBUDT at score i dag uden mor.”

Vi smilede til hinanden. To minutter efter kampstart tikkede der en sms ind til mig fra min mand: ”Celina scorede kampens første mål!” Og så kom der minsandten en besked mere: ”Anden scoring af Celina.” Indimellem kan hjernen med fordel snydes – med et glimt i øjet.

Jeg har oplevet lignende effekter, når jeg f.eks. en-til-en har introduceret en leder til en metode og har sagt: ”Skriv 10 mulige svar ned til næste gang, som vil kunne bruges i denne type situation. Du behøver IKKE at øve dig på dem.” Og hvad sker der? Lederen kommer næste gang og har både formuleret 10 mulige svar, øvet sig på flere af dem og implementeret en favorit eller to.

Du kan lære mere om, hvordan hjernen opfatter negationer, og hvorfor de er en blind vej, når det handler om følelsesmæssig regulering samt vane- og adfærdsændring i ”Hjernesmarte Børn” (skrevet til alle, der er i samspil med børn og unge), ”Hjernesmart Pædagogik” og ”Hjernesmart Ledelse”. I alle tre bøger finder du også eksempler på, hvordan sproget kan vendes, og du kan lyse de stier op, du reelt ønsker at styrke.


Anette Prehn (1975) er iværksætter, videnskabsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler, og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at almindelige mennesker har gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: at lave fremragende og jordnær videnskabsformidling; i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Senest har hun fået udgivet HJERNEVENNER-serien, skrevet så man kan forstå og bruge den fra 10 år og opefter. Den første minibog hedder Stierne i hjernen og anbefales varmt af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær. Den anden hedder Bliv ven med hjernens amygdala og anbefales af professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den tredje hedder Gør hjernen til en medspiller og anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017, Louise Klinge. Den fjerde Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard. Den femte Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen, mens den sjette Tag nye billeder med hjernen, anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens. Den syvende minibog Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer.Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Du kan også læse mere om Anette Prehns mission her.