FOLLOW ANETTE      Facebook     Twitter

OM LÆSESTIERNE I HJERNEN – OG VÆRDIEN AF DEN TRYKTE BOG

Slidetekster fra Anette Prehns oplæg på Danske Forlags inspirationsseminar, 2. maj 2019

OM LÆSESTIERNE I HJERNEN – OG VÆRDIEN AF DEN TRYKTE BOG

Danske skoler er godt i gang med at smide deres trykte ordbøger ud. Men hvad er egentlig de afledte effekter af at slå op i en ordbog? (øvelse)

  • Træning i alfabetet og sikkerhed i bogstavernes indbyrdes rækkefølge
  • Træning i at kategorisere og blik for betydningen af struktur
  • Succesfølelse, når man som ”detektiv” finder det ord, man ledte efter
  • Opdagelse af andre ord end dem, man ville opsøge (øget ordforråd)
  • Opdagelse af sammenhænge mellem ord (f.eks. samme stamme)
  • Selvstændighed i opgaveløsning (vs. afhængighed af voksen/at være online)
  • Respekt for sproget (hvor omfattende og rigt det er)
  • Ydmyghed ift. sproget (hvor lidt man faktisk ved/bruger)
  • Udvider verden (”Mit sprogs grænser er min verdens grænser”)
  • Ud af det sproglige ”ekkokammer”
  • Motivation ift. at lære mere, kunne mere, mestre sproget på en rigere måde
  • Kendskab til sprogets nuancer (at mening kan skabes af forskellige ord)
  • Erfaring med forkortelser
  • Ro, en lille pause i hverdagen
  • Tålmodighed

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Vi begår ikke fejl som samfund ved at opfinde men ved at ignorere, hvad der går i opløsning eller formindskes som følge af innovationerne.” Sherry Turkle, Professor of the Social Studies of Science and Technology, MIT, forfatter til bl.a. ”Alone Together” og ”Reclaiming Conversation. The Power of Talk in a Digital Age”

Der er afledte effekter af alt, men vi har typisk opmærksomheden andetsteds.

DEN PLASTISKE HJERNE OG ”STIERNE I HJERNEN”

Hjernen består af ca. 86 mia. hjerneceller med op til 10.000 forbindelser til andre hjerneceller hver især. Den er plastisk, dvs. konstant formbar og foranderlig. Den forandrer alt efter, hvordan den bliver brugt og de påvirkninger, den bliver udsat for. Man kalder princippet for ”neuroplasticitet” og “use it or lose it”.

”Selvdirigeret neuroplasticitet” dækker over, at hjernen udvikler forbindelser alt efter, hvor man har sin opmærksomhed.

Jeg sammenligner gerne de mange forbindelser i hjernen med stier i skoven. Se for jer en trampesti, der er trådt til af menneskers eller dyrs aktivitet:

  1. Stier, der bruges tit, bliver styrket/bredere.
  2. Stier, vi har trampet op tidligere, men stopper med at gå på, gror til.
  3. Stier, vi ønsker smidig adgang til, skal både trampes op og vedligeholdes løbende.
  4. Hvis man ingen sti kan se foran sig er ”baglås” en naturlig reaktion.
  5. Vaneændring sker gennem øget trafik på nye/andre stier (og ikke ved at forsøge at komme af med/slette/undertrykke den uønskede sti).
  6. Forsøg på at bekæmpe en sti direkte, styrker den i stedet (princippet hedder ”den ironiske boomerang”).
  7. Vaneændring sker i stedet gennem øget trafik på nye/andre stier.
  8. Det kan give ro at omdirigere opmærksomheden til kendte, ”vellykkede” stier.
  9. Stier, vi håber at have adgang til i ”krigstid”, skal optrampes grundigt i ”fredstid”.

En del voksne fortæller, de oplever, at deres ”læsesti” er ved at gro til. De påbegynder læsningen af bøger, de ikke får læst færdigt. Hvilket kan friste til slet ikke at påbegynde. Hvilket igen kan friste til ikke at købe/låne (særlig mange) bøger. Hvilket i sin tid motiverede mig til at engagere mig i folkeoplysningen omkring menneskers læsestier og de hensigtsmæssige, afledte effekter af at læse på tryk.

Et vigtigt spørgsmål at stille: ”Hvilke stier er i gang med at blive trampet op lige nu? Og hvilke bliver følgelig svækket?”

  • Distraktion? Fokus og fordybelse?
  • Fristelse? Impulskontrol og vedholdenhed?
  • Skimning? Dybdelæsning?

De stier, vi ønsker at have med os i livet, skal trampes godt og grundigt op plus vedligeholdes – ellers gror de til i de plastiske hjerne!

TO FORSKELLIGE LÆSEFORMER

Dybdelæsning: Den eftertænksomme og langsomme læsning af helheder; for at fremme forståelse eller nydelse af en tekst. Stimulerer nogle af vores vigtigste intellektuelle og følelsesmæssige processer, bl.a. tilegnelse af viden, perspektivskift og kritisk analyse.

Skimning: Den overfladiske og hurtige læsning af fragmenter, ofte med henblik på at komme frem til et bestemt resultat.

Er vi i gang med at sikre et både-og? Eller vil den ene snart underminere den anden?

 

LÆSEEVNEN ER PLASTISK

Evnen til læsning er ikke givet til mennesker genetisk – ligesom syn eller sprog. Den kræver et miljø for at udvikle sig. Desuden tilpasser det sig til omgivelsernes karakteristika; forskellige skriftsprog, medier etc.

Hvis det dominerende medium fremmer hurtige, multi-taskende læseprocesser, så bliver der mindre plads til at fremme de afledte effekter af dybdelæsning.

Kilde: Patricia Greenfield, psykolog, UCLA

 

SANSERIGDOMMENS BETYDNING

Planter, der står stille med rødderne i jorden, behøver ingen hjerne. Mennesker og dyr, der bevæger sig rundt, har brug for en hjerne. Vi bruger hjernen til at kunne forstå og tilpasse os de omgivelser, vi nu engang har. Sanserne er som antenner i forhold til omverden. De er afgørende for vores evne til at færdes i verden og opfatte, hvad der foregår omkring os.

VI HUSKER BEDST DET, DER:

  • stimulerer vores sanser rigt og alsidigt
  • er relevant
  • overrasker
  • engagerer os følelsesmæssigt

Rig og alsidig sansestimulation understøtter med andre ord hukommelsen og dermed læringen.

LÆSNING AF EN TRYKT BOG GIVER ET “SANSEBAD” IFT. SKÆRMLÆSNING F.EKS. VIA:

  • Duft, der vækker følelser og giver associationer
  • Vind, der rammer blidt ansigtet, når man bladrer
  • Alsidig sansestimulation af fingre (i berøring og bevægelser)
  • Registrering af og afbalancering af materialets tyngde
  • Naturlig variation af hoved- og kropsstilling, særligt hvis materialet er tungt (fra 5 til 27 kgs belastning af rygsøjlen)
  • Lyd af sider, når man berører dem og bladrer
  • (Ofte) syn af overskrifter og farver, der fanger og overrasker.
  • Registrering af, hvor i bogen/opslaget en pointe står. Senere husker man, at pointen ”står på højre side, øverst, cirka halvvejs i bogen”, hvilket forankrer læseoplevelsen og læringen bedre i det rumlige ”stillads”, hukommelsen understøttes af.

HUSKER I START-NULLERNE? Her eksploderede forståelsen for betydningen af sansernes bombardement ifm. spisning med f.eks.:

  • Noma
  • Molekylær gastronomi
  • Jacobsen Husbryggeri
  • Madeleines Madteater

Vi har siden forstået og værdsat, at vi oplever et måltid med alle sanser. På samme måde oplever vi en bog med alle sanser; og den trykte bog stimulerer sanserne langt rigere og mere alsidigt end læsning på en sansefattig skærm. Er det tid til at skabe en pendant til gastronomiens sanseeventyr ifm. læsning? Og at arbejde helhjertet sammen i branchen om det??

Kronik af Anette Prehn i Politiken: Papir kan stadig noget: Der venter et comeback for den trykte avis og bog

Artikel i Kristeligt Dagblad: Sociolog: Vi får sværere og sværere ved at læse almindelige bøger

Essay af Anette Prehn på Bogmarkedet.dk:
Mennesker behøver offline-oaser: Del 1 af essay & Del 2 af essay

Artikel i Berlingske: Sociolog: »Medierne skal kæmpe mere for at bevare papiravisen«

Se også: Stor undersøgelse fastslår: læseforståelsen falder, når man læser på en skærm

DE SEKS VIGTIGSTE POINTER FRA I DAG

  1. Der er afledte effekter af alt, men vi har opmærksomheden andetsteds.
  2. Hjernen er konstant formbar.
  3. Dybdelæsning og skimning former hjernen på forskellig vis.
  4. I en digitaliseret tidsalder er det nødvendigt at træffe værdibaserede valg om vedholdende aktivering af ”dybdelæsnings-stien”, hvis den skal leve og vedblive med at give os nyttige afledte effekter.
  5. Vi husker bedst oplevelser, der rigt aktiverer vores sanser.
  6. At læse på tryk aktiverer sanserne rigt samt hukommelsens ”knager”.

Anette Prehn har sammen med komponisterne Rasmus Skov Borring og Kristian Enevoldsen skrevet en række sange til Danmark. I er velkomne til at synge med 🙂

Close

Lær at bruge hjernens spilleregler. Abonner her på nyheder fra HJERNESMART.DK og modtag en ugentlig email, der er skræddersyet til dine ønsker:

Interesserer

Du modtager én ugentlig email pr. kategori, du vælger (såfremt der er lagt nyheder op den uge).

Ønsker du nyheder inden for flere interesseområder, vil det muligvis være lettest for dig at tilvælge "Alle nyheder" og alene modtage én email, der dækker flere områder.