Cornilla Bang, som er pædagog i Esbjerg kommune har sendt mig dette inspirerende eksempel på, hvordan man kan implementere hjernesmart pædagogik i en daginstitution … skridt for skridt og (selvfølgelig) hvor de voksne selv først får indsigterne og lærer sig værktøjerne: “først pædagogerne, så forældrene og nu børnene”, som Cornilla skriver.

“Jeg er uddannet pædagog i 2008 og har arbejdet i daginstitution siden. For 1½ år siden flyttede jeg institution og kom ud i en børnehave, hvor flere af børnene var udfordret i forhold til deres selvkontrol. Jeg fandt ret hurtig ud af at der var brug for en anden tilgang til disse børn. Mange var udfordrede på at kunne styre deres impulser, overholde regler, og de havde svært ved at agere i den kontekst de var i, fordi de ofte ikke vidste hvad de skulle. Dette resulterede i mange konflikter og irettesættelser.

Jeg besluttede at finde en arbejdsmetode, som jeg kunne arbejde målrettet med. Foreløbig har vores Hjernesmarte transformation varet i halvandet år med fokus på først pædagogerne, så forældrene og nu børnene.”

En systematisk tilgang

“Det første halve år skabte jeg sammen med mine kolleger langt mere hjernesmarte rammer omkring børnene. Vi begyndte at fortælle børnene, hvad de gerne måtte (erstattede ”ikke-sætninger med hen imod-sætninger). Vi kastede dermed lys på, hvad børnene måtte i den situation, vi var i lige nu og hjalp dem med at skabe en god kontekst, hvor de pludselig gjorde ”alting rigtigt” (så rosenrødt var det ikke helt, men for pokker det var en omvæltning).

Især dét at vi skabte en kontekst, som børnene i højere grad følte at de kunne mestre gav stort selvværd og selvtillid! Når en ny kollega starter på stuen i dag bliver det italesat, at vi arbejder med Hjernesmart pædagogik. Det er en proces at lære, men vores fokus er, at alle vores børn bliver mødt Hjernesmart.

Efter dette første halve år begyndte jeg bevidst at ændre på mit samspil med forældrene. Til forældresamtalerne oplevede jeg, at en del forældre var ”bange” for at fortælle, hvor svært de faktisk havde det derhjemme i samspillet med deres barn/børn. Børnene hoppede for eksempel i sofaen, sparkede, råbte grimme ord, ville ikke i seng osv.

Da jeg startede med at fortælle forældrene, hvordan de mere Hjernesmart kunne hjælpe deres børn ved at fortælle dem, hvad de gerne måtte derhjemme – samt at skabe en kontekst hvor barnet vidste, hvad der skulle ske – så kom flere forældre tilbage og fortalte, at det hjalp. De fortalte også, at det var rart ikke at skulle skælde ud hele tiden men i stedet engagere sig i at fortælle barnet, hvad det gerne måtte.”

Så blev det børnenes tur

“I oktober 2020 startede jeg med at lære børnene om hjernens spilleregler – og det har virkelig været en succes. Det er vel og mærke i forhold til børn på 3-4 år, hvor mange af dem er tosprogede. Vi startede med at snakke om hjernen, og hvad der sker, når amygdala går i rød. Vi snakkede om følelser – hvilke følelser man har i grøn, gul og rød – og vi snakkede om, hvordan man så ud i hovedet (børnene tegnede ansigterne fysisk).

Så begyndte jeg at vise børnene nogle episoder, jeg havde oplevet; f.eks. når der bliver skubbet – eller når der ikke bliver lyttet, selvom der bliver sagt ”stop”. Vi udforskede, hvad der sker i hjernen og kroppen: Jeg skubber videre, og lytter ikke, amygdalaerne kommer i rød. Og så har vi snakket om, hvad man skal gøre for at komme i grøn igen. Jeg har sat farverne op på væggene og har flere episoder at fortælle, hvor børnene har refereret til dem. Og forældrene bliver utrolig overraskede og glade for, at deres barn kan sætte ord på sine følelser.

Når der opstår konflikter mellem børnene, bruger vi også udtrykket, at amygdala “er i rød nu” og derfor har brug for ro. Lige om lidt kan vi snakke sammen igen, når den går i gul og er på vej i grøn. Vi snakker også med børnene om, hvad man kan gøre anderledes næste gang.”

Børn kan ikke efterleve voksenkrav med amygdala i rød

“Vi har en børnegruppe som med jævne mellemrum bliver kapret af amygdala og bliver vrede og kommer til at handle i affekt. Her har vi som personale i den grad fokus på, hvordan vi håndterer de situationer, så barnet i stedet kommer ud af det på en værdig måde i stedet for at ”miste status”. Vi kunne sagtens blive bestemte og insistere på, at barnet lytter osv. Men hvis barnets amygdala er i rød, ved vi i dag, at barnet ikke kan efterleve disse krav. I stedet er vi begyndt at give barnet ro.

Nogle har brug for bare lige at være selv, andre har brug for, at man er tæt på, men mest af alt bare at få ro. Når vi kan se, at barnet bliver mere roligt, går vi ind og siger; ”Jeg kan se, at din amygdala er i gul nu, vil du sidde lidt ved mig?” – og det vil barnet ofte gerne. Når barnet så er helt roligt igen, gentager vi det krav, som barnet skulle efterleve men tilføjer i stedet: ”Kom jeg hjælper dig lige”. Denne sætning har en rigtig god effekt, da barnet finder tilbage til roen og opnår at få løst den opgave, der blev stillet, uden at tabe ansigt.”

“Du er rød nu!”

“Det er inspirerende at opleve, hvordan børn fra 3-4 års alderen kan lære det Hjernesmarte sprog og få værdi af det. Jeg havde det skønneste eksempel forleden og kom helt til at grine. Et af børnene, en dreng på 4 år, som ikke har særlig meget dansk sprog – og som tilmed har været hjemme i en måned grundet corona – havde sin første dag på stuen igen. Et andet barn laver noget, han ikke lige skal, og jeg får sagt, at han skal sidde stille på numsen, og får jo nok set lidt sur ud i ansigtet. Så siger den 4-årige dreng til mig på gebrokkent dansk: ”Du er rød nu” – og så kunne jeg jo ikke lade være med at grine. Det var da fantastisk, at et barn sådan kan omsætte det efter så lang tid væk fra børnehaven.

Næste projekt er nu at lave en lille kort video til forældrene, samt en lille konkret bog, så vores tosprogede forældre kan omsætte det i højere grad. I kommunen, hvor jeg arbejder, er der et hold læringskonsulenter tilknyttet institutionerne. De anvender også Hjernesmart pædagogik, men det er til de kommende skolebørn.

Derfor besluttede jeg mig for at lave en rød tråd for min gruppe børn, så de i højere grad oplever genkendelighed senere hen. Dette gør også, at de Hjernesmarte rammer i skolen vil blive nemmere for dem; de er indlært allerede.”

Nytten af Hjernesmart pædagogik

“Som pædagog har jeg i den grad draget nytte af Hjernesmart pædagogik og det er virkelig noget, jeg kan se fungere i praksis! Jeg er især optaget af den kontekst børnene er i – kan man som pædagog skabe en anden kontekst, hvor det er nemmere at være barn, hvor det er nemmere at gøre det, man gerne må som barn, og hvor barnet får belyst, hvad det gerne må i den givne situation?

Kan de børn som er særligt udfordrede i højere grad rummes, hvis de mødes Hjernesmart? Som du nok kan læse, er mit svar: ‘Ja!’”

—

Tusind tak for dit vidnesbyrd, Cornilla og for det store engagement, som lyser ud af dine ord. Hvor er børnene heldige at have en så visionær, systematisk og langsigtet pædagog som dig i dagligdagen! Alt godt, Anette