Hjernehjælp til angst

af | Mental sundhed, Vaneændring

Line Nordby Groule har sendt mig denne opmuntrende beskrivelse af, hvordan de hjernesmarte værktøjer hjælper hende med at håndtere angst.

Line har brugt sine kreative evner til dels at lave en amygdalaboks, dels at opfinde en amygdalabombe, som hun har hæklet. Hvis du som Line har erfaringer med at gøre hjernen til en medspiller i stedet for en angstfyldt modspiller, er du velkommen til at dele dem – enten i en personlig besked til mig eller ved at engagere dig i tråden nedenfor. Tak til dig Line, for modigt at dele dine indsigter, opfindelser og erfaringer – til inspiration for andre.

Lines historie med hjernesmart tænkning

“Jeg arbejder som lærer og er helt ny i faget. Jeg blev uddannet i februar i år, som 25 årig. Det er ikke mere end et par måneder siden, at jeg første gang stødte på din hjertesmarte pædagogik. For mig personligt har det ændret mig meget, da jeg selv har angst. Jeg er dig evigt taknemlig, fordi jeg på grund af ’amygdala’, ’stierne’ og ’henimod-sprog’ føler mig meget mere menneskelig nu og skammer mig meget mindre over ’angsten’. Lige nu arbejder jeg som vikar for børn på en folkeskole i Aarhus. Langsomt har jeg forsøgt at observere/ændre små ting i, hvad jeg siger og wow det gør en forskel! Jeg elsker at nørde teori og langsomt forsøge at overføre det til praksis.

Efter jeg så dit foredrag i Aarhus i juni 2021, lavede jeg min egen amygdalaboks. Her har jeg fået gjort redskaberne mere synlige og håndgribelige, således at jeg lettere kan huske min hjerne på dem og træne de mest gavnlige stier. For ét er at læse om dem, noget andet er handling!

I forhold til angsten, som jeg lever med, så gør det meget for mig at italesætte den, som en amygdalakapring. Når jeg har fået ro på igen, så kan jeg lettere sige, at det var, fordi jeg følte mig statustruet eller uretfærdigt behandlet eller lignende. Det giver yderligere ro på, fordi der er en grund (at det ikke bare skyldte, ’at angsten tog over’). Jeg har en reel grund, som jeg kan forebygge – eller i hvert fald undersøge (om den overhovedet er realistisk) – og på den måde kan jeg træde de mest gavnlige stier, som for mig er accept, taknemlighed, anerkendelse og mod.

Dit univers hjælper mig også sindssygt meget med at føle sig bare menneskelig – og ikke at blive grebet af skam over at have angst. De gør det lettere at forebygge og overveje, hvad jeg vil gøre i stedet. Når jeg ser det på den måde, åbner jeg op for ikke at fjerne angsten men mere bevidst at vælge nye veje at gå på, som i dit begreb ’stier’.

Lines redskaber i dagligdagen

Redskaber som ’stier’ og ’amygdala’ – og mest af bevidstheden om det at træne og øve – spiller rigtig godt ind i forhold til den metakognitive terapi jeg går til hos min psykolog. Jeg tror, der hvor din forskning hjælper mig allermest er den komiske afstand til det hele, og de visuelle billeder jeg skaber i mit hoved. Jeg tænker enormt visuelt, og det gør SÅ meget for mig. For eksempel har jeg hæklet en ’bombe’ som mit billede på amygdalakapring og også farvespektret grøn-gul-rød-sort.

Mine stier bliver mere og mere tydelige for mig og mindre tilgroede: At være modig, at vælge selvomsorg til, at være anderledes er fedt, at det at være uperfekt er perfekt, konflikter er uundgåelige og gør os stærkere, alle følelser er okay.

De ’gamle’ stier, som jeg stadig falder i og som er tæt forbundet til min angst er: ‘Jeg skal være perfekt, jeg skal please andre, konflikter er farlige, følelser er farlige og skal gemmes væk’. Jeg kan tydeligere se mine stier og endnu tydeligere mærke nu, når jeg ikke får dem øvet, så skal der mere tilløb til, for at de mest gavnlige stier ’bare’ kører automatisk.”

Line Nordby Groule

Lines hjemmehæklede amydala-bombe

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.