Hjælp dit barn til en overskuelig hverdag

I min seneste bog, Hjernesmart Pædagogik, introducerer jeg “klisterpapir”. Det er en enkel metode til at tømme ud i sin arbejdshukommelse – og gøre hverdagen mere overskuelig. I videoen her viser min datter Celina på otte – næsten ni – år, hvordan hun bruger klisterpapir i hverdagen.

Mange børns arbejdshukommelser er desværre propfulde:

– af bekymringer,

– af ting de skal gøre,

– af idéer de egentlig gerne vil huske,

– af tankemylder,

– af det, de har på hjerte, men af den ene eller anden grund ikke kan få “afleveret” lige nu.

Arbejdshukommelsen er afgørende for vores evne til at forstå og bearbejde, hvad vi hører – og huske, hvad vi er i gang med at gøre. Det er også i arbejdshukommelsen, at idéer opstår – når der altså er plads. Problemet er bare, at den let bliver fyldt, den arbejdshukommelse. Og at det skaber overvældethed, stress og tristhed.

Med et helt enkelt værktøj, kan du hjælpe dit barn med at tømme ud i arbejdshukommelsen. På “klisterpapiret” skriver (eller tegner) barnet dét, som det ikke gider at bruge energi på at fastholde i hjernen lige nu – eller dét, som det alligevel ikke kan gøre noget ved nu og her men først på et senere tidspunkt. Klisterpapiret hjælper barnet med at huske noget, uden at det skal føle sig “fyldt til randen” hele tiden.

Nogle bruger notesbøger som klisterpapir. Andre noterer i deres mobiltelefon. Min datter har diverse små sedler, som hun sætter i vindueskarmen, indtil hun (eller vi) har handlet på dem. Det giver ro, at de “ligger” der. Så ved hun, at der bliver taget hånd om indholdet på et tidspunkt. Og hun kan smide de små sedler ud, lidt efter lidt, efterhånden som de bliver overflødige.

Som du nok fornemmer fra videoen her, er klisterpapiret mere end “bare” en hjælp til barnet. Det er også et godt samtaleværktøj og en indgang til, hvad der egentlig foregår i dit barn. For eksempel fandt jeg ud af, at Celina åbenbart havde oplevet vores samtale om skoene – snørebånd eller velcro – som at vi “skændtes”. Det var lidt af en aha-oplevelse for mig. For jeg havde på ingen måde oplevet, at vi havde skændtes, men måtte jo tage til efterretning, at det var sådan, Celina oplevede det.

Bruger dine børn også klisterpapir? Eller lignende værktøjer til at frisætte kapacitet i deres meget begrænsede arbejdshukommelse? Gør du selv – så du viser dem vejen? Hvad er jeres erfaringer?