Gør transitionen lettere – og mere anerkendende

af | Børn og unge

I dag er sidste dag i børnehaven for mange børn landet over. Det er det også hjemme hos os, hvor vores yngste, Alicia, begynder på “Frit” på mandag. En transition er sat i gang: en overgang fra én særlig fase af livet til en anden.

For mig at se er transitioner unikke muligheder for at opdage og anerkende barnets rejse – og samtidig glæde og motivere de mennesker, der stimulerede den (her: pædagogerne).

Derhjemme har vi i går og i dag talt med Alicia om, hvad hun har lært i det seneste år, hvor hun har gået på Girafstuen med andre førskolebørn.

• Hvordan var hun nu lige, da hun startede?
• Hvad tør og gør hun i dag, som er anderledes end dengang?
• Hvilken en bevægelse har hun – og vi – bemærket?

Vi skrev nogle af de vigtigste ting ned – i en kombination af Alicias egne ord og vores. De er nu til evigt eje for hende og os. Men ordene er også i dag blevet brugt som en anerkendelse af de pædagoger, der har været der for hende og stimuleret hende i det seneste år. Alicia tegnede her til morgen håndlavede kort til alle fire voksne på Girafstuen – og vi limede en tekst ind på bagsiden.

Udover den anerkendelse, som dit barn direkte vil mærke af øvelsen her, så vil han/hun også mellem linjerne registrere og lære andet, der er vigtigt. At:

  1. Det er værdifuldt at standse op og reflektere.
  2. Det er værd at anerkende og rose andre for deres måde at være på.
  3. Livet er en spændende rejse.
  4. De stier, man går ad, bliver bredere … hvorfor den man “er” lige nu, sagtens kan udvikle sig og vokse.
  5. Dét, der måske er svært i nuet, godt kan læres – hvis man øver sig!

Tak til de tusindvis af pædagoger, som lægger hjerte, faglighed og masser af nærvær i at sende glade, trygge og nysgerrige børn ud i verden. Jeres arbejde er alt for overset og undervurderet i samfundet – men I en af de bedste investeringer i Danmarks børns trivsel! TAK!

Fik du som forælder sagt dét, du ville, til dit barns pædagoger i dag?

Fik du snakket med dit barn om hans/hendes bevægelse: hvad der var der før, og hvad der er der nu?

Bare rolig: det kan stadig nås! Det kan faktisk altid nås! Hver dag er en invitation til at udtrykke taknemmelighed – også på bagkant af oplevelserne.

Hav en dejlig weekend – og god vind i næste uge!

Mange hilsner

Anette

PS: Hvis det er svært at afkode teksten på billedet, men du gerne vil se den, så er den sat ind her:

Kære Girafvoksne: Linda, Trine, Tanja og Johnny.

Tusind tak for et særligt år af mit liv!

Jeg har haft det rigtig hyggeligt, og jeg kan mærke, at jeg er blevet større: først af at gå to år på Elefantstuen – og derefter af at gå her hos jer:

• Jeg snakker meget mere
• Jeg har lært en masse nye sange
• Jeg er nysgerrig overfor mad – og smager gerne alle mulige ting
• Jeg tager gerne ansvar, f.eks. for at tage ud af bordet (eller for at dække det)
• Jeg elsker at tage (over)tøj på selv – og helst uden hjælp
• Jeg holder orden i min garderobe, folder tøjet pænt og stiller sko på hylden
• Jeg kan læse alle bogstaver og kan endda læse små bøger
• Jeg kan klatre højt til tops i klatrestativet – og hoppe ned igen
• Jeg har fået nogle smaddergode veninder – og leget med mange forskellige
• Jeg har syntes, at vores tema om Christian den fjerde har været rigtig sjovt … især at lave Christian-den-fjerde-mad (og suppen smagte rigtig godt).
• Jeg har sovet udenfor familiens rammer for første gang – og jeg var meget stolt bagefter. Det var en hyggelig dag, aften og morgen.
• Jeg har været tryg hos jer og fået kram, når jeg har haft brug for det

Tak for alle jeres initiativer – og for jeres nærvær.

Det var bare sjovt at være her!

Kram fra

Alicia

PODCAST

Podcasten Hjernesmart hjælper dig med at få hjernen på dit hold – både din egen hjerne og andres.

Du lærer bl.a. at vende overspringshandlinger til indsigter, tage følelser med et gran salt, bedrive ledelse og selvledelse med hjernen in mente og få glæde af jordnære værktøjer i din familie og din organisation.


FRAMESTORM KURSUS

Tag det populære Framestorm-kursus med Anette Prehn. Skab mening. Opdag skjulte gaver. Sænk skuldrene. Få det bedste ud af det, livet nu engang kaster i din retning. Styrk din “rygrad” i svære situationer. Framestorm-metoden er som en droneflyvning hen over en situation: En 360 graders udforskning af nye måder at betragte på. Du gør dermed reframing – dvs. omfortolkning – til en kernekompetence.


Hvis I ønsker jer et hverdagsrelevant, engagerende og sporsættende foredrag om hjernens spilleregler – skræddersyet til jer – så ræk ud efter Anette Prehn. Hendes kunder spænder fra Maersk, Grundfos og Novo over Finansforbundet og Copenhagen Business School til hundredevis af skoler og daginstitutioner og mere end 40 kommuner i hele landet.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.

 

Styrk dit barns livsmestring – bliv i stand til at spotte de afledte effekter

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tilsendt et uddrag af bogen Afledte effekter - helt gratis.

Samtykke

You have Successfully Subscribed!