Tak til psykolog Jane Bækgaard for denne tankevækkende kronik om børn og unges brug af digitale medier. I kronikken bliver forældre klogere på, hvad den digitale kropsholdning, åndedræts-begrænsning og dopamin-afhængighed gør ved vores børn og unge.

Jeg møder ofte forældre, der spørger mig om netop dette i forlængelse af mine bøger om Hjernesmarte Børn og Hjernesmart Pædagogik. Deres barn kan sidde i timevis foran skærmen (computer, tablet, mobil, spil eller tv) men virker ligeglade og fraværende, når de er sammen med deres fysiske omverden offline. Jeg anbefaler altid disse forældre at tage lederskabet tilbage. Forældreskab er lederskab – men mange har glemt det. Og når først de er kommet ud af vanen, finder de det svært at tage lederskabet tilbage. Men vi skal tage lederskab i forhold til vores børn og unge, for menneskets pandelapper er først færdigmodnede i 25-års alderen. Så længe du har dit afkom boende hjemme, bør du som voksent, ansvarligt menneske se i øjnene, at dit barn kan have klare holdninger til, hvad det vil – uden at det nødvendigvis forstår “det store perspektiv”, og hvad der er godt for dets udvikling.

Du kan læse flere kronikker fra min hånd om mobilfri skoler her. 

Rig og alsidig sansestimulation er afgørende for, at børn og unge trives.

Selvfølgelig vil børn gerne sidde fire timer foran en skærm – hvis de får lov til det. Selvfølgelig er de digitale universer spændende – de er designet til at gøre dit barn afhængigt. Selvfølgelig er det digitale ofte én uendelig, hurtig og stimulerende oplevelse – der får offline verdenen til at blegne og synes langsom og kedelig. Sådan er det! Men vejen til lykken og trivslen for dit barn er IKKE, at du så bare slipper tøjlerne og lader dem bestemme deres digitale forbrug. Tværtimod er svaret at insistere på meningsfuldt offline samspil – og at gøre dette til en forudsætning for, at barnet/den unge kan bruge tid i den digitale verden.

Skab som forældre nogle klare, forståelige og fair rammer for den digitale aktivitet. De kunne lyde sådan her:

  1. Alt digitalt tændes først efter morgenmaden, når man er klar til at gå i skole, og slukkes helt to timer før sengetid. Digitalt udstyr overnatter i stuen, ikke på værelset.
  2. For hver digital time i fritiden skal barnet være i bevægelse i en time samt i en time være i færd med andre ting offline (1:2 er forholdet her, sådan cirka). Hvis et barn spiller fodbold, hopper på trampolin, går en tur osv. i én time, skal det altså også være i gang med noget andet offline (fysiske spil, læsning af fysiske bøger, samtale med dem, man er i offline rum med, konstruktion af noget fysisk, rolig afslapning el.lign.) for at “optjene” retten til at være digital i en time. I løbet af en almindelig hverdag vil det typisk højst give 1-1,5 times digital tid – men barnet/den unge kan også vælge at poole denne tid og f.eks. have visse dage, hvor der “spilles igennem” og andre dage, hvor det slet ikke er “på”. Du kan også vælge et forhold, der hedder 1:1 … her er risikoen bare større for, at dit barn ikke får den motion og rige sansestimulation, det har brug for for at kunne trives i hverdagen. I nogle familier kan forholdet (1:2 eller 1:1) være et pejlemærke, i andre familier er der brug for, at forholdet bliver troværdigt overholdt, indtil nye og gode vaner er bygget op i familien.
  3. Vi respekterer og lytter nærværende til hinanden, når vi er offline. Offline trumfer online – og det digitale pakkes væk, når vi vil signalere, at vi “er der” for hinanden. Der er stadig rum for online tid – både alene og sammen. Men vi doserer det klogt og glæder os over det liv, vi er så heldige at leve sammen.

http://www.sondagsavisen.dk/familien/2016-06-23-psykolog-voksne-tag-ansvar-born-og-unge-bliver-digitale-narkomaner/


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn