“Blåhval!!” – sådan tacklede pige en grim kommentar på hjernesmart vis
Reframing burde være i vandet, vi drikker, fastslår hjerneforskere. Reframing står helt centralt i mit arbejde. At kunne tage nye billeder af en situation er en grundlæggende vigtig evne, som de færreste kender til, men de fleste burde have.
Malene, en mor til to, skrev til mig for nylig og fortalte glædesstrålende, hvordan hendes ni-årige datter var blevet styrket i at tackle en vanskelig situation gennem reframing. Det gør mig glad og inspireret at lære om, hvordan mine læsere har bruger reframing til at klæde deres børn på til livet. Du kan læse Malenes historie nedenfor.
Indlægget her er først og fremmest skrevet til dig, der har læst én eller flere af mine HJERNESMART-bøger, for at du kan forstå og påskønne, hvad moren her gør, og at reframing er én blandt flere reguleringsstrategier, der sjældent står mutters alene. Hvis du er “ny” inden for de hjernesmarte værktøjer, så vid, at der er nuancer i de cirka 700 sider i HJERNESMART-serien, som jeg har skrevet i 2015 og 2016, der er værd at kende til for at vide, hvad godt reframing gør i hjernen – ved amygdala, pandelapperne og arbejdshukommelsen. Af pladsmæssige årsager kan de dog ikke komme med her. Nu til morens beretning.
MALENES BERETNING
”Min datter Sofia er 9 år og går i 3. klasse. En aften ved sengetid fortæller Sofia mig, at der er dreng fra klassen (lad os kalde ham Anders), der gentagne gange har drillet hende ved at kalde hende for ”Blåhval!” Sofia, der er udfordret af sin vægt i disse måneder, er meget berørt af det og har derfor svært ved at falde til ro. Jeg spørger ind til, hvad hun gør/siger, når Anders siger sådan til hende. Sofia fortæller, at hun er bliver ked af det og sur og enten siger det til en voksen eller går væk uden at sige noget til nogen. Men Anders bliver bare ved.
Vi taler videre om episoderne. Jeg tænker på betydningen af reframing, og spørger nu Sofia, hvad hun forstiller sig, at hun kunne sige til Anders, hvis han kom til at sige sådan igen.
Sofia giver først de svar, som er mange yngre børns standardsvar:
• Det kan du selv være!
• Du er dum!
• Pas dig selv!
• Spejl! (det betyder: ”Du er selv en blåhval!”)
Vi taler om, at disse forslag måske kan få Anders til at drille endnu mere. Jeg prøver at hjælpe hende på vej ved at finde på andre forslag til svar. Vi begynder at ping-ponge:
• Tak! Blåhvaler er kloge dyr.
• De er også vildt dygtige til at svømme – ligesom mig
• Tak! Det er også en rigtig dejligt dyr.
Sofia kigger på mig. Så smiler hun. Jeg kan mærke på hende, at hun falder mere til ro.
Nogle dage efter kommer Sofia hjem fra skole. Sofia fortæller, at Anders nu igen har kaldt hende for ”Blåhval!” Jeg spørger hende, hvad hun denne gang valgte at svare.
”Jeg sagde: ’Tak! de er også vildt gode til at svømme – og meget kloge!’”
”Hvad skete der så?”
”Så sagde Anders: ”Undskyld. Det skal jeg nok lade være med at sige en anden gang.”
”Hvordan føltes det?”
”Rigtig godt!” Sofia smiler.
Der har ikke efterfølgende været lignende episoder.”
KLÆDT PÅ TIL LIVET
Når vi hjælper vores børn med at identificere stier (sproglige stier, adfærdsmæssige stier, følelsesmæssige stier), så hjælper vi dem med at gå fra lammende fremtidståge (“hvad skal jeg dog svare?”) til at se for sig og have optrænet svar, der er gode. Gode i den sociale situation, fordi de overrasker personen, der kommer med stikpiller (her Anders), fordi de giver en rankere ryg hos den, der kan give et ressourcefuldt svar (her Sofia), og fordi de påvirker statusbalancen mellem de to. Anders taler ned til Sofia i det oprindelige scenario, og at Sofia bliver stum bekræfter og forstærker blot denne statusforskel. Men når hun giver et ressourcefuldt svar i øjenhøjde, kommer det bag på Anders og han får reframet, omfortolket, sin egen kommentar og aktiveret sin empati.
Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.
Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”
Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes.
Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart Ledelse, Hjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.
Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:
- Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
- Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
- Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
- Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
- Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
- Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
- Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer
Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.
Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kognitiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.
