Jeg har modtaget den mest rørende og inspirerende anbefaling af Hjernesmart-bøgerne fra en mor, Anna, der fortæller, at hendes 7-årige søn har oplevet en livsforandring af de helt store via bøgernes jordnære videnskabsformidling.

  • Dels sendte Anna mig en video, hun har optaget, hvor hun forklarer, hvordan Amygdala-urets farver bruges ift. (og er blevet tilpasset) sønnens præferencer og liv. De to genskaber dagligt hans dag i Lego-klodser og er dermed blevet i stand til at bygge/forstå/se mønstre i hverdagen. Du kan se den længere nede på siden.
  • Dels skrev Anna nedenstående anbefaling, som jeg taknemmelig har taget imod – og som i den grad styrker mig til at fortsætte mit formidlingsarbejde. Det bliver et intenst halvår, med bogudgivelse på Dafolo hver eneste måned (syv minibøger, der kan læses og forstås fra 10 år og opefter, får ben at gå på). Men når jeg læser en udtalelse som Annas, bliver arbejdet det hele værd og giver SÅ stor mening! Hjerneforskningen SKAL ud til almindelige mennesker. Hjerneforskningen SKAL ud til børn. Jeg klør på …

Fra Anna, mor til tre:

“Tusind tak fordi du skrev Hjernesmart-bøgerne! Bøgerne har hjulpet utroligt meget på min søns velbefindende i skolen. Min søn (yngste af tre børn) er lige blevet 7 år. Han startede skole for 2 år siden, med daglige svære hændelser. Han lavede selvskade på sig selv, fx rykkede sig i håret eller ørerne, eller bankede hovedet i væggen, når han blev vred. Han blev fulgt af PPR. Der var mange møder med alle lærere. Han fik ikke en diagnose af specialpædagogen, men betegnelsen “asynkront udviklet”: Aldersmæssigt foran med hensyn til det boglige; aldersmæssigt bagud med hensyn til det sociale. At få kendskab til amygdala og kunne bruge farverne på Amygdala-uret gik rent hjem hos ham. Vi har brugt det sammen til at opklare, hvad der går forud for, at han bliver så vred i skolen og til at finde løsninger på, hvordan han kan hjælpe sig selv. Det, jeg særligt tager med mig som mor, er, at det ikke den lille dråbe, som får bægeret til at flyde over, der skal fokus på. Det er det samlede, hele forløb. Mønstrene. Amygdala-urets farver har hjulpet ham og os til at opdage mønstre, som ellers har været uerkendte, og som han selvfølgelig har haft rigtig svært ved at sætte ord på. Jeg er så glad for at kunne skrive det: Min søn har nu lært at begå sig blandt kammerater og lærere. Han har næsten altid kun “grønne” dage nu. Det er så dejligt!! Tak igen. Dine bøger er SÅ kloge, jeg er fuld af beundring. Den form for formidling er super vigtig, så dejligt at nogen kan det! Der er alt for langt mellem forskernes videnskab og ned-på-jorden brugbare og konkrete råd til almindelige mennesker.”


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn