Styrk dit barns indre ro

af | Børn og unge

Her er Klisterpapir-plakaten, som kan inspirere dig eller dit barn til at tømme ud i arbejdshukommelsen og opnå større indre ro. Hvis du endnu ikke har set videoen med otte-årige Celina, der bruger klisterpapir til at fæstne tanker, følelser, idéer og to-do-ting, kan det være en god idé at se den for at få en fornemmelse af, hvordan klisterpapir bruges i praksis.

Arbejdshukommelsen er afgørende for vores evne til at forstå og bearbejde, hvad vi hører – og huske, hvad vi er i gang med at gøre. Det er også i arbejdshukommelsen, at idéer opstår – når der altså er plads. Problemet er bare, at den let bliver fyldt, og at det skaber overvældethed, stress og tristhed.

Med dette enkle værktøj, kan du hjælpe dit barn med at tømme ud i sin arbejdshukommelse regelmæssigt. For nogle børn er det rigeligt at gøre dette ind imellem (måske et par gange om ugen) – for andre hjælper det at gøre det dagligt.

På “klisterpapiret” skriver (eller tegner) barnet for eksempel:

  • dét jeg ikke gider at bruge plads i hjernen på at huske
  • bekymringer jeg ikke kan gøre noget ved lige nu
  • idéer om alt og intet, jeg lægger “ud”, så der er plads til at få flere idéer
  • dét jeg har virkelig meget på hjerte men ikke kan “aflevere” lige nu

Som hverdagsværktøj hjælper klisterpapiret barnet (såvel som voksne) til større indre ro: at det ikke behøver at føle sig “fyldt til randen” (som nogle gør), eller gå og ruge over ting (som andre gør) eller bygge en selvopfattelse op af, at “jeg er glemsom” (som rigtig mange gør … men kender vi hjernens spilleregler ved vi, at det er helt naturligt, at vi glemmer det, der opstår i arbejdshukommelsen. Den er nemlig en midlertidig hukommelse, som typisk vil “holde ting” i ca. 20 sekunder, med mindre vi skriver dem ned, taler om dem, repeterer dem el.lign).

PODCAST

Podcasten Hjernesmart hjælper dig med at få hjernen på dit hold – både din egen hjerne og andres.

Du lærer bl.a. at vende overspringshandlinger til indsigter, tage følelser med et gran salt, bedrive ledelse og selvledelse med hjernen in mente og få glæde af jordnære værktøjer i din familie og din organisation.


FRAMESTORM KURSUS

Tag det populære Framestorm-kursus med Anette Prehn. Skab mening. Opdag skjulte gaver. Sænk skuldrene. Få det bedste ud af det, livet nu engang kaster i din retning. Styrk din “rygrad” i svære situationer. Framestorm-metoden er som en droneflyvning hen over en situation: En 360 graders udforskning af nye måder at betragte på. Du gør dermed reframing – dvs. omfortolkning – til en kernekompetence.


Hvis I ønsker jer et hverdagsrelevant, engagerende og sporsættende foredrag om hjernens spilleregler – skræddersyet til jer – så ræk ud efter Anette Prehn. Hendes kunder spænder fra Maersk, Grundfos og Novo over Finansforbundet og Copenhagen Business School til hundredevis af skoler og daginstitutioner og mere end 40 kommuner i hele landet.