Overskriften her er vigtig. Den rummer nemlig en central hjernelogik: Adfærd, følelser og vaner er som stier i hjernen. De stier, vi har gået på mange gange, er blevet stadig tydeligere og mere oplagte at følge. De stier, vi kun bruger sjældent, gror til … ligesom det gælder for stier i forårsskoven.

Som forælder kan det synes helt oplagt at ønske at:

  • fjerne sit barns frygt,
  • slette sit barns nervøsitet,
  • hjælpe sit barn over eksamensangst, eller
  • støtte sit barn i at blive mindre vred.

Alle disse ønsker er velmente, men de er alligevel “hjerneklodsede”, fordi de går stik imod hjernens logik. Vi kan ikke slette, undertrykke, fjerne, viske væk eller komme over noget – i sig selv.

Hjernen ignorerer nemlig abstrakte ord og giver liv til en sætnings konkrete indhold. Her: frygt, nervøsitet, eksamensangst og vrede.

Hvad kan vi så gøre i stedet?

Vi kan lyse “lommelygten” på de stier, som barnet med fordel kan gå ad. Dermed kan vi styrke mere hensigtsmæssige alternativer. Og vi kan hjælpe barnet med at få øje på – og gå afsted på – disse alternative stier.

Dét, du fokuserer på, forstærker du. Og hvis du fokuserer på frygt eller utryghed, forstærker du den. Skal et barn “over” sin frygt, skal det (for eksempel) have styrket:

  • sin tryghed,
  • sin tillid til omverdenen, og
  • sin evne til at opregulere indre ro.

Det her er eksempler på de “hen-imod stier”, du som forælder stille og roligt – og i passende doser – kan hjælpe dit barn med at lyse op:

• TRYGHEDS-STIEN: Mind barnet om, hvad det kan være trygt ved. Sig højt, kærligt og med lederskab: “Du kan være helt tryg, jeg er hos dig!” eller “Det er helt normalt at være lidt utryg i starten. Men stille og roligt vil du finde ud af, at det er en o.k. tryg situation for dig” (her suppleres en “væk-fra sætning” med en “hen-imod sætning”). Du kan også hjælpe ved at sætte ord på det, når dit barn er i zoner af sit liv, hvor det tydeligvis er trygt: “Hvor er det dejligt at se dig så glad og tryg!” Lys på denne måde kærlig opmærksomhed på dit barn, når det udviser tryghed – og byg dermed stille og roligt barnets bevidsthed op om, at det rent faktisk udviser tryghed i mange situationer, og at det har grund til at være trygt.

• TILLIDS-STIEN: Opdag hverdagens eksempler på, at barnet udviser tillid – og sæt ord på: vis dit barn, at du har bemærket situationerne. Bekræft det i, at tillid er en rar følelse, og at det forbinder én med omgivelserne. “Det kan du have tillid til. Du kan regne med mig!” Eller “Det er dejligt at vise tillid til andre og møde dem med et lille smil, så bliver man selv så glad indeni.” Vær en voksen dit barn kan have tillid til, og en voksen, der forbinder dit barn til andre mennesker, som er tillidsvækkende.

• INDRE RO-STIEN: Træn din egen følelsesmæssige regulering og indre ro – og vær et stærkt forbillede for barnet (det meste af tiden altså; vi er jo mennesker, og vores hjernes amygdala kan også både ryge i gult, rødt eller sort felt): Vis – eller få en anden til at vise barnet – hvilke fysiske øvelser, der kan smitte med indre ro, så barnet lærer at fremkalde indre ro (og få glæde af denne kompetence) i hverdagens mangeartede situationer. Hjælp barnet med at gøre amygdala til en ven – og brug for eksempel amygdala-flasken eller amygdala-uret til at understøtte dette.

Hver gang du opdager, at dit mål, din gode intention eller dit ønske om vaneændring eller forandring bliver formuleret i væk-fra sprog (dvs. med fremhævelse af det, du faktisk ønsker at mindske), så vid at du – hvis du bliver i dét sprog – netop lyser væk-fra forbindelserne op i barnets hjerne. Dermed styrker du de frygtsomme, vrede og nervøse forbindelser, som du reelt ønsker at svække.

Når du opdager, at du taler i væk-fra sprog, så kan du bruge din opdagelse som en rumlerille (ligesom på motorvejen): Som en venlig påmindelse, der hjælper dig til tilbage “på sporet” igen.

Tag dit barn – eller dine børn – i hånden, som moren gør på billedet her. Og hjælp dem med at gå på de stier, som vil styrke dem i hverdagens udfordrende situationer (fremfor at gå på de stier, som vil gøre hverdagen sværere for det/dem at overkomme).

Du kan læse mere om, hvordan du bruger lommelygten i hjernen, tramper nyttige stier og vender væk-fra sprog til hen-imod sprog i mine to bøger Hjernesmarte Børn (www.bit.ly/1STWPBO) og Hjernesmart Pædagogik (www.bit.ly/1QnG0xL). Del meget gerne dine erfaringer og idéer med mig derefter – til inspiration for mig men måske også for andre?

Mange hilsner
Anette

Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte spilleregler men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Det gør hun bl.a. i sin HJERNESMART-trilogi: en række bestseller-bøger om hjernens logikker.