Vinder Trump? og har du strategier til at klare det, hvis det er?

af | Mental sundhed

Den kommende uge kan blive anderledes, end de fleste i Danmark håber på. Vi vil følge et valg, som vi ikke har indflydelse på, men som kan få store konsekvenser for verden. Vil vi vågne med et smil på læben onsdag morgen? Eller vil vi være paf, urolige, bange, vrede eller i tårer? Har vi strategier for at kunne klare udfaldet – uanset hvad det bliver?

Den tyske filosof Rüdiger Safranski beskriver, hvordan vores ”sansekreds” i dag er langt større end vores ”handlekreds”. Vi bombarderes med katastrofer og menneskelig lidelse, som vi reelt ikke kan handle i forhold til men mest af alt må tage til efterretning eller ignorere.

Vi kan også – på allernærmeste hold – følge valg, som vi ikke kan påvirke. Afmagten kan ligge lige for. Vi ved dog fra forskning, at følelsen af magtesløshed disponerer for både stress og depression, og i lyset af dette er det vigtigt at kunne trække på andre strategier og dermed vække andre følelser til live.

FRA DEN HJERNESMARTE VÆRKTØJSKASSE

Jeg har dykket ned i den hjernesmarte værktøjskasse og vil her beskrive nogle af de evner, som kan være nødvendige at træne op, hvis vi igen og igen vil kunne vende tilbage til ”følelsesmæssig vater” i den tid, vi lever i.

RØD & GRØN CIRKEL: Måske er du i mine bøger stødt på ”Rød cirkel” og ”Grøn cirkel”. Rød cirkel er alt det meget, som du IKKE kan influere på. Grøn cirkel er dét, du kan påvirke. Den røde cirkel er langt større end den grønne. Der eksisterer konstant en forhandling inden i os selv – men også mellem mennesker – for så vidt angår, hvad der (nok) kan påvirkes, og hvad der ikke kan påvirkes. Vi gør klogt i at opøve at kunne skelne med visdom, i stedet for at ”gå ned” på det, der er, som det er. Vi kan godt gå og drømme om en magisk fjernbetjening til Rød cirkel, men den har det med at mangle batterier.

For mig at se kan vi i stedet med fordel forholde os til to øvrige begreber til hjælp for vores følelsesregulering:

VÆRDIBEVIDSTHED: Af dét, du kan påvirke i Grøn cirkel, hvad prioriterer du så at påvirke? Hvad er så vigtigt for dig, at du vil dedikere tid og energi til at (forsøge) at skubbe en udvikling i en given retning? Når noget sker, som du er uenig i, har du mulighed for at engagere dig i at give liv til en anden virkelighed. Bliver en klimafornægter valgt til en vigtig politisk post, har vi for eksempel mulighed for at engagere os i klimasagen og dermed styrke oplevelsen af, at vi handler inden for den handlekreds, vi har. I stedet for at ”gå ned” på, at vedkommende er blevet valgt. Som en vigtig detalje viser skandinavisk forskning, at dét at engagere os i frivilligt arbejde fordobler sandsynligheden for, at vi oplever dét, som forskere kalder ”blomstrende mental sundhed”.

LIGEGYLDIGGØRELSE: Af det meget, som du IKKE kan påvirke, hvad VÆLGER du så at følge på tæt hold, måske endda med indre frustration som konsekvens? Hvad kan du – alternativt – have godt af at ligegyldiggøre dig over for?

Evnen til at ligegyldiggøre sig over for noget – for i stedet at kunne dedikere sig mere helhjertet til noget andet – er for mig at se en essentiel evne.

Hvis vi skulle tage ALT fra vores sansekreds ind, ville vi blive fuldstændig overvældede og handlingslammede. Hvis Trump vinder igen på tirsdag, risikerer vi at sætte fut i en kollektiv depression, hvis vi tager amerikanernes valg alt for nært. Det, vi hver især kan gøre i stedet, er at spørge: ”Hvad vælger jeg at bruge mine kræfter på? Hvad har brug for min stemme, min energi, min livsmission?”

PRÆSIDENTVALGET ER I VORES KNALDRØDE CIRKEL

De allerfleste af os i Danmark har det amerikanske valg i vores knaldrøde cirkel: ”Absolut ingen indflydelse!!” Mange af de meningsdannere, der i de kommende dage vil forholde sig til valget non-stop, lever af at følge med i amerikansk politik og stille en viden og/eller holdning til rådighed. For dem er det åbenlyst vigtigt at gennemanalysere amerikanernes valg – før, under og efter. Men for de allerfleste af os, der lever og er her i Danmark, kan vi slet ikke påvirke udfaldet af valget. Vi bliver måske højst ”halvdeprimerede” af den uendelige strøm af analyser og mellemregninger.

Evnen til at ligegyldiggøre sig over for noget – for i stedet at kunne dedikere sig mere helhjertet til noget andet – er for mig at se en essentiel evne.

I mit eget liv har jeg for eksempel valgt ligegyldiggørelsen til over for gysere og voldsfilm, fordi jeg bliver alt for følelsesmæssigt påvirket af dem. Jeg har effektueret det i omkring 25 år, og det har i øvrigt sparet mig en masse tid, som jeg har kunnet bruge til noget andet.

Min ligegyldiggørelse over for flødeskumskager skyldes nok mest af alt, at jeg ikke kan lide flødeskum, men den har gjort meget godt for mig i en verden fuld af fristelser, man kan putte i munden.

Ligegyldiggørelse kan på lignende vis gøre os godt i forhold til vores overvældende sansekreds. Den kan være en hensigtsmæssig og nødvendig strategi for de mange af os, der ingen indflydelse har på, hvem der vinder det amerikanske valg. Evner vi om nødvendigt at holde resultatet ud i strakt arm – eller ”placere det i periferien af vores blik”, som jeg også kalder det – kan vi måske endda bedre fokusere på at gøre godt i de retninger, vi vælger at engagere os i??

Bemærk: Ligegyldiggørelse er noget andet end at være ligeglad. Man kan godt mene noget og debattere noget men alligevel tage det med et gran salt, hvis udfaldet bliver anderledes, end det vi ville gå efter, hvis der var batterier i den der magiske fjernbetjening.

Ligegyldiggørelse er snarere et aktivt valg; en følelsesreguleringsstrategi, vi kan anvende, som tillader det svære at være i verden, mens vi værner om vores mentale sundhed og balance. ”Reframing” er også en god strategi at have med sig i livet, men den må jeg uddybe ved anden lejlighed.

SE HENIMOD DIN GRØNNE CIRKEL

Husk på din grønne cirkel, når din røde cirkel presser dig i knæ. Træf værdibaserede valg inden for din grønne cirkel – og glæd dig ved den mening, du derved bidrager til at skabe. Øv dig i at ligegyldiggøre dig over for dét, som du ikke kan påvirke, men som truer med at vippe dig af pinden. Det kræver lidt øvelse, det ved jeg. Men hermed har jeg tilbudt nogle begreber, som måske kan hjælpe.

Vi har brug for at tanke op på livsmod, håb og handlekraft i stedet for at lade os rive med af håbløsheden. De bedste hilsner og tanker, Anette ☀️

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.