SLIDETEKSTER – HJERNESMART LEDELSE

Her er slideteksterne fra Anette Prehns oplæg om Hjernesmart ledelse, Brug hjernen som leder og Ledelse – med hjernen in mente:

HVORFOR FORMIDLER JEG HJERNENS SPILLEREGLER JORDNÆRT?

Fordi de har en stor betydning for vores sociale samspil, læring og følelsesregulering.

Social kognitiv neurovidenskab viser med ”hårde data” værdien af ”bløde evner og får os til bedre at forstå menneskers funktionsmåde.

HJERNENS SPILLEREGLER ER ET HELT NYT SPROG. At lære hjernens spilleregler er en investering for livet – men også en slags forsikring, som man kan få ”udbetalinger” fra, når det er nødvendigt.

TRE-TRINSRAKETTEN FOR LÆRING

  1. Observer
  2. Eksperimenter og Udlev
  3. Del med andre

(se denne læringsraket udfoldet i Hjernesmart ledelse)

SELVDIRIGERET NEUROPLASTICITET. Hjernen består af 80-100 milliarder nerveceller med op til 10.000 forbindelser hver især. Med andre ord har vi gang i et enormt og livfuldt netværk konstant. Det ændrer sig alt efter, hvordan det bruges (“Use it or Lose it”). Jeg sammenligner det også med stier i en skov.

DEN PLASTISKE HJERNE

DÅRLIGE VANER KAN IKKE SLETTES ELLER VISKES VÆK … I STEDET MÅ BEDRE STIER STYRKES. 

HVAD HJERNEN ”TRÆNER” OG STYRKER:

  1. Jeg vil stoppe med at spise kage!
  2. Jeg vil ikke være nervøs!
  3. Nu vil jeg holde op med at afbryde (eller tromle) til møderne!
  4. Du skal ikke være så bekymret!
  5. Bare klappen ikke går ned!
  6. Forandringen er ikke farlig. Der sker ingen fyringer.
  7. Bare jeg ikke falder i Hullet igen!
  8. Jeg føler mig stresset.
  9. No jump!

KAN MAN FJERNE FRA SIN HJERNE?
næh … men en sti gror stille og roligt til, når man går ad en anden.

 

HEN-IMOD SPROG ER SÆRLIGT VIGTIGT, NÅR VI TILSTRÆBER:

  • Vaneændring
  • Læring
  • Adfærdsændring
  • Følelsesmæssig regulering

MEN VORES KULTUR RUMMER MASSER AF VÆK-FRA STRATEGIER, F.EKS.: 

  • Aflære
  • Aflede
  • Afmontere
  • Begrænse
  • Bekæmpe
  • Blive fri for
  • Bryde med
  • Brænde broen til
  • Dæmpe
  • Decimere
  • Fjerne
  • Forlade
  • Gemme væk
  • Gøre op med
  • Have mindre af
  • Holde igen med
  • Holde op med at
  • Komme af med
  • Kontrollere
  • Kæmpe imod
  • Lade være med at
  • Lægge bånd på mht.
  • Mindske
  • Minimere
  • Nedbringe
  • Reducere
  • Slette
  • Slippe
  • Slutte med at
  • Standse
  • Stoppe med at
  • Styre mig ift.
  • Svække
  • Sætte en stopper for at
  • Styre
  • Styre væk fra
  • Tøjle
  • Udslette
  • Undertrykke
  • Undgå at
  • Undlade at
  • Vil ikke
  • Viske ud
  • Vænne mig af med at

Den plastiske hjerne behøver dog hen-imod “lunser” for at have noget at “gumle” på – og for at motionere de relevante stier.

Det gode spørgsmål er: Hvad er der brug for at styrke i situationen?

MIDLERTIDIGHEDENS SPROG

Muliggør bevægelse/udvikling, giver et større perspektiv på læring og beroliger:

  • endnu
  • en fase
  • engang imellem
  • et skridt ad gangen
  • for tiden
  • hen ad vejen
  • her i begyndelsen er det helt naturligt at …
  • hidtil
  • indtil i dag
  • lidt efter lidt
  • p.t.
  • på nuværende tidspunkt
  • stille og roligt
  • vi er i gang med at trampe en ny sti op (sammen)
  • osv.

Midlertidighedens sprog udfoldes i minibogen “Giv hjernen plads til udvikling”.

HVAD GÅR MÅSKE GALT, NÅR VI BESLUTTER AT GØRE NOGET – OG SÅ GÅR UD OG GØR NOGET ANDET?

Denne cocktail, der arbejder imod, at beslutninger, vaneændringer eller forandringer føres ud i livet:

1.Utilstrækkelig sti-træning

2.Rummets hukommelse

3.Fuld palet uden for rummet

Vanestabling vil sige at bygge ny adfærd oven på en vane, der allerede eksisterer – i stedet for at prøve at optrampe en sti fra “scratch”.

 

ER DU UDGRUPPE ELLER INDGRUPPE?

AMYGDALA ANGRIBER LET. Amygdala er plastisk, ligesom resten af hjernen.

AMYGDALA ER I SVING I MANGE HVERDAGSSITUATIONER

  • Utryghed
  • ”Baglås”
  • Frygt
  • Angst
  • Raseri
  • Vrede
  • Irritation

Amygdala er bl.a. en mønstergenkender, der gemmer vores følelsesmæssige erindringer ved lav opløsning.

AMYGDALA-VIPPEN I HJERNEN

AMYGDALAS MANGE ROLLER

  1. En sporhund (der sporer det relevante)
  2. En vagthund (der advarer om det farlige)
  3. En mønstergenkender (gemmer ved lav opløsning)
  4. En trafikfordeler (der fordeler energien i hjernen)
  5. En pirat (der kan kapre hjernens øvrige funktioner)
  6. En ven (der hjælper dig med at tackle situationer)

HVAD KAN FX. TRIGGE AMYGDALA?

  1. Fremtidståge og for store mål
  2. Fuld arbejdshukommelse
  3. Diktater og ”gode” råd
  4. Statustrusler

FORANDRINGSMODSTAND ER ET HELT HJERNELOGISK VALG når forandringen rummer f.eks. statustrusler, fremtidståge, diktater og fuld arbejdshukommelse. Hjernen udvikler konstant sit associationstræ: ”Neurons that fire together, wire together”. Hvis associationen til “forandring” er “trussel” er modstand og “baglås” helt naturlige reaktioner.

”Indtil i dag var jeg overbevist om, at flere af mine medarbejdere var en flok kritiske kællinger, der trodsigt lagde armene over kors, når en forandring blev meldt ud. Nu forstår jeg, hvad der foregår i hjernen, og at jeg spiller en afgørende rolle for deres reaktion.”  

Leder igennem 23 år

Martin, koncernfunktion i bank: ”Vi har tidligere sagt til en afdeling: ’Vi vil ikke tage jeres arbejde.’ Det hørte de nok lidt anderledes. De blev defensive. I dag forstår vi, at vi kan virke som ’bjørne’ overfor andre. Vi har vendt vores tilgang til dem. I dag søger vi læring hos dem. De har noget, ved noget, som vi ønsker at lære. Vi hæver dermed deres status. Det har ændret relationen totalt.”

9 x STI

1. Stier, der bruges tit, bliver styrket/bredere.

2. Stier, vi stopper med at gå på, gror til.

3. Stier, vi ønsker adgang til, skal både trampes tilstrækkeligt op og vedligeholdes.

4. Hvis man ingen sti kan se foran sig, er ‘baglås’ en naturlig reaktion.

5. Stier styrkes i den retning, hvor vi har vores konkrete, billedskabende fokus.

6. Vaneændring (og ‘aflæring’) sker gennem øget trafik på nye/andre stier

7. … ikke gennem at bekæmpe ‘den gamle sti’ direkte; det styrker den blot.

8. Det giver ro at omdirigere opmærksomheden til kendte, ‘vellykkede’ stier.

9. Stier, vi ønsker adgang til i ‘krigstid’, skal optrampes grundigt i ‘fredstid’.

PARASIT-PAPIR. Tøm ud i arbejdshukommelsen for at give plads til fokus, indre ro og nye idéer (ellers kommer der tankemylder).

VÆRDIER (se værdiudforskning og værdikatalog i appendiks i bøgerne)

VÆRDIMØNTEN (der står “Adfærd” på den ene side og “Værdi” på den anden)

HVORDAN KAN VÆRDILAGET HJÆLPE? Det kan hurtigt blive en vane at irriteres over noget, andre gør.  Her hjælper værdilaget:

  • Tænk på en situation fra hverdagen, hvor en medarbejder/kollega gør ting, du ikke umiddelbart forstår.
  • Øj værdikataloget igennem og overvej: ”Hvilke værdier er han/hun mon i gang med at ære?”

Nogle har for vane ”ikke at kunne sige nej”. Her hjælper værdilaget også:

  • Tænk på en situation, hvor du har lyst til at sige ”nej”.
  • Øj værdikataloget igennem og overvej: ”Hvilke værdier vil du sige ’ja!’ til? Hvilke værdier vil du med andre ord ære – og aktivere – gennem dit ’nej’?” Sig dem højt i stedet!

NØGLEN TIL VANEÆNDRING: VANESTABLING
 byg oven på en vane, der allerede eksisterer

AMYGDALA-VIPPEN. Perspektivskift dæmper amygdala. ”Reframing burde være i vandet, vi drikker”. Professor James J. Gross, Stanford Universitet

 

PANDELAPPERNES EKSEKUTIV-FUNKTIONER 

  • analyse og refleksion
  • at se andre indefra, empati, indlevelsesevne
  • at se sig selv udefra, selvvurdering
  • forestillingsevne
  • følelsesregulering
  • optimisme
  • impulskontrol, behovsudsættelse
  • koncentration
  • organisering
  • perspektivskift, kognitiv fleksibilitet
  • problemløsning og beslutningstagning
  • risikovurdering
  • social intelligens og tilpasning af social adfærd
  • værdibaserede valg

PANDELAPPERNE ER FØRST FÆRDIGMODNEDE, NÅR MAN ER 25 ÅR. De hjernesmarte metoder går i høj grad ud på at styrke pandelapsaktiviteten og berolige amygdala-aktiviteten.

DE TO CIRKLER. Grøn cirkel (det, du kan påvirke og vælger at påvirke). Rød cirkel (det, du ikke kan påvirke).

HJERNEN GIVER OPMÆRKSOMHED TIL EN MINIMAL DEL AF DE SANSEINDTRYK,
DEN KUNNE GIVE OPMÆRKSOMHED TIL

”WHAT I SEE IS DOWN TO ME!” BEKRÆFTELSESSKÆVHED

DETTE ER DIN HJERNE: 

1. Hjernens opmærksomhed afskærer dig konstant fra RIGTIG mange informationer

2. Din indre reaktion afhænger af dét, du opfatter som ”virkeligheden”

3. Når først du har udlagt en situation eller en person på en bestemt måde, leder hjernen efter bekræftelse på, at du har ret

DER ER FORTOLKNINGER ALLE VEGNE. 

  • ”Kommentaren = kritik”
  • ”Præsentationen = en eksamen”
  • ”Medarbejder X = irriterende”
  • ”Samarbejdspartner Y = inkompetent”
  • ”Jeg duer ikke til …”
  • ”Forandringen = en trussel”
  • ”Min stress-sygemelding = skamfuld”

Og de er afgørende for vores amygdala-pandelaps-forhold. 

DER EKSISTERER EN DOMINO-EFFEKT MELLEM FORTOLKNING-FØLELSER-ADFÆRD 

MENNESKETS SIDSTE FRIHED. Menneskets sidste frihed = “at vælge din indstilling i enhver situation.” Victor Frankl, neurolog og koncentrationlejr-overlever

HÅNDBOGEN FOR ADFÆRDSMÆSSIG HJERNEFORSKNING: 

Kognitiv fleksibilitet = ”en kritisk eksekutiv funktion, der bredt set kan defineres som evnen til at tilpasse sin adfærd som en respons på ændringer i omgivelserne.”

HVOR VIGTIG ER KOGNITIV FLEKSIBILITET?

En toplederundersøgelse af PwC:

  • Næsten halvdelen af alle topledere forudser, at deres virksomheds kerneforretning er forandret eller helt væk om få år.

Et McKinsey-studie:

  • Nogle få ledelsesevner korrelerer med kommerciel succes. Iblandt de fire fremhævede finder vi evnen til at skifte perspektiv og sætte fordomme på pause.

“OMFORTOLKNING BURDE VÆRE I VANDET, VI DRIKKER” Professor James J. Gross, Stanford Universitet

FRAMESTORMENS FEM FINGRE – sådan kan du tage evnen til perspektivskift med dig alle vegne. Se bogen “FLIP – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede”

TRIN 1:

  • FRAME/FORTOLKNING
  • FØLELSE
  • FREMTID
  • FORVENTNINGS-AFKLARING

Se dig selv i øjnene her: Ønsker du reelt at Framestorme for at ændre din nuværende OPFATTELSE af situationen? Eller drømmer du snarere om at kunne ændre en andens ADFÆRD og brainstorme på, hvad han/hun virkelig burde gøre anderledes?

TRIN 2:

  • FRAMESTORM

TRIN 3:

  • FAVORITTER I DAG (TILVALG AF 1-2)

VEND EN MENTAL VANE VHA. FRAMESTORM®

”DEN ANDENS ‘VAKLEN’ = USIKKERHED”

Det jeg kalder ’vaklen’, kan være udtryk for:

1 . En evne til at se nuancer (hvilket jeg kan misse).

  1. Høflighed (måske er jeg uklar).
  2. At ære værdien kvalitet eller fællesskab.
  3. At tænke sig om en ekstra gang, hvilket kan medføre et bedre resultat.
  4. At hun giver plads til, at jeg kan tænke.

En invitation til at:

  1. Optræne min evne til at lytte og vise tillid.
  2. Styrke min nysgerrighed på hendes perspektiv og spørge ind.
  3. Understøtte hendes selvrespekt/spille hende bedre.
  4. Blive mere empatisk

Er det egentlig finere at:

  1. Tromle end at vakle?
  2. Fylde meget end at give plads?
  3. Være hurtig på aftrækkeren end tænke efter?
  4. Trump synes sikkert også, at hans omgivelser vakler lige lovligt meget.
  5. Hvis ingen nogensinde havde vaklet, ville verden være gået under for længst.
  6. Alle vakler vist lidt her og der i livet.
  7. Jeg ville ønske, at en anden person – hvis jeg en dag vaklede – ville give mig rum til at vakle, kunne se værdien i det og fortsat respektere mig.
  8. Måske familien i hendes barndom ærede værdien ”at tænke, førend jeg taler”?

”FORANDRINGEN = EN TRUSSEL”

  1. Forandringen er en mulighed for:
    • Kunde-/medarbejdertilfredshed
    • Humor
    • Kompetenceudvikling
    • At bevare perspektivet: ingen er døde!
  2. Forandringen = en fælles opgave, vi skal igennem sammen
  3. Vi graver brønden, før vi bliver tørstige
  4. Vi frigiver ressourcer
  5. Vi kommer i superligaen
  6. Næste generation vil takke os for, at vi tog ansvar
  7. Vi bliver first movers, spiller offensivt!
  8. Der er ting, vi kan påvirke, og ting vi ikke kan påvirke. Kunsten er at få det bedste ud af enhver situation.
  9. Forandring er et spejlbillede på livet
  10. Godt, der ikke kan gro mos på os J
  11. Hvis forandringer skulle til folkeafstemning, ville vi end ikke have fået computeren
  12. Vores eneste sikkerhed er vores evne til forandring

“MIN STRESS-SYGEMELDING = ET SVAGHEDSTEGN”

 fører til usikkerhed, sårbarhed, hvilket fører til, at sygemeldingen bliver et tabu,  jeg forsøger at tale udenom (bl.a. i den forestående jobsamtale)

Min sygemelding har gjort:

  1. mig mere “menneskelig” i andres/medarbejdernes øjne
  2. mig bevidst om de tidligere stadier af stress, og hvad krydspres kan medføre
  3. forebyggende samtaler med medarbejderne til en naturlig del af mit lederskab
  4. at jeg lytter til min krop
  5. mig skarpere på min prioriteter (“need-to-do” vs. “nice-to-do”)
  6. at jeg har droppet idéen om at være “supermand” og nu er “et menneske, der leder”
  7. Hvem efterspørger en leder, der kan “gå på vandet”?
  8. Nogle gange har livet godt af et ”før” og ”efter”
  9. Stress-sygemeldingen = en ubehagelig oplevelse med potentiale
  10. Stress-sygemeldingen = en kærkommen anledning til at revurdere min ”rekordjagt”
  11. Alting afhænger af øjnene, der ser
  12. Hvad er 10 dage, i en lang karriere?
  13. 10 dages unik investering i resten af min karriere
  14. Et af de bedste lederudviklings-forløb, jeg har deltaget i

ER DU OGSÅ TRÆT AF ANDRES ”GAMLE DAGE”?
”Gamle dage = rød klud i ansigtet”

”Gamle erfaringer” er:

  1. Værdifulde for den, der har erfaret dem
  2. Måske trygge at bringe i spil, når man ikke ved, hvad man ellers skal byde ind med
  3. Camouflerede værdier (… hvilke?)
  4. Evt. en mulighed for at undgå fejl
  5. Uden erfaringer – ingen (praktisk) viden
  6. Det ville være langt værre, hvis der ingen gode, gamle erfaringer var at tale om
  7. Gamle erfaringer rummer læring, der kan forebygge fremtidige fiaskoer
  8. Jeg håber, at jeg om 5 år vil mindes den nuværende tid med lige stor glæde – og få lov at bruge/dele erfaringerne konstruktivt
  9. Jeg håber, at mine omgivelser om 5-10 år har lyst til at høre/lære af alt det, jeg lærer pt.
  10. Gamle erfaringer … bliver bedre med alderen
  11. Dejligt, at vi har nogen i teamet, der kan huske
  12. Er det egentligt finere, at længes væk fra noget end tilbage til noget?

Tag udgangspunkt i eksemplerne: 

  • Hvad gør det mon ved et menneske (eller et team) at kunne omfortolke?
  • I hvilke konkrete hverdagssituationer hos jer kunne omfortolkning være en nyttig kompetence?

Hvis du vil have framestorm-kompetencen ind under huden, kan du tilmelde dig Framestorm-eksternatkurset i Fredensborg eller booke et skræddersyet kompetenceudviklingsforløb for dit team (kpd@athenas.dk).

HJERNEN REAGERER PÅ DÉT, DEN OPFATTER SOM ”VIRKELIGHEDEN”

TAK FOR NU! Du er meget velkommen til at følge mit arbejde på www.hjernesmart.dk, LinkedIn eller Facebook – og/eller anmelde en af mine bøger på www.saxo.com.

BLIV En bedre LEDER - få hjernen som medspiller

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få et uddrag af Hjernesmart Ledelse direkte i indbakken!

You have Successfully Subscribed!