Sexisme kan ikke bekæmpes

af | Vaneændring

322 kvinder fra det politiske liv. 644 kvindelige læger. 1600 kvinder fra mediebranchen. Endelig står kvinder frem og trækker en streg i sandet – sammen. De vil ikke finde sig i sexistisk, grænseoverskridende og ulovlig adfærd, som omgivelserne bare trækker på skuldrene af. De vil ikke acceptere, at mænd med en “track record” af nedladenhed og sexistisk magtmisbrug forfremmes. Tak!

Det er dog helt utilstrækkeligt at gå til kamp mod sexisme. Hjernen forstår nemlig ikke negationer. Der skal i stedet bygges en ny model op. En model, der er baseret på … respekt, empati og reel indsigt i hinandens liv.

Hvad har vi i dag? En kunstverden, hvor kun 2 procent af kunsten, der forhandles på verdensplan er skabt af kvinder. En højskolesangbog, hvor kun 4 procent af bidragyderne er kvinder. En sportsverden, hvor milliarderne mildest talt er skævt fordelt. En faglitterær verden, hvor det er normalt at se boghandlerhylderne proppet med mænd. Det er fuldt ud muligt at gå igennem livet som mand og læse bøger (næsten kun) skrevet af mænd, se sport (næsten kun) skabt af mænd, høre og se programmer (næsten kun) formet af mænd etc.

Jeg erkendte for alvor betydningen af dette, da jeg i sin tid skrev Hjernesmart ledelse. Her var en af mine medlæsere en succesfuld erhvervsmand i slutningen af 30’erne. Da han præsenterede sin feedback for mig, stoppede han op ved et eksempel fra arbejdslivet, hvor jeg i kladden til manuskriptet nævnte en ”Anne Mette, midt i 40’erne”. ”Det eksempel siger mig intet,” sagde han kategorisk. ”Jeg kan ikke forholde mig til en Anne Mette i 40’erne.”

Jeg blev paf. Kunne han virkelig have så lille erfaring med at interessere sig for andre typer af livserfaringer end dem, han selv stod midt i eller aspirerede til? Var sådanne mere nysgerrige og empatiske stier overhovedet trampet op? Tænk, hvis en kvinde affærdigede en mands livserfaring på den måde. Hun ville blive betragtet som ubegavet og arrogant. Men denne mand slap åbenbart afsted med det ved at færdes blandt ligesindede det meste af sit liv med ret så ens normer, indforståede betydninger, lige-ud-af-landevejen-afkodninger.

Min medlæser var blot én mand blandt mange. Og ligesom danskerne findes i mange modeller, fås både mænd, kvinder og mennesker i forskellige versioner. Heldigvis er mange mænd i dag reflekterede omkring, hvilke kvindelige ”guruer” eller rollemodeller de har, og hvad disse smitter dem med. De sørger i vid udstrækning for at læse bøger, se film, kunst, sport osv. skabt af kvinder. De refererer til og anerkender kvinders arbejde nogenlunde lige så ofte som mænds, og fornemmer de en større ubalance, går de på jagt efter værdifulde kvindebidrag og er dermed aktive medskabere af at løfte en mere alsidig repræsentation og statustildeling frem. Andre er dog ikke, og kulturens vaner understøtter deres dårskab.

Det kræver hverken røntgenblik eller raketvidenskab det her. En primær vej til en ny model end den, der giver næring til sexisme, er at give kvinders bidrag en markant højere status og større respekt i dette samfund. Der er lang vej endnu.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.