Ræk ud – mennesker behøver mennesker

909 mennesker var samlet i DGI-Huset i Vejle til fællessang den 21. februar 2019. Kristian Enevoldsen og jeg var – af arrangører og ildsjæle Roland Christiansen og Jakob Bonderup – blevet inviteret til at præsentere tre af vores nye sange. Teksten til “Ræk ud” er født af en undren: Hvorfor forventer vi egentlig som kultur, at mennesker, der er ensomme – eller udfordrede på deres mentale sundhed – selv skal række ud til andre? Bede om hjælp. Melde sig under fanerne et sted. Tænk, hvis vi vendte bøtten på hovedet? Hvordan ville det præge vores samspil og livet – ikke mindst i byerne – hvis det var alle os andre, der ”skruede” lidt på dét, vi gør, tænker og føler? I teksten opfordrer jeg til ”nærværstrafik”: At vi tager på os at række ud mod hinanden med smil, venlighed og varme. Tænk, hvis den opfordring kunne brede sig, hos børn, unge, voksne og ældre!

Interview med Anette Prehn om nærvær i det offentlige rum: Parkeringsvagten, der havde skabt sin egen nærværslomme

Allerede få dage efter sangarrangementet i Vejle fik jeg en vidunderlig tilbagemelding fra Sabine Gad Aabye, som er musiklærer på Jels Skole i Vejen Kommune. Hun skrev til mig, at hun havde introduceret ”Ræk ud” for sin 4. klasse. Og hvilken effekt, det havde:

”Efter endt indstudering og gennemsyngning af sangen, talte vi meget længe om sangens tekst: hvad det at “række ud” betyder. Eleverne nævnte selv muligheder som: “at række ud efter ensomme”, “at række ud efter dem der ingen venner har”, “at række ud til hjemløse”, “at række ud mod dem man har været uvenner med”, “at række ud mod dem man plejer at gå forbi på gangen” m.m.

Ud af denne samtale kom flg. reaktion. En elev opfordrede til, at vi kigger hinanden i øjnene og smiler. “Lige som du altid gør om morgenen Sabine!” Jeg gør mig meget umage for at sige godmorgen til alle mine elever, se dem i øjnene og smile til dem. I denne musiktime fik vi sat ord på alle de følelser, der følger i kølvandet af at være set og ønsket i de fællesskaber, eleverne hver dag søger deltagelse i.

• “Når du ser mig i øjnene ved jeg at du kan lide mig, og når du smiler, ved jeg at du gerne vil have at jeg er her!”
• “Med den her sang, kan man sige dét, der er mest svært”
• “Det der er mest svært det er jo at bede om hjælp, men jeg ved at du vil hjælpe mig, fordi DU SER MIG!”

Wow! Sikke fællesskabsstyrkende effekter af en lille sang. Det fylder mig med glæde. Del gerne, hvis du tænker, at andre kan have værdi af den også. Og syng/kopier/spred gerne sangen over det ganske, danske land, så vi kan skabe nærværstrafik flere steder: Ræk ud – Prehn-Enevoldsen – noder og tekst

Sangen er, sammen med de øvrige vi har skrevet sammen, Kristians og min gave til Danmark.

Bedste hilsner

Anette