To af Danmarks populæreste foredragsholdere, sociolog Anette Prehn og speciallæge i almen medicin Imran Rashid, har slået pjalterne sammen for en fælles sag: Nærværet og respekten mellem mennesker. Og prioriteringen af offline-tid i den digitale tidsalder. Deres første foredrag sammen foregår den 28. november i Fredensborg.

Køb dine billetter her

Julen nærmer sig. Hvordan skal jeres være? Skal det (igen i år) være dage, hvor mobilerne tages op af lommen i en lind strøm? Hvor der hele tiden er nogen, der ikke rigtig “er der”? Er der mon familiemedlemmer, som har glædet sig hele året til denne højtid – men som får en spand koldt vand i ansigtet, når familiens medlemmer tilsyneladende hellere vil sidde og skrive sammen med andre via en skærm?

I denne veloplagte pingpong med et glimt i øjet retter Prehn & Rashid et nådesløst blik på de (u)vaner vi har fået bygget op siden smartphonens indtog for bare ti år siden. De perspektiverer, hvorfor det såvel biologisk, psykologisk og socialt giver rigtig god mening at bane vej for reelt nærvær, når vi er sammen med dem, vi holder af og elsker. Og hvordan vi i vores familier kan få opbygget nogle gode og givende offline-vaner, når vi er sammen.

Om Anette Prehn & Imran Rashid

Anette Prehn (1975) er sociolog, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler – bl.a. bestseller-serien HJERNESMART. I efteråret 2017 får hun udgivet yderligere fem bøger, hvor hun jordnært udlægger hjernens spilleregler for børn. Prehn er en varm fortaler for både online og offline, men advarer mod den zombieagtige mellemtilstand, optional line, hvor mennesker i samspil med hinanden konstant har valgfriheden at gå online og dermed ”skride” opmærksomhedsmæssigt fra det rum, de befinder sig i. Hun fremhæver, hvordan optional line eroderer fællesskaber, øger ensomhedsfølelsen og fører til, at mobilen bliver en let flugt fra selv den mindste følelse af kedsomhed og nervøsitet. Dermed misser mennesker muligheden for at optræne stærke sociale færdigheder, impulskontrol, fokus, empati, indrestyring og nærvær. Læs mere: www.hjernesmart.dk

Imran Rashid (1977) er speciallæge i almen medicin, iværksætter og innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet. Han er forfatter til bogen SLUK, som udkom i 2017 og med det samme vandt genklang med sine klare budskaber om at sikre en sund digitalisering, hvor mennesker træffer bevidste valg om, hvornår og hvor de bruger deres digitale devices. Rashid ønsker at oplyse mennesker om, hvordan algoritmer og ”behaviour design” reelt trælbinder os til vores mobiler – og hvordan vi slipper fri igen. Han slår fast, at offentlige styrelser bør træde langt mere i karakter i deres vejledning af befolkningen omkring sunde, digitale vaner i hverdagen, og at menneskers hensigtsmæssige brug af og færden i det digitale univers er afgørende for deres mentale og fysiske sundhed. Læs mere: www.sunddigital.dk

Det er muligt at købe de to forfatteres bøger på aftenen. Det er også muligt at bestille en juleplatte hos Store Kro til at spise enten før eller efter arrangementet.

Køb dine billetter her – først til mølle! 🙂


Anette Prehn (1975) er iværksætter, forskningsformidler, sociolog og forfatter til en række bestseller-bøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil, læring og ledelse. Hun opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved det her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?” Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. Anette Prehn har bl.a. fået udgivet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" samt HJERNESMART-trilogien: Hjernesmarte BørnHjernesmart Ledelse og Hjernesmart Pædagogik. Hun har også skrevet HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Du kan købe Hjernevenner-seriens minibøger samlet her. Og læse mere om Anette Prehns mission her

Følg Anette Prehn på Facebook | Følg Anette Prehn på LinkedIn