VIDUNDERLIGT OPMUNTRENDE FEEDBACK. Kristina Bonde Sørensen, gymnasielærer og mor til tre skriver dette til mig om Hjernesmarte Børn, og det giver mig da helt lyst til at skrive flere bøger: 🙏

”HJERNESMARTE BØRN er den bedste bog, jeg har læst omkring børn, opdragelse og forståelse af dit barn. Den har hjulpet os rigtig meget herhjemme. Det er en bog, som alle forældre, pædagoger, lærere og vejledere burde læse.

Jeg faldt over bogen i forbindelse med, at et af vores tre børn ofte slog, når hun blev vred. Vi manglede redskaber til at hjælpe hende, og pædagogerne i børnehaven kunne ikke bidrage. Der kom HJERNESMARTE BØRN som sendt for himlen. Da vi begyndte at bruge hen-imod-sprog, som f.eks. "du skal passe på min arm", gik der kun en uges tid, og så holdt hun helt op med at slå, når hun blev vred. Hun stoppede op og kiggede undrende på mig, når jeg f.eks. sagde "du skal passe på mig". Det var den mest fantastiske oplevelse! At vænne mig til at tale hen-imod-sprog krævede lidt øvelse, for jeg er ikke selv vokset op med det. Det var noget helt nyt; en ny måde at tænke på. Vi har også været meget udfordrede af, at hun ikke vil spise særlig meget forskelligt. Men ved at tale om at være madmodig, som bogen inspirerer til, er hun begyndt at smage en masse, og det er SÅ fedt. Hun siger stolt: "Se mor, jeg er madmodig!!"

Der er så mange gode og enkle redskaber i bogen, som kan hjælpe f.eks børnehavebørn, hvor jeg imellem oplever stor frustration, da man som forældre ikke helt ved, hvad man skal gøre og så vælger man måske de ting, som vi selv er opvokset med - som at smide sit barn ind på værelset og lukke døren, bide barnet i armen, hvis det bider osv. Og det er bare ærgerligt, for så får vi jo givet de opdragelsesmetoder videre. Det kan håndteres på en meget bedre måde.

Jeg er selv gymnasielærer og også uddannet mentor, hvor jeg bl.a. hjælper elever med stress, angst herunder især eksamensangst. Her har jeg brugt de hjernesmarte bøger i forhold til f.eks. "stierne i hjernen". Eleverne er superglade for det, for det skaber gode billeder, som giver mening og en bedre forståelse for dem, ift.vhvordan deres hjerne fungerer, og at der ikke er noget galt med dem. Genialt.

Jeg anbefaler HJERNESMARTE BØRN til alle, jeg møder, og jeg har givet og giver den i barselsgave til alle veninder. Tak for dig, din bog og din fantastiske formidlingsevne, Anette Prehn."

😊🙏☀️ ... See MoreSee Less

4 hours ago  ·  

☀️ FØLELSESREGULERING FORUDSÆTTER ET RIGT SPROG ☀️ På mit seneste Framestorm-grundkursus, som jeg afholder i Fredensborg seks gange om året, fik jeg en kæmpe aha-oplevelse. Pludselig gik det op for mig, hvor fuldstændig afgørende et rigt og nuanceret ordforråd er for følelsesregulering.

Når vi ”flipper” vores perspektiv, dvs. omfortolker en situation eller en person, så omdirigerer vi vores opmærksomhed til en anden sproglig udlægning end dén, der fylder os og har kapret vores amygdala lige nu.

Flippet kræver en ”hen-imod”: det forudsætter alternative udlægninger at rette opmærksomheden imod. Og det var her, at aha-oplevelsen kom for mig: For ofte er det ene og alene en lille sproglig nuancering, der kan betyde en KÆMPE forskel for, om man som menneske bliver rasende eller f.eks. kan tackle situationen med overbærenhed, empati eller nysgerrighed.

Et eksempel: Et barn oplever, at en opgave i skolen er svær og går i baglås: ”Jeg duer ikke til matematik”, lyder det selvkritisk. Det er en dom, der kan få amygdala højt op hos de fleste. Dermed lukker pandelapperne ned. En omfortolkning kunne lyde:
- ”Hmm… der er vist en sti, jeg skal have trampet lidt mere op” eller
- ”Jeg prøver igen på en ny måde” eller
- ”Det driller stadig lidt, men det skal nok komme henad vejen.”

Faktisk kan man, når man er trænet i at omfortolke, øve sig i at løbe flere mulige omfortolkninger igennem efter hinanden og vælge den, der giver bedst indre effekt. F.eks. den der beroliger og holder modet mest oppe. Dermed optræner man både sin sproglige kompetence og sin evne til at registrere effekter i kroppen.

Så selvom vi ofte taler om sprog for afgørende for læsning (og det er det), har det flere vigtige funktioner.

Min refleksion på Framestorm-kurset blev bl.a. næret af samspillet med en af kursisterne, sprogforsker Pia Thomsen. Hun refererede til forskning, der viser en kløft på mere end 10.000 ord dagligt mht. hvor mange ord et barn stimuleres af (om det er sprogligt velstimuleret eller mindre stimuleret).

Pludselig så jeg også min egen, nye bog FLIP i et andet lys: som et sprogligt stillads, der udvider, nuancerer og styrker menneskers mulighed for at håndtere vanskelige situationer, i forbindelse med såvel læring som socialt samspil. Og jeg så forældre, pædagoger og læreres vigtige, vigtige rolle endnu i et endnu mere klart lys: Børn skal have nærvær og samspil med voksne af mange grunde (som jeg bl.a. er inde på i mine Hjernesmart-bøger) – men OGSÅ for at kunne opbygge et rigt sprogligt repertoire, der giver dem basisforudsætninger for at kunne regulere deres følelser, lære og udvikle sig og indgå i givende og respektfulde sociale relationer.

Hvad er jeres erfaringer med sproglige færdigheders betydning for følelsesregulering? ... See MoreSee Less

2 days ago  ·