Livets vibration – En morgensang til Danmark

“Der er da ingen, der taler dansk om 50 år!” Det lød lettere arrogant, men jeg kunne se, at han mente det, min engelske ven. Han begyndte at fortælle om, hvor hurtigt verdens sprog uddør: 1 hver 14. dag. Halvdelen af de nuværende ca. 7.000 inden vores århundredes udgang.

Jeg kunne have delt hans bekymring for år tilbage. Men i dag er jeg væsentlig mere optimistisk. Historien udfolder sig ikke bare lineært, men også i spring. Tendenser mødes af modbølger. Mennesker besinder sig på værdier – og handler. Fællessangens renæssance er en af mine grunde til optimisme: Vi mødes, vi synger sammen, og vi holder dermed både sprog, kulturarv og fællesskabsfølelse ved lige.

Læs mere om baggrunden for fællessangene

Sangen her, Livets vibration, er en sansevækkende morgensang. Med den vil jeg – ved hjælp af sprogets rigdom – minde om, hvilken vidunderlig gratis gave, der gives os hver morgen. Og om den ro, taknemmelighed og samhørighed, som bevidnelse af solopgangen kan smitte os med: en daglig mulighed for selvforglemmelse og stille ydmyghed.

I én af mine andre sange, som er en hyldest til fællessangen, skriver jeg:

“Kom, læg sangen i mund.
Sprogets rigdom bær’
livets spejl for en stund:
dét, der bliver, var og er.
Vi kan nyde sangens blomsterduft,
mens vi værner om dens rod;
styrke fællesarven, mens vi tar imod.”

Et sprog er, hvad man gør det til. Bliver vi ligeglade med dets udtrykskraft og sjuskede med brugen af dets nuancer – og erstatter vi tilmed i ét væk danske ord med andre sprogs udtryk – så sander det til. Vores verden indskrænkes. Og det gør os endnu mere sårbare, end vi i forvejen er som mennesker.

Men det behøver ikke at være sådan.

Vi vælger det selv.

Hver dag.

Herhjemme har vi et par dage om ugen, hvor vi synger sammen. Typisk fire sange ad gangen – hvert familiemedlem vælger én. Det er en dejlig måde at være sammen på, og det giver anledning til mange gode samtaler. Ikke mindst smitter det med ro og et værdifuldt balancepunkt i livet at finde ind til “fællesåndedrættet” igen og igen.

Også denne sang er Kristian Enevoldsens og min gave til Danmark.

Brug den, del den – så meget du/I vil.

Solskinshilsner,

Anette

PS: Hør/se evt. også:

Ræk ud – mennesker behøver mennesker

En sang om livsmod