Ledige gør hjernen til medspiller i Silkeborg

af | Vaneændring

28 procent af de ledige i projekt “Gør hjernen til medspiller” er gået fra kontanthjælp til uddannelse, praktik eller job. Det normale tal for indsatsen ligger på 18 procent. På kurset, som jeg har designet, skrevet curriculum for og også bidrager til som underviser, får de ledige viden om hjernens spilleregler. Det hjælper dem til at få øjnene op for, hvad de kan påvirke, og hvad de ikke kan påvirke – og hvordan de med små ændringer kan betræde nye og mere hensigtsmæssige stier, f.eks. i forhold til vaner og deres indre monolog. Særligt gruppen af unge mellem 18 og 30 år har stor gavn af at kende til hjernens logikker og kunne bruge dem i deres hverdag.

Silkeborgs beskæftigelseschef, Jørgen Skovhus Haunstrup, deltog i 2012 i et af mine lederkursus om hjernens spilleregler. Han blev så inspireret, at han under frokosten foreslog mig, at også ledige borgere fik denne indsigt i hjernens spilleregler. Vi begyndte skriblerierne på papirsdugen over frokosten og var enige om, at der var oplagt at min formidling af hjernens spilleregler og værktøjer ikke alene kom ledere og medarbejdere til gode, men også kunne klæde medarbejdere på til at vende tilbage til jobmarkedet med oprejst pande.

Du kan her læse Silkeborg Kommunes pressemeddelelse om projektet.

P4 Østjylland bragte 9. januar et interview med Jannie Horn, som har deltaget i projektet (studieværten sætter scenen kl. 02:07:43 – herefter er der en sang, og så finder du interviewet med Jannie fra 02:12:52-02:17:31).

Midtjyllands avis bragte 10. januar tre artikler om projektet.

På denne video på min Facebook-side fortæller en far om de resultater og gennembrud hans datter Emma har haft gennem projektet. Han opsøgte mig spontant ifm. et foredrag, jeg holdt. Jeg fik lov at filme, og Emma har siden godkendt, at jeg må dele videoen.

Det var også fra projektet her, at en ledig ung mand forklarede forskellen på det, jeg kalder “tvangsvending” og reframing. Du kan læse hans beskrivelse her, så fint koblet til min grundmetafor for “selvdirigeret neuroplasticitet”: stier i skoven.

Anette Prehn (1975) er stifter af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun har været iværksætter siden 2005 og er forskningsformidler, sociolog af uddannelse og forfatter til mere end 20 bestseller-bøger om hjernens spilleregler samt disses betydning for læring, ledelse, vaneændring, mental sundhed og socialt samspil.

Anette Prehn opdagede for år tilbage, at hjernen følger bestemte spilleregler. “What!” tænkte hun. “Hvordan kan det være, at forskerne ved dét her, uden at det er omsat, så almindelige mennesker har konkret gavn og glæde af det?”

Det kickstartede hendes mission: At blive en folkets formidler, der gør socialpsykologi og hjerneforskning praktisk anvendelig for alle. "Forskning til folket!" er Anette Prehns motto, og hun formidler vigtig forskning jordnært, engagerende og med et glimt i øjet, så den kan forstås, huskes og anvendes. 

Anette Prehn har bl.a. fået udgivet HJERNESMART-trilogien: Hjernesmart LedelseHjernesmarte Børn, og Hjernesmart Pædagogik. Desuden har hun skrevet "FLIP - hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede" - der udvikler læserens kognitive fleksibilitet.

Hun har også skrevet minibøgerne Ansvar, Mod og Empati i MENNESKEKENDER-minibogsserien til teenagere samt HJERNEVENNER-minibogsserien, så børn og unge kan lære at gøre hjernen til en medspiller i hverdagen:

  • Stierne i hjernen anbefales af professor og hjerneforsker Troels W. Kjær
  • Bliv ven med hjernens amygdala anbefales af professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen
  • Gør hjernen til en medspiller anbefales af ph.d. og vinder af Ph.d. Cup 2017 Louise Klinge
  • Sov dig til en bedre hjerne anbefales af hjerneforsker og søvnekspert Maiken Nedergaard
  • Giv hjernen plads til udvikling anbefales af familievejleder Lola Jensen
  • Tag nye billeder med hjernen anbefales af hjerneforsker Kjeld Fredens
  • Din kreative hjerne anbefales af mad-entreprenør Claus Meyer

Anette Prehn taler for organisationer i forandring og ansatte, der oplever lovlig meget negativ stress og fremtidståge. Ikke mindst underviser hun i, hvordan mennesker får hjernen som medspiller i bevægelsen fra gamle vaner til nytænkende resultatskabelse.

Hun har udviklet den registrerede metode Framestorm, som systematisk og kreativt katapulterer kogntiv fleksibilitet, dvs. evnen til at betragte en situation fra mange forskellige, øjenåbnende vinkler.